AV! Jeg har smerter og kramper…

Smertefulde krampetilstande fx i mave-tarmområdet, i urinveje/nyrer og underliv er meget udbredte symptomer i Vestens industrialiserede områder. I behandlingen bruges ofte kemiske så kaldte spasmolytiske – krampeløsnende midler eller smertestillende medicin, men på grund af bivirkningerne kan disse midler ikke altid anbefales betingelsesløst.

 

For eksempel kan krampeløsnende midler som fx Buscopan, der indeholder hyoscinbutylbromid, bl.a. forøge det indre tryk i øjnene og forårsage hjerterytmeforstyrrelser, ligesom mange smerte-hæmmere belaster lever, nyrer og slimhinden i mavesækken.

 

Der kan imidlertid opnås gode terapeutiske resultater mod kramper med homøopatiske lægemidler, der har lav risiko for bivirkninger. Især ved spasmer i den glatte muskulatur i fx slimhinder i tarm, underliv og urinveje, men også ved kramper i den tværstribede muskulatur i bevægeapparatet.

 

 

 

Kroppen er gennemvævet med muskulatur. Det, der er fastgjort til knoglerne, kaldes skeletmuskulatur og gør det muligt at udføre en vilkårlig bevægelse som fx gang og løb. Hvis man river et lille stykke ud af muskulaturen (som det kan ske ved en sportsskade) og lægger det under et mikroskop, kan man se, at musklen har små bitte striber på tværs, og heraf kommer navnet.

 

Muskulaturen i organernes vægge (fx mave-tarm eller livmoder) sørger for at transportere organernes indhold (fx tarmindholdet eller barnet ved en fødsel) videre ved hjælp af uvilkårlige sammentrækninger. Under mikroskop har disse muskelceller ingen tværstriber og hedder derfor glat muskulatur.

 

 

Når den glatte muskulatur trækker sig overdrevent sammen, taler man om spasmer (krampe). Det er tit forbundet med stærke smerter, som enhver kender fra mavekramper eller kolik. Kvinder lider ofte på grund af smerter før og under menstruationen. Det er en følge af forkrampning af livmoderen og kaldes Dysmenoré. Der kan også være småsten, der vandrer ud gennem urinlederen eller galdegangen, som giver meget stærke smerter.

 

Hvis skeletmuskulaturens spænding, der kaldes tonus, tiltager, taler man om spasticitet. Hvis musklen herunder bliver hård, taler man om muskelinfiltration eller myoser. Næsten alle skrivebordsarbejdere lider i dag under spændinger med muskelsmerter i nakke eller ryg. Der er her næsten altid tale om en oversyring af musklen, der gør den kortere og hårdere.

 

 

 

1. Homøopati i form af lægemidlet Spascupreel, der er et homøopatisk kombinationspræparat, som bruges ved krampe-tilstande i forskellige organer. Det indeholder planter og mineraler som gul jasmin, passionsblomst, kamille, stormhat og magnesiumsalt. Produktet er rigtig godt dokumenteret. I et studie blandt 204 børn under 12 år viste Spascupreel sig at have samme effekt som det krampeløsnende lægemiddel Buscopan. Der blev målt på parametre som smertende kramper, søvnforstyrrelse, besvær ved at spise og drikke, hyppighed og grad. 1) I et andet studie 2) med 698 patienter skulle den terapeutiske virkning og tolerancen af Spascupreel dokumenteres. 74 % af deltagerne var kvinder mellem 31-50 år. Deres værste symptomer var kramper i de afledende urinveje, kramper under menstruation og kramper i livmoderen. 89 % af patienterne bemærkede bedring i symptomerne indenfor de første to uger af behandlingen. Tolerancen for Spascupreel blev bedømt til 98 % med  “god” til “meget god” af de læger, der deltog i undersøgelsen.

 

2. Mineralet magnesium, mindst 300 mg, helst i citratform og gerne før sengetid. Magnesium er et af de mest vitale mineraler for kroppen. Magnesium spiller en vigtig rolle for mange forskellige stofskifteprocesser, fx som medvirkende til at danne mere end 300 enzymer. Alle energiafhængige processer i vores krop ville ikke virke uden magnesium. Derudover regulerer magnesiumtransporten af impulser til muskler og nerver og sikrer derved problemfri funktion af vores muskulatur. Så magnesium er ikke bare fantastisk mod de smertende kramper, som jeg beskrev før; det stabiliserer også hjertemusklen og virker derfor godt imod hjerte-rytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk og migræner pga. kramper i karvæggen i de helt små blodkar til hjernen.

 

3. Hensigtsmæssig fysisk og mental træning. Her mener jeg, at for meget passivitet i livet gør pH-værdien i bindevævet mere surt, hvilket er en kæmpe årsag til kramper og smerter. Bare en smule daglig fysisk aktivitet øger kredsløbet og iltningen af kroppens muskler, så mange oversyringskramper kan undgås. Den seneste forskning peger på, at kun 150 minutters fysisk aktivitet om ugen er optimalt og giver et længere liv. Hvis man også husker at holde kroppen varm, så øges kredsløbet, og mange affaldsophobninger i muskelvævet transporteres væk.

 

Med mental træning mener jeg fx meditation eller mindfullness-øvelser, der kan nedsætte binyrernes udledning af stresshormoner. Man kan nå virkelig langt imod spændinger i kroppen ved at få ro på øverste etage. Det giver også typisk en bedre søvn og derved bedre motivation og humør til at gøre noget godt for sig selv og andre.

 

Så der er meget, man kan gøre selv, for effektivt at modvirke smerter pga. kramper og spasticitet. Det er bare at komme i gang. Livet er til for at leves uden kramper i krop og sind.