Hvad har vampyrer og bakterier til fælles? De viger bort ved synet af hvidløg. Det lille løg er ikke bare stinkende sundt, det er også intelligent bakteriebekæmpelse i en tilsyneladende håbløs kamp mod resistente bakterier.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2016
Aggressive multiresistente bakterieinfektioner udgør et stigende sundhedsproblem verden over. Hvis vi mennesker var lige så intelligente som naturen, vendte vi os mod hvidløget. Det har dansk forskning også gjort. I 2014 forsvarede Tim Holm Jakobsen sin ph.d-afhandling på Københavns Universitet om det særlige stof, som findes i hvidløg. Forsker Tim Holm Jakobsen har i særlig grad haft kig på bakterien Pseudomonas aeruginosa, som blandt andet giver infektioner i patienter med kroniske bensår og i lungerne hos patienter med cystisk fibrose. Det, han under-søgte og fandt, var, at der findes en potent kemisk forbindelse i hvidløgsplanten, som afvæbner resistente bakterier ved at lamme deres kommunikationssystem. Hans ph.d.-afhandling viser, at hvidløgsstoffet specifikt forhindrer bakterierne i at udskille giftstoffet rhamnolipid, som ødelægger de hvide blodlegemer i kroppen. Og dem vil vi helst ikke undvære. Vores hvide blodlegemer både forebygger infektioner og dræber bakterier. Den opløftende forskning giver håb og peger på, at det lille stærke løg kan blive en del af kampen mod de livsfarlige bakterier.
Hvorfor bliver bakterier resistente?
Antibiotikaresistens kan opstå i en bakterie af to forskellige årsager. For det første ved at bakterien får mutationer i et af de gener, hvor antibiotikummet binder sig til og sætter sit angreb ind. Derved bliver bakterien resistent. Og for det andet ved import af resistensgener fra andre bakterier, der tidligere har udviklet resistens. Vi ved, at når bakterier klumper sig sammen i såkaldte biofilm, hvor de omgiver sig med en sej hinde af organiske materialer, bliver de modstandsdygtige over for antibiotika. Undersøgelsen på Københavns Universitet viste, at antibiotika havde en ringe effekt ved biofilm dyrket i laboratoriet og i forsøg med mus. Det særligt interessante er, at undersøgelsen viste, at de aktive stoffer i hvidløget gik ind og ramte ikke bare kommunikationen mellem bakterier, men også komponenter i bakteriernes syntese af cellevæggen. Cellevægs-syntesen er årsag til, at bakterierne blev resistente til at starte med. Det vil sige, at hvidløg forhindrer bakterier i at blive resistente. Værd at have in mente, når tal fra Statens Serum Institut viser en stor stigning i antallet af patienter, som får infektioner med multiresistente bakterier.
Resistente bakterier dræber
Stafylokokker, herunder MRSA, slår hvert år cirka 350 danskere ihjel. Antallet er forholdsvist lavt. Det bekymrende er stigningstallet. I Danmark har der fra 2007 til 2014 været en stigning i antallet af tilfælde af smitte med MRSA. I 2007 var tallet ifølge Statens Serum Institut 662. Det tal var i 2014 steget til 2.964. Især er svine-MRSA værd at bekymre sig om, fordi den er i stor vækst. I løbet af få år er den vokset fra næsten ingenting til at udgøre 43 procent af de næsten 3.000 MRSA-tilfælde, der blev konstateret i Danmark. Men MRSA CC398 er blot en enkelt af de farlige bakterier, der i stigende grad florerer i samfundet.
Bogstavsbakterierne du helst ikke vil lære at stave til
Det er især på hospitaler, at der kæmpes med mange forskellige multiresistente bakterier. Bakterierne går under fællesbetegnelsen ”bogstav-bakterierne”. De inddeles i fire hovedgrupper: MRSA, VRE, ESBL og CPE. Det gælder for alle bogstavsbakterierne, at de i yderste konsekvens kan føre til en dødelig blodforgiftning, som ikke kan behandles.
Brems resistenstoget med allicin
Toget med bogstavsbakterierne kører stærkere og stærkere. En måde at sagtne farten på er at begrænse brugen af antibiotika hos både mennesker og dyr. Antibiotika, som betyder ingen liv, skal kun gives, når det virkelig er nødvendigt, og ikke for en sikkerheds skyld. Fortsætter toget for fuld fart, risikerer vi slet ikke at kunne behandle såkaldte ”almindelige infektioner” længere. Blærebetændelse, lungebetændelser og andre simple sygdomme kan pludselig blive noget, vi dør af. Derfor forskes der i alternativer. Et opløftende studie i 2005 med hudinfektioner og sår inficereret med MRSA viste, at samtlige patienter fik det bedre med behandling med allicinkapsler og allicinspray og gel – allicin er det aktive stof i hvidløg. Og i et andet forsøg på London University fik patienter med MRSA-smittede sår stabiliseret allicinspray. MRSA-sårene blev hurtigt mindre og forsvandt efter otte til tolv uger. Testpersonerne indtog under forsøget ligeledes 1350 mg stabiliseret allicinpulver i kapsel-form. I et andet forsøg på London University påviste forskere, at en gruppe B-streptokokker kunne bekæmpes af allicin. Allerede inden for tre timer så man i undersøgelsen, at bakterievæksten blev reduceret, og inden for otte til 24 timer så man ligeledes, at ingen yderligere vækst fandt sted.
Anjos Garcin-kapsler og Garcin-spray er hvidløgsprodukter med højt og stabilt indhold af det aktive stof allicin.
