Tag med på en stille rundtur udi forståelsen af, hvordan hjernen sammen med resten af kroppen reagerer på den stress, vi påfører den. Mennesket udvikler sig gennem en lille portion stresspåvirkninger i dagligdagen, men for alt for mange påvirkninger kan blive til flere belastninger, end kroppen kan håndtere uden at ty til abnorme foranstaltninger. Den stille tur rundt i hjernens og kroppens univers er også en tur udi de planter, vitaminer og mineraler, der kan hjælpe dig på vejen tilbage til et mere trygt ståsted.
Af Torunn Laksafoss, Bjørn Falck Madsen og Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2019
Ved akut stress frigives der især noradrenalin i hjernen. Noradrenalinet sendes ud i kroppen, så pulsen kan stige, muskelspændingen øges, og øjnene stilles skarpt. Du er klar til at forsvare dig – eller fryse lige på stedet. Noradrenalin øger også frigivelsen af adrenalin og kortisol fra binyrerne, hvilket er med til at holde effekten bare en smule længere.
Udvikler du kronisk stress, vil kortisolmængden blive forhøjet, så kroppen kan blive ved med at være klar til kamp. Det vil gå ud over immunforsvaret …
Akut stress medfører en øget puls under søvn, hvilket nedsætter søvnkvaliteten.
Er du begyndt at mærke stress, så hold godt øje med din søvn. Mangel på søvn kan give stress, men stress kan også påvirke søvnkvaliteten. Stress medfører udskillelse af kortisol, et stof, der er med til at få dig ud af sengen om morgenen. Desværre kan stress påvirke den cyklus, hvormed kortisol udskilles, hvilket kan være en årsag til, at du vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen.
Har du allerede søvnproblemer, enten fordi du vågner om natten, eller fordi kvaliteten af søvnen er dårlig, kan du måske komme problemet i forkøbet ved at nedbringe stressen og prioritere søvnen. Svære søvnproblemer er nemlig ikke lette at komme af med igen.
Tryptonat kan være en mulighed for at skabe en bedre søvnkvalitet. Aminosyren tryptofan hjælper nemlig med dannelsen af hormonet melatonin, der sørger for, at du kan sove, og hjælper om dagen neurotransmitteren, serotonin, med at holde dig vågen og i godt humør.
Stresset eller bare fortravlet?
Ved akut stress frigiver det uspecifikke immunforsvar adskillige celler til blodbanen. Samtidig frigives små signalstoffer, kaldet cytokiner, der vil øge inflammationen i hele kroppen. Den er nu i alarmberedskab og klar til kamp – om nødvendigt.
Ved kronisk stress sker det samme, men nu virker de samme cytokiner nedbrydende for kroppen. Påvirkningen har stået på i for lang tid, og risikoen for udvikling af fx kroniske sygdomme, åreforkalkning og nedsat modstandskraft stiger.
Kilde: Curr Opin Psychol. 2015 Oct 1; 5: 13–17
Ved kronisk stress, hvor mængden af stresshormoner er vedvarende højt, kan det specifikke immunforsvar blive undertrykt. Der bliver dannet færre antistoffer, og kroppen bliver mere modtagelig over for vira. Noget tyder også på, at gemte vira i kroppen kan bryde ud igen ved kronisk stress.
Et studie fra 1998 har vist, at mennesker med kronisk stress i mere end en måned havde langt større risiko for at få en forkølelse end mennesker med akut stress.
Kilde: Health Psychol. 1998 May;17(3):214-23
Definition af stress:
Tab af kontrol (vesten)
Tab af indre ro (østen)
Akut er af kort varighed – minutter.
Kronisk er længerevarende – dage til år? Hvor går grænsen?
Vidste du, at kvinder og mænd reagerer forskelligt på stress? Altså både fysisk og psykisk?
Fysisk:
Mænd har højere hyppighed af infektioner, højt blodtryk, aggressiv adfærd og stofmisbrug end kvinder.
Kvinder har til gengæld højere frekvens af autoimmune sygdomme, kronisk smerte, depression og angst.
Forklaringen skyldes formentlig kønshormonet østrogen, da forskellen er mest tydelig for kvinder før overgangsalderen.
Psykisk:
Flygt/kæmp eller omsorg/fællesskab?
Mænd har højere tendens til flygt/kæmp-reaktionen, hvor kvinder langt mere søger/giver omsorg samt skaber relationer, hvor de kan snakke om tingene.
Forklaringen findes i, hvordan stresshormoner påvirker vores hjerne-binyreakse. Begge køn oplever en aktivering af deres sympatiske nervesystem, men hos kvinder dæmpes reaktionen ikke af kamp/flugt som hos mænd, men af at drage omsorg samt at dele oplevelsen.
Kilde: Ind Psychiatry J. 2011 Jan-Jun; 20(1): 4–10.
Organsystemer, der især påvirkes af stress, er: immunforsvar, hormonsystem, nervesystem (katokolaminer), tarme, hjerne (hukommelse, indlæring)
Et tidligt tegn på stress kan bl.a. være, at du glemmer ting, at navne bliver svære at huske, og at du bare ikke har overskud til at være selskabelig. Du har brug for plads omkring dig.
Årsagen kan være, at den kortisol, som din krop udskiller, forhindrer hjernen i at lagre ny viden, samtidig med at kortisol faktisk allokerer den glukose, som hjernen skulle have haft, hen til musklerne i stedet.
Tilstanden er heldigvis reversibel, hvis du stopper op i tide. Fortsætter du, kan tilstanden påvirke din langtidshukommelse og især din rumlige indlæring (fx at finde vej).
Stress går ud over dit energiniveau
Der er intet som vedvarende stress, der kan dræne dig for energi. Når det sker, kan det være overordentligt svært at finde kræfter til at komme igennem hverdagen. Selv små udfordringer kan føles uoverskuelige, men du kan eventuelt forsøge at tage et tilskud af stoffet coenzym Q10, som alle kroppens celler bruger for at producere energi. Coenzym Q10 findes inden i de små kraftværker (mitokondrier), som findes i cellerne. Her medvirker det til at omdanne fedt, kulhydrat og protein til energi. Vi mennesker danner selv coenzym Q10, men allerede omkring 20-25-årsalderen begynder leverens egenproduktion af stoffet at dale. Visse sygdomme, såsom hjertesygdom, kan sænke niveauet yderligere, og på samme måde øges behovet for coenzym Q10 ved kronisk stress.
Et af de mest undersøgte Q10-produkter er Pharma Nords Bio-Quinone, og en god dosis er 100 mg morgen og også gerne senere på dagen, især hvis du har meget travlt, har kredsløbsproblemer eller træner meget.
