Insulin og magnesium har brug for hinanden

Woman making skin fold on stomach

 

Magnesium er med til at udføre over 300 forskellige biokemiske processer i kroppen. Nogle af disse har tilsyneladende betydning for blodsukkerreguleringen. En ny meta-analyse peger på magnesium som et vigtigt stof for folk med diabetes eller risiko for at udvikle det. Problemet er, at de færreste får nok af mineralet igennem kosten.

Af Bjørn Falck Madsen
 

En helt ny meta-analyse af 25 dobbeltblinde, placebokontrollerede undersøgelser, som italienske og britiske forskere står bag, peger på mineralet magnesium som en vigtig faktor i forbindelse med diabetes. Den nye forskning bekræfter tidligere studier, som har vist, at magnesiumtilskud gavner diabetikere eller folk med forhøjet risiko for at udvikle sygdommen. Meta-analysen viser samtidigt, at virkningen af magnesium forstærkes i selskab med insulin, hvilket tyder på, at stoffet tåles godt, og at det faktisk giver insulinet en håndsrækning med at udføre sin vigtige opgave – nemlig at sluse glucose ind i cellerne.

Øger insulinfølsomheden

Dette bliver ganske godt underbygget af de observationer, som forskerne har hæftet sig ved efter at have gransket de 25 undersøgelser nøje. Den vigtigste observation på tværs af undersøgelserne var, at insulinfølsomheden steg i takt med øget magnesiumindtag, især hos dem med øget diabetesrisiko. Dette tyder på, at insulin forstærker magnesiums funktion. I 11 af undersøgelserne fandt forskerne en signifikant sænkning af det fastende blodsukker (FPG) hos 325 patienter med diabetes og hos 482 personer i risikogruppen for at udvikle sygdommen. Der blev ligeledes fundet en markant forbedring i såkaldt glucosebelastning – eller oral glucose tolerance test (OGTT) – hos de magnesiumbehandlede. OGTT er en test, man udfører for at måle kroppens evne til at håndtere glucose.

Vigtigt for forebyggelse af type 2-diabetes

På baggrund af deres gennemgang af de 25 kliniske undersøgelser siger forskerne, at magnesium ser ud til at stimulere insulinudskillelsen fra bugspytkirtlens beta-celler. Mineralets væsentligste mekanisme ser dog ud til at forbedre insulinfølsomheden, især hos dem med forhøjet risiko for at udvikle diabetes. I betragtning af at forekomsten af type 2-diabetes vokser med nærmest eksplosiv hast i den vestlige verden, er der behov for gode forebyggende strategier, og måske er magnesium et stof, vi skal have mere fokus på.

Vælg altid letoptageligt magnesium

En sund og balanceret kost er som udgangspunkt den sikreste måde at få adgang til de forskellige vitaminer og mineraler. Magnesium er dog lidt problematisk, og mange har ganske enkelt svært ved at få en tilstrækkelig høj tilførsel af mineralet hver dag. Et tilskud kan være en god ide i mange tilfælde, og her skal man være opmærksom på at vælge et præparat med dokumenteret optagelighed. Nogle præparater som for eksempel Bio-Magnesium er sammensat af forskellige magnesiumtyper for at øge optageligheden. I Bio-Magnesium er halvdelen af magnesiumindholdet i stand til at blive ioniseret af vand, hvor magnesiummolekyler normalt skal i kontakt med mavesyre, før ioniseringen kan finde sted. Det er kun ioniseret magnesium, som kan optages i kroppen, så jo lettere denne proces kan ske, desto lettere bliver magnesiumindholdet absorberet.

Kilde: Nutrients, november 2021

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *