Det homøopatiske hjørne
”Vi er dagligt udsat for en række belastninger af kemisk, biologisk og psykisk karakter. Disse belastninger af organismen kan hæmme eller hindre de naturlige transporter og bevægelsen af næringsstoffer fra fx blodkarrene og ind i cellerne. Det forstyrrer kroppens mange balancer samt forhindrer vigtige biologiske processer. Disse forstyrrelser manifesterer sig til sidst som sygdom, hvilket er kroppens sidste forsøg på at genoprette en biokemisk balance.”
Af Thomas Kjærsgaard
Det er faktisk indledningen på en artikel, jeg skrev for meget længe siden om sygdommes opståen. Den holder endnu, og jeg kom i tanke om det, da dette hjørne skulle laves. For hvordan kan vi undertrykke disse belastninger eller blot få kontrol over nogle af dem?
Her kommer læren om homøopatien ind. Det er læren om de små doser med den store virkning. Det vil sige, at doserne er vægtet, så kroppen selv kan reagere og sætte en helingsproces i gang og derved udligne den ellers blokerede ubalance. Man går altså med sygdommen i stedet for imod den. Derved letter man belastninger af kroppens mange livsvigtige systemer.
To af de helt store belastningskilder i dag er stress og dårlig kost med alt for få fibre, alt for meget mættet fedt og for mange raffinerede kulhydrater. I dagens termer vil man nok kalde det ”proinflammatorisk kost”. Altså syredannende kost, der skaber et perfekt miljø for betændelser i bindevæv og organer.
Når vi nu snakker fedt, er et altid tilbagevendende spørgsmål i klinikken: Hvad kan man gøre ved kolesteroltallet, og om det i det hele taget er er så farligt? Et forhøjet kolesterol er i sig selv ikke farligt, men det udgør en risikofaktor for at kunne udvikle hjertekarsygdomme. Et for højt LDL-tal er ofte udtryk for en livsstil, der slider for hårdt på kroppen.
Kolesterol er et fast fedtstof, som primært produceres af leveren. Vi har brug for ca. 1,3 gram kolesterol hver dag til at danne D-vitamin, nye celler, hormoner og sørge for vores energiomsætning. Desuden har hjerne, led og muskler brug for fedt for at kunne fungere – det må bare ikke blive for meget. Vi producerer ca. et gram selv om dagen og får 0,3 gram fra kosten. Så at spise sig til et lavere kolesteroltal er ofte svært, idet leveren bare producerer mere, hvis der mangler noget fra kosten.
Der er en god portion begrebsforvirring, når vi snakker kolesterol. Der er ”herlig” og ”led” kolesterol, men hvad er hvad? Det, der er forskellen på HDL- og LDL-kolesterol, er slet ikke selve kolesterolet, for det er nemlig nøjagtigt det samme. Forskellen består i transportproteinet, der fragter kolesterolet rundt i kroppen. Det er et såkaldt lipoprotein, som har en vandholdig overside, så det kan sejle gennem blodbanerne, samt en fedtholdig inderside, der holder på kolesterolet.
HDL er et mindre protein, der har evnen til at fange brugte LDL’er og komme tilbage til leveren og genanvende kolesterolet. LDL er et større protein, der indeholder mere kolesterol. Dets funktion er at sejle ud til modtagercellen og aflevere fedtet. Det har bare ikke evnen til at finde tilbage til leveren. Så det LDL, der ikke bliver fragtet tilbage af HDL, bliver liggende tilbage i bindevæv og blodbaner. Her bliver det spist af vores immunforsvars ”skraldemænd” – de såkaldte makrofager, som spiser og nedbryder alt, der ikke skal være der. Hvis en makrofag spiser for mange LDL’er, får den for meget fedt i sig, svulmer op og bliver til en såkaldt skumcelle. De er nogle fedtede størrelser, der klæber sig fast på væggen af blodkarrene. Når der er en dynge skumceller i blodkarret, pakker kroppen dem ind i plak, der nu udgør den ægte trussel. Nemlig at de gør diameteren mindre i blodkarret og dermed øger risikoen for blodpropper.
