Hjælp til at nedbryde laktose

 

 

 

Laktose er mælkesukker, som skal nedbrydes af laktase. Genetisk er det ikke alle, der bare kan nedbryde mælkeprodukter korrekt.

 

Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet Sund-forskning – juni/juli 2017

 

Det er ikke alle, som tåler mælk og mælkeprodukter lige godt. Laktoseintolerance er en sygdom, hvor kroppen ikke danner nok af enzymet laktase til at nedbryde mælkesukkeret (laktose) i mælken. Man tåler derfor kun en minimal mængde uden at få symptomer fra mavetarmkanalen i form af oppustethed, øget luftafgang, smerter fra maven og i visse tilfælde diarré.

 

Det hele gærer og bobler i tyndtarmen

Man kan undre sig over, hvorfor en nedsat fordøjelse af laktose giver de nævnte symptomer. Laktose fordøjes i tyndtarmen, hvor laktaseenzymerne holder til. Er der mere laktose til stede end laktase til at nedbryde det, vil laktosen begynde at fermentere i tyndtarmen grundet de bakterier, som også holder til der. Det er gæringsprocessen, som giver alle generne med luftdannelser, smerter mm.

 

To behandlingsmuligheder

Laktoseintolerance kan ikke kureres, men man kan gøre to ting for at blive symptomerne fra sygdommen kvit. Det oplagte er selvfølgelig at skære indtaget af mælkeprodukter ned til et absolut minimum. Vi danskere elsker mælk, smør og ost, men det er ikke nødvendigt for at leve sundt eller spændende. Vi kan derfor sagtens udelade koens yverprodukter fra kosten.

En anden løsning er at indtage kosttilskud som Lactanon 4500 FCCU, der indeholder laktase i tabletform. Indtages enzymet i forbindelse med mælkeholdige måltider, giver man kroppen den rette hjælp til nedbrydelsen, og man bliver derved symptomerne kvit og kan (næsten) spise alle de mælkeprodukter, man måtte ønske.

 

Hjælp til nedbrydelsen

Lactanon 4500 FCCU fra Vitabalans indeholder 4500 FCCU laktase. Man tager en til to tabletter inden måltidet med et glas vand. Maks. otte tabletter dagligt.