I forbindelse med rydningen af Brorsonskirken har der i medierne været talt om, hvorvidt asylansøgerne er blevet syge af at vente på asyl og hvorfor. Efter at have arbejdet med asylansøgere i årevis er min generelle erfaring, at rigtig mange asylansøgere bliver tiltagende psykisk og fysisk dårligere, jo længere tid de har været asylansøgere.
Af Hanne Hæsum, aut. cand. psych., EMDR terapeut
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – efterår 2009
Diverse undersøgelser understøtter dette. Jo længere tid en asylansøger har ventet, jo større udgifter til sundhedsbehandling. Asylansøgere har flere selvmordsforsøg end den øvrige befolkning. Asylansøgerens situation ligger til grund for, at han får det psykisk dårligt. Et billede kan illustrere situationen: Forestil dig, at du har forladt én flodbred, er gået ud i vandet, og ved, at du ikke kan gå tilbage til den flodbred, du kommer fra. Du skal over på den anden side. Forestil dig, at du ikke får lov til at komme op på den anden side, men må blive ude i vandet, mens du venter på at komme op. Efter at du har trådt vande længe, bliver du udmattet og fokuserer mere og mere på at holde dig oppe. Det, der før optog og interesserede dig, viger nu for dette ene: at overleve. Du vil i sikkerhed på bredden. Eller må give op og gå under. En asylansøger kan vente i op til 10-11 år!
Hvad gør asylansøgeren syg?
En række forhold spiller sammen:
- Asylansøgere lever længe i uvished om, hvorvidt de må blive eller skal sendes tilbage, hvor de må leve deres liv, hvor deres kære er, hvordan de kan mødes med dem igen. Uvisheden gør, at personen føler sig i fare, og kroppen bringes i et konstant alarmberedskab, hvor kroppens stressniveau er forhøjet gennem lang tid. Dette er skadeligt for alle organer i kroppen og kan give sygdomme i hjerte, kredsløb, lunger, tarmsystem, bugspytkirtlen, bevægelsesapparat, hud m.m. Hertil kommer, at forhøjet alarmberedskab ofte ledsages af angst, depression, uro, søvnproblemer, koncentrationsbesvær m.m.
- Asylansøgeren er tvunget til inaktivitet, må ikke tage et normalt arbejde og har få muligheder for at lave noget meningsfyldt for at hjælpe sin egen og familiens situation. Asylansøgeren lever under anormale forhold i asylcentret og har ofte oplevelsen af ikke at have råderet over sit eget liv. Han kan opleve sig som magtesløs. Inaktiviteten gør ham sårbar overfor skaderne efter traumatiske oplevelser med krig, fængsel, tortur, forfølgelse.
- Asylansøgerne har ofte dårlig samvittighed over selv at være et sikkert sted, mens familie og kammerater er ladt tilbage i usikkerheden. Dette kan forstyrre hans selvopfattelse og give ham negative tanker om sig selv: Jeg er fej, jeg er svag, jeg er intet værd.
- Mange asylansøgere føler sig uretfærdigt behandlet i deres sag. De føler, at de ikke blev forstået sprogligt, ikke fik tid til at fortælle alt, eller undlod at kommer med oplysninger, fordi han ikke blev spurgt direkte.
- Da en afvist asylansøger har en lille chance for at få opholdstilladelse, hvis han er syg, kan han let komme til at fokusere på at få det dårligt, i stedet for at få det bedre.
- Mange asylansøgere er skuffede og desillusionerede over at have opgivet alt, uden den forventede oplevelse af sikkerhed. Snarere tværtimod.
- Asylansøgeren skal tilpasse sig en ny kultur med helt anderledes krav og værdier, hvilket kan være svært at leve op til med en dårlig psykisk tilstand.
Nu vil nogle måske sige, at han uden fare kan komme tilbage til den første bred. Sådan oplever han det ikke! Man kan som bekendt drukne på få cm. vand, hvis man tror, at vandet er så dybt, at man ikke kan bunde. af Hanne Hæsum Aut. cand. psych. EMDR terapeut www.emdr.dk
