Hjernen er meget mere end en fedtklump

 

 

Hjernen er helt afhængig af optimal tilførsel af vitaminer, mineraler, fedtsyrer og andre næringsstoffer.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

Forskningen på hjerner går rigtig hurtigt i disse år, og hvad der ligner en sandhed i dag kan være både oldnordisk og en myte i morgen. Men forskningen er vigtig, for vi bliver ældre og ældre, og vores hjerner kan ikke altid følge med. Derfor står vores samfund – og det enkelte menneske – over for nogle foruroligende problemstillinger med demens, Alzheimer eller nedtrykte hjerner, der i en tidlig alder kalder på antidepressive midler. En opgørelse har vist et stigende forbrug af indsovningsmidler hos børn og unge, og det har længe været kendt, at mennesker i alle aldre bruger hash, alkohol og andre rusmidler som en form for selvmedicinering.

Ikke alle tilstande kan forebygges, der findes fx flere typer af demens, man stadig ikke ved, hvad man skal gøre ved og håbet er, at forskerne får knækket koden til de værst tænkelige tilstande.
I mellemtiden kan det være en god ide at kigge på, hvad hjernen egentlig kan have brug for, og noget af det er såmænd ganske sund fornuft både i forebyggende og behandlende øjemed.

Har du mistanke til, at du selv eller en pårørende er ramt af demens, skal du kontakte lægen. Der er en god beskrivelse af de forskellige typer på www.alzheimer.dk.

Hvis der ikke er tale om demens og andet, der bør udredes af lægen, men du simpelthen trænger til hjælp med koncentration, humør, læsefærdigheder (især børn), humørsvingninger etc., kan det være værd at kaste et blik på fx eye q. De små kapsler, som også fås flydende eller som tyggekapsler, er mest kendte for deres virkning på barnets problemstillinger med indlæring og koncentration, men bruges også af voksne til at fodre hjernen med de bedst mulige fedtsyrer.

Selve hjernen er en fedtklump, men også signalstofferne mellem hjernecellerne har brug for de rette fedtsyrer. Og det er her, eye q skiller sig ud fra mange andre kosttilskud: Mængden af DHA og EPA adskiller sig nemlig fra andre produkter ved at indeholde tre gange så meget EPA som DHA. DHA sørger primært for at opbygge og indgå i cellemembranerne i hver hjernecelle, mens EPA sørger for kommunikationen mellem cellerne.

Studierne, som ligger til grund for påstandene, er mange og fra hele verden, og studierne er ikke lavet af folkene bag produktet, men på rigtig mange universiteter og andre typer af institutioner, hvor man hjælper børn og unge.

 

Her har man kunnet se, at eye q virker ind på:

  • Koncentrationsevnen i alle former
  • Læseevne
  • Problemer med adfærd, fx uro og aggressioner
  • Hukommelse
  • Tegnefærdigheder
  • Skrivefærdigheder

 

Alle studier viser, at der især var effekt, hvor der var problemer, hvilket måske ikke er så underligt, da man må formode, at mennesker, som ikke har problemer med koncentration etc., også er gode til at optage de rette fedtsyrer fra maden.

Studier har vist en signifikant effekt på børn med opmærksomhedsforstyrrelser som fx ADHD.

Forskningen har mest været på børn og deres problemstillinger, men mange voksne tager også eye q for at skabe et stabilt niveau af koncentration i hverdagen. I næste nummer af sund-forskning vil vi se på forskningen og udviklingen af andre produkter specifikt til den voksne hjerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *