Af Marianne Palm
At have smerter i hovedet må og skal ikke være en situation, der ødelægger livskvaliteten. Og de skal bestemt heller ikke bare selv behandles med smertestillende midler, før årsagerne er klarlagt.
Hovedpiner, både dem, der pludselig opstår, og hovedpiner af mere kronisk karakter, kan være udtryk for mere eller mindre alvorlige sygdomme, og selvfølgelig skal lægerne, og især specialisterne, med på råd, når årsagerne – set ud fra et medicinsk synspunkt – skal klarlægges.
Når alle alvorlige diagnoser er udelukket, kan det være værd at vende blikket mod nogle af de årsager, som komplementære behandlere ofte ser.
Med andre ord – find årsagerne, og måske vil du kunne minimere eller helt stoppe de absolut ugunstige tilstande, som giver symptomer oven for halsen, altså i vores hjerner, men hvor årsagerne kan stamme helt andre steder fra.
Smerter er noget af det mest ødelæggende for livskvaliteten. Man kan gå fra at være et menneske fyldt med vitalitet til at føle, at man er én stor smerte, og den får lov til at bestemme alt, hvad du foretager dig.
Set fra et komplementært synspunkt, hvor vi inddrager det hele menneske, er der ligesom ved alle andre kroniske problemer ikke bare én årsag; det er som regel et samspil af flere faktorer, og dem må du hjælpe dig selv med at klarlægge – eller gå til nogle af de bedste behandlere i Danmark.
Hvornår er det så en af de bedste behandlere?
En af mulighederne er, at du, inden du vælger behandler, selv gransker dit sind og din krop for mulige årsager. Listen over belastende faktorer kan du finde for generelle kroniske problemer i en lille gratis bog om biopati. Den handler ikke kun om hovedpine, men om mulige årsager til sygdomme generelt. Pernille ordner link
Du kan også finde nogle spørgeskemaer, der kan guide dig. Spørgeskemaerne fra sundhedshåndbogen ud på sund-forskning. Kig i listen her på siden over QR koder
Dernæst skal du finde en behandler, der har turdet tænke ud af boksen ud over den primære behandlingsform, vedkommende er uddannet i. Går du til fx en kiropraktor, så vælg en person, der også ved, at kroniske inflammationer kan være årsagen, og man så at sige skal tage skeen i den anden hånd og gøre noget biokemisk via kosten for at slippe for det kroniske mønster.
Går du til en akupunktør, gælder det samme: Ikke alt kan klares ved at håndtere meridianernes manglende eller “blokerede” energi, der skal måske også skabes et godt flow uden forstoppelse og træg tarm. Det kan gøres via kosten og via udrensende urter og mælkesyrebakterier.
Går du til en person, fx en biopat/naturopath ibm, vil vedkommende vide en del både om meridianer og fordøjelse, men vil også samarbejde med andre behandlere, hvis ikke “udrensning og opbygning” er nok.
Inspiration til en behandlerartikel om hovedpine og migræne begyndte her …
Bag Biosym var Kurt Winberg Nielsen, som skabte ikke kun Biosym i 80’erne, men allerede sidst i 70’erne grundlagde uddannelsen af biopater. Som biopater er vi netop af Kurt uddannet i at turde tænke bredt for at finde løsninger, for vi ved, at der aldrig blot er en enkelt løsning på udfordringer og sygdomme i krop og sind. I dag er uddannelsen 3-5-årig, du kan læse mere om uddannelsen på www.biologisk-medicin.dk
At finde den bedste behandler for dig kræver altså et detektivarbejde, og ærgerligt er det, at det ikke er gratis at søge rundt, da terapeuterne arbejder mere eller mindre i den sekundære sundhedstjeneste, hvor man selv skal betale, men udvælg en behandler, og ring eller skriv til dem! De bedste vil sende dig videre allerede i telefonen eller pr. mail, hvis de kan høre, at de selv ikke er det rette valg.
– Og blot for at gentage det: Få først din læges tilsagn om, at tilstande, der kræver medicinsk behandling, er udelukket. Vi kan hverken lave CT, røntgen eller MR-scanninger.
Lad os begynde hos kineserne
Hvis du har problemer i en af meridianerne, eller i deres samspil, kan det let give spændinger og hovedpine. At der er problemer i fx en blæremeridian, betyder ikke, at du har problemer i selve blæren, det skyldes blot, at alle meridianer i 5000 år har haft navne efter nogle organsystemer. Således kan det være blæremeridian, galdeblæremeridian eller meridianen for hormonsystemet, der kan være forstyrret, men det kan også være deres partnermeridianer. Det er dermed svært at tolke uden at have en professionel med på råd. Hvis det er disse meridianer, der er hovedårsag til dine hovedpiner, vil ganske få behandlinger til gengæld ret hurtigt hjælpe dig. Hvis ikke, må du arbejde videre og se, hvad der ellers kan være af årsager.