Så det er slet ikke kolesterolet, der er farligt, men ”spiste” LDL’er, der danner fedtede, døde immunforsvarsceller, som klæber sig fast i blodbanerne.
Den 3. faktor i det totale kolesteroltal er triglycerider. Det er det fedt, der er i blodet fra den kost, vi har spist. For mange kalorier, for meget alkohol og sukker danner meget triglycerid, som lagres i kroppens fedtceller, så de bliver både større og flere.
Et for højt kolesteroltal er en af de mest medicinerede tilstande. Problemet med traditionel kolesterolmedicin, typisk statiner, er de betydelige bivirkninger. Statiner virker ved at nedsætte aktiviteten af enzymet hydro xymethyl glutaryl-coenzym A, der spiller en vigtig rolle i produktionen af kolesterol i leveren.
Statiner fjerner altså det fedt, vi skal bruge til celler, hormoner og D-vitamin.
Men forhøjet kolesterol kan også bekæmpes med naturlige midler. Det er dokumenteret, at plantesteroler (plantefedtsyrer) har en gavnlig effekt på det ”lede” LDL-kolesterol i blodet. Plantesteroler virker ved at binde sig til LDL’et i tarmen. Dermed forhindres en del af LDL-kolesterolet i at trænge ud i blodet, som det ellers ville gøre. Derfor er det faktisk tilladt at anprise plantesteroler for, at de reducerer kolesteroltallet. Det er det ikke for andre kosttilskud.
Det skal understreges, at kroppen ikke kan undvære LDL-kolesterol, men for nogle skal det blot begrænses.
Det eneste rene tilskud, der indeholder plantesteroler er Zerochol. Kliniske undersøgelser viser, at to Zerochol-tabletter om dagen kan sænke dit kolesteroltal op til 22 pct. efter tre måneder og faktisk virker rigtigt godt sammen med statiner. Hvis man kombinerer Zerochol med en kostomlægning, flere fibre og mere motion, kan reduktionen blive op til over 30 pct. af LDL. Zerochol indeholder steroler fra soja-, solsikke-, fyrretræs-, majs- og rapsolie – vel at mærke olier, der er naturlige og ikke genmodificerede. De er heller ikke gærede, som dem man anvender i mange madprodukter, da det reducerer effekten betydeligt. Dosis er to tabletter om dagen, taget til hovedmåltidet.
Zerochol kan altså skubbe processen med at sænke LDL i blodet godt i gang. Kombineret med en sundere livsstil – hvor man spiser bedre og mere fiberrigt, stresser mindre, dyrker mere motion og skærer ned på tobak og alkohol – vil mange opnå den effekt, at kolesterolet reduceres, så en evt. statinbehandling også kan reduceres. Selvfølgelig i tæt samarbejde med lægen. Har man diabetes, er det også vigtigt at holde den under kontrol. Her kan magnesium hjælpe.
Man kan have et arveligt betinget forhøjet kolesteroltal. Det betyder, at personer med normal vægt, som ikke ryger, stresser for meget eller drikker for meget alkohol, alligevel kan have høje kolesteroltal. Det kan diskuteres, om behandling er relevant, hvis kolesteroltallet altid har været for højt.
Homøopatisk bruger jeg også Barijodeel-tabletter, der virker fantastisk mod åreforkalkning pga. føromtalte skumceller. Da inflammation også er et udpræget problem, bør man sørge for en reduktion af inflammation. Her er Traumeel-dråber eller -tabletter helt unikt virkende. Derudover bør man reducere det proinflammatoriske C-reaktive protein (CRP) ved at mindske indtaget af mættet animalsk fedt, forarbejdet kød og transfedtsyrer.
Med disse ord ønskes i alle en dejlig sund sensommer uden for meget kolesterol, virus og stress.
