Gurkemeje har fået et boost

Gurkemejerod - 1

 

Gurkemeje er kendt for sin flotte gule farve og bruges i østasiatisk mad, bl.a. til at farve ris gule, men krydderiet – og selve roden – har også været brugt i asiatisk medicin i århundreder.

Af Dorthe Liljensøe

Gurkemeje stammer fra Indien og er i familie med ingefær. Den tørrede og pulveriserede gurkemejerod, Curcuma longa L, er kendt for sin smukke gule farve, og det er netop pigmentet curcumin, der er hemmeligheden bag gurkemejens gode, sunde egenskaber.

I århundreder har gurkemeje været brugt i den østasiatiske medicin, og i dag er mange af gurkemejens positive påvirkninger på vores helbred veldokumenterede – og har fået meget opmærksomhed.

Curcumin er undersøgt og fundet effektivt til behandling af alt lige fra inflammationer til kræft, regulering af blodsukker samt ikke mindst at kunne være et potentielt stof mod Alzheimers.

Aktive stoffer forsvinder hurtigt

Men de aktive stoffer, curcuminerne, har vist sig at have en meget begrænset biotilgængelighed i kroppen. Curcuminerne, som der findes 32 forskellige af, er svære at optage og udskilles hurtigt i leveren og forsvinder med urinen ud af kroppen.

Det giver en begrænset koncentration af curcumin i blodomløbet og begrænser den videre transport til væv og organer i kroppen.

Industrien har i årevis forsøgt at forbedre biotilgængeligheden – fra forsøg med nanopartikler, liposomer, fosfolipidkomplekser og ekstrakt, der indeholder sort peber, og nogle forbedrede resultater har man da nået hen ad vejen. Nu ser det ud til, at løsningen er miceller.

Miceller

Løsningen er at indkapsle curcuminen i mikroskopiske ”boller” af fedtsyrer, kaldet miceller, der fungerer som en naturlig transportør til blodomløbet. Miceller bygger på kroppens egne principper. Fx dannes miceller naturligt i mennesker af galdesaltene og bidrager til, at mad, som indeholder fedt, optages i tarmen.

Indkapslingen af curcuminen i miceller er forklaringen på, at gurkemejeekstraktet CurcuSym BOOST optages mange gange bedre i kroppen end et traditionelt gurkemejeekstrakt brugt i maden – og samtidig er virksomt i kroppen i 24 timer.

Middel med effekt

CurcuSym BOOST indeholder ekstrakt af gurkemeje med bl.a. curcumin, som bidrager til normal funktion af led, lever og fordøjelsessystemet. C- og D-vitaminer understøtter effekten af curcumin, og C-vitamin støtter normal kollagenopbygning, som har betydning for knoglerne og bruskens normale funktion. C-vitamin

bidrager også til at beskytte cellerne mod oxidativ stress. D-vitamin bidrager til at bevare normal muskelfunktion.
 

En kapsel om dagen

Takket være den høje biotilgængelighed af ekstraktet i CurcuSym BOOST er en kapsel om dagen i de fleste tilfælde nok. Det svarer til ca. 5,5 gram af det traditionelle krydderi til madlavningen.