Når verdens stærkeste rod skal give immunsystemet et skub

Ginseng

 

Du har hørt om roden mange gange før. Det er en af de mest velgennemforskede til sportsfolk, og netop fordi sportsfolk på elite-niveau kan få problemer med deres immunforsvar, forskede man videre. Meget interessante studier, som vi gengiver her i en særlig let udgave for helt almindelige mennesker, der ikke har fundet løbeskoene frem endnu.

Af Marianne Palm

Immunsystemet har til opgave at holde kroppen fri for skadelige indtrængere uden at gøre det mere voldsomt end nødvendigt. Kroppen skal producere de forskellige komponenter i nøjagtig den mængde, der er brug for, hverken mere eller mindre. Og de mange signalstoffer, kaldet cytokiner, skal spurte afsted for både at tænde og slukke for adskillige immunhjælpere, så alle er på vagt uden at skade kroppens egne celler. Det er lidt som med mennesker, der er alt for kontrollerede: De tillader sjældent, at der sker for mange udsving i hverdagen. Og det kan være lige så skidt som de mennesker, der er helt uden for kontrol og måske gør skade på sig selv og deres omgivelser.

Immunsystemet er, modsat hvad man en gang imellem tænker om homo sapiens på to ben, blevet opdraget gennem millioner af år og er derfor som regel parat til tusindvis af udfordringer.

Men derfor vil det stadig gerne have hjælp og støtte fra dig

Det får det gennem sund kost, masser af farverige grøntsager og frugter, gennem fuldkorn og rent vand, det får det også fra resten af naturens skatkammer samt tilpas med motion i frisk luft og ikke mindst fra århundreders erfaringer blandet med moderne forskning udi Panax ginseng C.A. Meyer, den fine rod fra Asien med sine mange egenskaber.

Hvis ellers roden er blevet passet og plejet, tørret korrekt og omdannet til et kosttilskud, hvor man har styr på alle processerne, så får man et produkt som Ginsana, der kan:

  • Regulere immunsystemet, så man kan undgå så mange akutte infektioner som muligt gennem året.
  • Regulere på en sådan måde, at der på den ene side kan opstå færre akutte infektioner, men på den anden side også undgå, at immunforsvaret skubber så kraftigt, at det i stedet bliver til allergier eller inflammationer. Det kræver en nærmere forklaring, som du får om lidt.

Det lyder indviklet, og det er det, men læs trygt videre …

Ved at fremme immunforsvaret ved akutte infektioner, som også indeholder en grad af akut inflammation, vil der ske en øget dannelse af frie iltradikaler, som vi jo normalt forbinder med noget, vi ikke vil have. Men i moderat mængde er de med til at bekæmpe uønskede bakterier, virus, svampe og parasitter.

Ved kroniske sygdomme med vedblivende inflammationer dannes der til gengæld for mange frie radikaler, hvilket kan skade cellevæggene, så også her handler det om at skabe balance. Og bare for at gøre det superindviklet, så er inflammation faktisk en beskyttelse af vores væv, et forsøg på at skabe balance sådan helt overordnet og undgå en spredning i hele kroppen. Sådan føles det sjældent, når man har fysiske smerter eller kroniske udfordringer med immunforsvaret.

Netop forskerne bag Ginsana har kunnet påvise i ikke mindre end 70 kliniske studier, at roden virker både på den del af immunforsvaret, som vi har brug for i en akut situation, men også i den del af immunforsvaret, der er under påvirkning fra kroniske inflammationer.

At den så også har en styrkende og regulerende virkning på binyrerne i forhold til stress og fx hormonelle udfordringer, gør roden til en helt unik støtte til de fleste voksne i et fortravlet og sygt vesterlandsk samfund. Med andre ord er det ikke kun toptunede kinesere, der har brug for den. Tag imod muligheden, og køb den i danske helsekostbutikker.

En balance mellem to komponenter, Th 1 og Th 2

De kunne hedde Maren og Mette, men de hedder Th, en forkortelse for T-hjælpecelle. De hjælper bl.a. med at aktivere en anden del af immunsystemet, B-lymfocytterne, og det gør de ved at frigive nogle signalmolekyler, kaldet cytokiner. Dem har vi rigtig mange af, og de har supertravlt med at holde øje med, om de skal tilkalde ekstra hjælp rundt om i kroppen. Nogle af dem er særligt ansat til at klare allergiske problemstillinger, andre tager sig af akutte infektioner, mens nogle aktiverer den del af immunsystemet, der skal have hjælp med at fjerne skrald fra kroppen, fx bakteriers affaldsstoffer, eller bare det skrald, som vi konstant danner i hver en celle.

Er der en ubalance, hvor Th2 fylder mest, så vil det blive sværere at bekæmpe fx virus og andre sygdomsfremkaldere. Omvendt, hvis Th1 er i overvægt og dermed Th2 i undervægt, vil der lettere kunne opstå allergier og autoimmune sygdomme.
Man ved fra studier, at Ginsana kan hjælpe med at holde en fin balance mellem de to, og at hvis der opstår nogle større penduludsving at få immunforsvaret tilbage i en mere rolig gænge.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *