Det er rigtig synd for babyerne, der skriger og græder i timevis, og det er en rigtig trist start på en familie-forøgelse, som jo helst skal være båret af glæde. Sund-forskning har kigget på et af forsøgene med mælkesyrebakterier og kolik.
Af Marianne Palm
Af etiske grunde er der sjældent forsøg på babyer og børn, da de ikke selv kan sige fra over for at blive genstand for måske mærkværdige tilskud eller behandlinger.
Men indimellem bliver studier heldigvis alligevel skabt, især når man ved, at det ikke udgør nogen risiko for de små.
I et studie med 50 spædbørn i alderen 15-120 dage, der alle led af kolik, delte man børnene op i to grupper. Den ene gruppe fik det aktive stof, som var en kombination af mælkesyrebakterier og præbiotika, den anden gruppe fik placebo (kapsler uden aktivt indhold). Børnene i gruppen med de aktive stoffer fik et brev Bio-Kult Infantis (1 gram).
Forsøget var dobbeltblindet, randomiseret og placebokontrolleret, hvilket betyder, at hverken læger eller forældre vidste, hvem der fik det aktive stof, og at babyerne blev udvalgt ved lodtrækning, og hvem der landede i den ene eller den anden gruppe.
Børnene var diagnosticeret ud fra Wessels kriterier, som er en international standard til at vurdere, om der er tale om kolik, som også kaldes infantil kolik, da det kun er den kolik, der optræder i den spæde alder.
Kriterierne for infantil kolik
- Græder og/eller klynker over tre timer dagligt af uforklarlige årsager
- Vedvarer i mere end tre uger (men ophører naturligt i alderen tre til fem måneder)
Infantil kolik påvirker 20 pct. af spædbørn i hele verden og fører til nedsat livskvalitet for hele familien/husstanden.
Måling af virkning undervejs i studiet
Forskerne opstillede nogle succeskriterier, som selvfølgelig handlede om, at babyerne fik det væsentligt bedre af at få tilført mælkesyrebakterier, i dette tilfælde Bio-Kult infantis.
Det primære mål var en reduktion af den daglige gråd, som skulle være på min. 50 pct., og sekundært, at der skulle ske en gennemsnitlig reduktion i det daglige besvær på 90 pct.
De primære og sekundære mål blev målt syv dage efter behandlingens start og efter 30 dage ved hjælp af symptomdagbøger udfyldt af forældrene.
På dag syv var der hhv. 83 og 36 pct. af spædbørnene, der græd 50 pct. mindre (behandlingssucces), med signifikant større reduktion i Bio-Kult-gruppen. Når man i forskerkredse taler om ”signifikant”, betyder det, at sandsynligheden for, at det ikke var et tilfælde, at udfaldet blev som det gjorde og i det her tilfælde til den positive side for dem, der fik Bio-Kult, er til stede. Så det var med helt almindelige ord et resultat, som er værd at huske, når vi som behandlere, bedsteforældre eller forældre ser vores små pus lide så forfærdeligt af smerterne.
Behandlingssucces på dag 30 var ligeledes signifikant bedre i synbiotika-gruppen med 87 pct. mod 46 pct., om end forskellen var lidt mindre.
Desuden var ophør af symptomer signifikant højere i synbiotika-gruppen på dag syv med 39 pct. Det betyder, at inden for syv dage havde 39 pct. af babyerne, der modtog Bio-Kult infantis, ikke længere kolik i henhold til kriterierne herfor. I placebogruppen var det syv pct. Ved dag 30 var resultatet, at henholdsvis 56 pct. (Bio-Kult infantis) og 36 pct. (placebo) af spædbørnene ikke længere opfyldte kriterierne for kolik.
Der blev ikke rapporteret nogen bivirkninger.
Kilde:
H. Kianifar et al. Synbiotic in the management of infantile colic: A randomized controlled trial, Journal of Peadiatrics and Child Health, 2014
