Oxidativt stress i leveren kan forebygges naturligt

C-vitamin

 

Det immunhæmmende lægemiddel methotrexat, som anvendes mod blandt andet autoimmune sygdomme, er yderst effektivt, men kan være årsag til oxidativt stress i leveren. En ny undersøgelse viser dog, at helt almindeligt C-vitamin kan modvirke det.

Af Bjørn Falck Madsen

 

Der kan være situationer, hvor immunforsvaret løber løbsk og i den ophedede proces ender med at gå til angreb på kroppens raske væv. Her kan det være nødvendigt at trække i håndbremsen med et immunhæmmende middel som methotrexat, der er ganske effektivt. Bagsiden af medaljen er, at det forårsager oxidativt stress i leveren, og det er netop årsagen til, at man er forsigtig med at anvende midlet.

Medicin og næring går hånd i hånd

Der kommer flere og flere eksempler på, at næringsstoffer og medicin med fordel kan kombineres. En ny undersøgelse offentliggjort i Bulletin of Pharmaceutical Sciences viser da også, at C-vitamin yder en håndsrækning i forbindelse med methotrexats potentielt skadelige effekt ved at forebygge den oxidative stress, som lægemidlet er årsag til.

Modvirker oxidativ tstress

Oxidativt stress viser sig at være en nøglekomponent i mange forskellige sygdomme og tilstande, og en af naturens absolut mest effektive kilder til beskyttelse mod fænomenet – som skyldes en ubalance imellem frie radikaler og antioxidanter – er C-vitamin. På lægemiddelvarianter af C-vitamin som eksempelvis Bio-C-Vitamin kan man læse i indlægssedlen, at præparatet beskytter celler mod oxidativt stress, så mekanismen er både kendt og anerkendt.

Målbar sænkning af inflammationsmarkører

Faktisk kan man måle graden af oxidativt stress ved hjælp af særlige inflammationsmarkører, og det var netop det, forskerne bag den nye undersøgelse gjorde. De påviste, at når man giver C-vitamin sammen med methotrexat, forhindrer det den stigning i malondialdehyd (MDA) i leverceller, som midlet er årsag til. MDA er en af flere markører for oxidativt stress. C-vitamin forhindrer ligeledes den stigning af leverenzymet alanin-aminotransferase, som methotrexat normalt fører til.

På den måde bidrager C-vitamin til en mere sikker anvendelse af et lægemiddel, som normalt kan have en skadelig indvirkning på leveren.

Kilde: Bulletin of Pharmaceutical Sciences, november 2021

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *