Skrevet af: Trine Linde
Mor og yogi.
Freelance Skribent.
Vokset op under kommakrigen i 1990’erne.
Skriver om hvordan livet føles på instagram @linde_skriver
Med hurtige skridt nærmer jeg mig de 40 år. En alder hvor omverdenen lige så stiller begyndte at hviske om botox, vampyrbehandlinger og fillers. Ikke at der er noget galt i det. Det frie menneske har det frie valg og folks valg får dem hverken til at stige eller falde i agtelse i min verden. Dog har det fået mig til at tage stilling til mit eget spejlbillede, og måske også til at tænke kritisk i forhold til vores kulturs opfattelse af skønhed.
Lige nu er foråret ved at bryde igennem udenfor. Jorden åbner sig som en gravid kvinde og op spirer blomster og planter. Hvad der før var gråt og brunt emmer nu af struttende grønne blade. På skovbunden smyr anemonerne sig elegant om de tørre blade fra sidste sommer. Hele skoven indånder et håbefuldt suk, alt imens gamle væltede træstammer langsomt transformerer sig til den dyrebareste muld. Hjulpet godt på vej af svampe og regnorme.
Nogle gange føler jeg at medierne forsøger at sælge os et evigt forår; en evig ungdom. Som om skønheden er uorganisk og ikke hører til i alle livets faser. Når man som jeg nærmer sig de 40 år er det pludselig et kompliment at få at vide at man ligner en på tredive. Men hvorfor egentlig? I virkeligheden er udseendet det mindst interessante ved os mennesker. Så hvorfor er det ifølge vores kultur prestige at se yngre ud end ens aktuelle alder?
Jeg får kuldegysninger på den måde skønhedsindustriens præsenterer skønhed på. Som om det skulle være en fordel at få fjernet alle spor fra et levet liv. Selvfølgelig er ungdommen dragende og smuk på samme måde som det spirene forår. Men lad de unge have ungdommen for sig selv. Personligt ønsker jeg at bære min indre årstid med integritet, skønhed og selvomsorg. Selvom forårets blomster og træer langt overskygger de tørre blade og væltede træstammer på skovbunden så ekskluderes de gamle træer og tørre blade ikke fra skoven. Naturen ved godt at de unge spinkle træer og planter ikke kan stå stærkt uden næringen fra den muld som dannes når de tørre blade og gamle træstubbe omdannes til jord. De mange nuancer af både gammelt og ungt ude i skoven er det som gør skoven organisk. Der er mange gode grunde til at pakke sin hud ind i sunde fede cremer efter et bad eller ved sengetid og jeg nyder at tage mig tiden og gøre lidt ekstra ud af de små hverdagsrutiner med både olier og aloe vera. Men skønheden er en del af alle livets faser på samme måde som årets fire årstider er skønne på hver deres måde.
Inspireret af skovens mangfoldighed på skønhed vælger jeg at lade mig drage lidt mindre af mediernes glamourisering af en evig ungdom og i stedet møde mit eget spejlbillede med kærlig accept, solcreme og åbenhed.
