Nervesystemet styrer musklernes længde
Oplever du stivhed i ben og ryg efter at have siddet ned i længere tid, er det bestemt ikke et ukendt fænomen for rigtig mange. Læs med, og få indblik i, hvad det er, der sker i kroppen.
Af Henning Svensson
Indlejret i vores muskelvæv findes der forskellige mekano-receptorer, som er små sensorer, der har til formål at registrere og afrapportere mekaniske påvirkninger af vores muskler. De måler konstant spændingsgraden i musklerne, uanset om de enkelte muskler er aktive eller inaktive. Spændingsgraden i inaktive muskler kaldes muskeltonus.
Det er lillehjernen, som styrer vores muskler, både når de er aktive, og når de er inaktive. Selv når vi sidder stille på en stol, bliver opspændingen af de enkelte muskler konstant registreret og justeret – hvis muskeltonus ikke blev opretholdt, ville vi ganske enkelt falde sammen.
At stå op versus at sidde ned
Mange af os sidder ned 10-12 timer hver dag – det er størstedelen af vores vågentid, tænk over det! 10-12 timer er virkelig lang tid, når man tænker på, at vi er bygget til at bevæge os rundt på vores to ben.
Hvad er forskellen på stående og siddende position, sådan muskulært set?
Hvis vi eksempelvis ser på muskelgrupperne i baglår og hoftebøjerne, så bliver deres afstand fra hæfte og udspring kortere i siddende position i forhold til, når vi står op – dvs. musklerne bliver lidt slappe i det øjeblik, vi sætter os. Det registreres af de små mekano-receptorer og dermed af lillehjernen, som så vil sende signal tilbage til musklerne om, at de skal trække sig lidt sammen – hvorved der opnås en passende muskeltonus, altså opspændingsgrad i musklerne.
Det er jo rigtig smart, at muskellængden justeres ind, så den passer til den stilling, vi indtager. Problemet opstår, når vi dag efter dag sidder ned i længere tid, end vi står op. For så er det den korte muskellængde fra siddende stilling, der bliver den ”normale” muskellængde, og så er det, vi oplever stivhed, når vi rejser os. Vi skal lige rette os ud, have stivheden ud af lænden og benene, før vi kan stå og gå frit i oprejst position.
Hvor er vi på vej hen?
Udviklingen i vores højteknologiske samfund gør, at vi sidder ned i længere og længere tid hver dag. Dvs. at muskellængden i mange af de muskler, vi skal bruge, når vi går og står, bliver for korte og dysfunktionelle.
Korte dysfunktionelle muskler i ben og lænd kan ud over at give smerte også give anledning til en lang række skader, hvilket igen kan gøre os mere passive og sofasiddende.
Hvad kan du selv gøre?
Bryd de lange siddeperioder, og få aktiveret de muskelgrupper, som er passive i siddende stilling med let mikrotræning. Det vil både øge dit velvære, din forbrænding samt koncentrationsevne betragteligt. Med mikrotræning menes træning i 1-2 minutter flere gange om dagen.
For at undgå at den korte muskellængde fra siddende stilling bliver ”normalen”, kan du:
- Sidde ned i kortere tid – maks. 30 minutter ad gangen.
- Flet mikrotræning ind imellem siddeperioderne, varighed 1-2 minutter ad gangen, fx: Aktivering af baller og lår
- Sæt dig på hug og rejs dig flere gange / gå op og ned ad trapper.
- Løsne rygsøjlen
- Find 3-5 yogaøvelser på nettet, fx: Katte-øvelsen / nå-dine-tæer / rotér om din rygsøjle / stræk dig mod himlen / kramme og skyde bryst o. lign.
Lav dem skiftevis hen over dagen.
Ved at flette mikrotræning ind i din hverdag, hvor du for hver 30 minutter laver 1-2 minutters aktivitet og afveksling fra siddende stilling – får du en meget mere velfungerende krop og undgår skader.
Med andre ord skal vi have aktiveret alle vores muskler hver dag. Fordi vi sidder så meget, som vi gør, skal vi specielt være opmærksomme på at få aktiveret de store muskelgrupper såsom ben og baller. Mikrotræning er en genial måde at holde sin krop i gang på. Brug den også til at få flettet lidt strækøvelser ind.
