Førstevalg af urtepleje fra de franske blomsterenge

 

 

Morgenfrue, primula og camelina – det lyder som en blomstereng, men faktisk er det en hudplejeserie fra det franske firma Florame. De tre blomster er gennemgående i Nutrition-serien, hvis plejende egenskaber og sommerfriske duft tager din daglige hudplejerutine op til et nyt niveau.

 

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

Ikke kun til pynt, selvom den er smuk. Vi taler om blomsten morgenfrue (Calendula offcinalis), hvis rensende, bakteriedræbende og sårhelende egenskaber har været kendt i vestlig naturmedicin i årtier. At morgenfrueekstrakt er interessant i hudpleje, er derfor ikke så underligt, da den tilfører fugt, intensiv pleje og har en beroligende effekt. Den bidrager desuden til at beskytte hudens hydrolipide lag, som er en tynd hinde, der danner en beskyttende barriere, og som bevarer den rigtige pH-værdi.

Camelina, som stammer fra kornblomstfamilien, er rig på omega-3, hvilket fremmer cellemembranens aktivitet. Til dig, som lider af tør hud, har du fundet din allierede, da den kan reparere din overhud ved at blødgøre og regenere huden.

Primula (kæmpenatlysolie) har et højt indhold af gamma-linolensyre, hvilket har vist sig gavnligt på fx inflammation, kløe og eksem.

De tre planter er specielt udvalgte af Florames forskerafdeling til at indgå i serien, da kombinationen kan bruges til alle med tør og følsom hud og er en serie til hele familien.

 

Hvorfor ikke deles?

Lad den store gyldne krukke med Face and Body Rich Balm stå centralt på badeværelset, så alle kan benytte den. Hvorfor fylde skabene op med hudpleje til børn, voksne, kvinder og mænd, når alle kan nyde godt af den samme krukke med den fyldige konsistens og dermed opleve den fugtbevarende effekt. Ud over de tre vegetabilske olier kan I alle få glæde af krukkens indhold af de andre specifikt udvalgte økologiske ingredienser. Aloe vera, som reparerer og har et højt indhold af vitaminer, glycerin, som blødgør og tilfører yderligere fugt, shea butter som hjælper beskadiget hud, og jojoba- og kokosolie, som både beskytter mod dehydrering og genopretter hudens smidighed.

 

Lad store og små hænder dykke ned efter cremen og hjælpe hele familiens vintertørre hud.

 

Til badet, læberne og fødderne, hænderne og under armene. I Florames Nutrition-serie finder du pleje til næsten alle dele af kroppen.

 

En mild roll-on deodorant, som er formuleret uden alluminiumsalte, så du ikke blokerer for den naturlige svedproces, men ved hjælp af aloe vera og vegetabilske olier hjælper til at neutralisere ubehagelige lugte i op til 24 timer.

I badet kan du peele huden fri for døde hudceller og urenheder med shea- og mandelkernepulver, som du finder i Body Scrub Cream.

Læber, hænder og fødder, som måske især kan virke tørre i vintertiden, kan også nyde godt af Florames særlige kombination af olier og vegetabilske ingredienser.