Låsninger i rygsøjle, fx i lænd og nakke, samt overspændte muskler, kan skyldes hvirvler, der sidder lidt skævt. Det er kiropraktorer, osteopater og Body SDS samt andre manuelle terapeuter nok de bedste til at udrede og kan være virkelig nødvendigt. Det irriterende ved den slags låsninger og skævheder er, at din hovedpine kan skyldes problemer i lænden, hvor du måske ikke selv kan mærke nogen smerter. Hvis ikke der er reelle skævheder, der skal manipuleres på plads, kan også kraniosakralterapeuter gøre en forskel.
De fleste tilbagevendende hovedpiner vil få det bedre med motion. Byg dine muskler op i kroppen, og du vil aflaste din nakke samt skabe bedre blodgennemstrømning til musklerne på ydersiden af kraniet.
Sørg for en god væskebalance i hverdagen, og husk også mere væske, hvis du træner eller generelt sveder meget.
Har du kroniske hovedpineproblemer, har du næsten med garanti også brug for inflammationshæmmende kost. Den vil aflaste dine organsystemer og skabe sundere celler overalt. Du kan få en gratis bog af Lene Lysholm om “Funktionel kost”, der er let tilgængelig og god som inspiration.
https://sund-forskning.dk/wp-content/uploads/2024/05/Funktionel-Kost.pdf
Har du tjekket, om din madras eller dit sengemiljø kan være medårsag til hovedpiner? Det kan være alt fra støvmider, der generer dig, hvis du snorker eller er allergisk, du kan blive tør i munden af snorken, der gør, at du er mere dehydreret, end det er nødvendigt, det kan også være hovedpuden, der måske engang var den bedste, men ikke længere er nogen aflastning for din nakke.
Fysiske traumer sætter sig meget vel i vores muskler, og de skal selvfølgelig håndteres. Det samme skal traumer af mere psykisk karakter, og der er så meget andet end stress, der kan sætte sig som fysiske kroniske problemer, hvor et oprindeligt traume for mange år siden kan være forstyrrende for dig i nutid. Tjek fx www.emdr.dk, ud.
Selvsabotage er at undlade at række ud efter kyndig hjælp
At lade være med at tænke over årsagerne til hovedpiner kan være lige så belastende som at overtolke, hvad der ligger bag ved problemerne.
At dine hovedpiner engang skyldtes spændinger, men i dag noget helt andet – det bør du få undersøgt, for hovedpinen kan være forårsaget af et kronisk forhøjet blodtryk for blot at nævne en af de utallige årsager. Så undgå at tolke baglæns og selv gætte dig frem, brug både af den primære og sekundære sundhedstjeneste:
Den primære: læger, psykologer og andre specialister i sundhedssystemet.
Den sekundære: komplementære terapeuter som fx er nævnt her i artiklen.
Generelle inflammationer kan meget vel behandles af mere end en type behandler. Et godt sted at starte, medmindre du på forhånd ved, at det ikke er en spændingshovedpine, er hos enten en akupunktør eller en biopat/naturopath i biologisk medicin. En zoneterapeut kunne også være en mulighed.
Biopater og naturopather er vant til at kigge forskerne over skulderen, og her er der bl.a. nogle vitaminer, mineraler og fedtsyrer, der i de senere år har fået vores bevågenhed. Dem kan du læse mere om på www.sund-forskning.dk, men ellers kig på OmniOmega Krill Olie eller den veganske OmniVegan Omega-3. Du kan læse om de forskellige muligheder på www.biosym.dk.
Netop muligheder er indgangen til det næste emne, og her er der også et emne, som er værd at diskutere i behandlerkredse, blandt læserne og ikke mindst blandt alle, der har et ønske om, at der gerne må være meget mere forskning i den komplementære verden:
Det er ikke altid muligt at sætte et menneske med komplekse og unikke problemstillinger ind i en formel, i et studie, hvor man kun kigger på få af problemerne, og så tro på, at man gennem studiet kommer ud i den anden ende med en stor visdom, der var hele studiet værd. Vi kan lave studier fx på delelementer, det kan være dårlige hofter, der kan beskrives med røntgen, og øvelser, hvor alle øvelser er ens. Men hvad med de dårlige skuldre eller trætheden, hovedpinerne, som vedkommende også lider af? For ikke at nævne den træge tarm, som måske er medårsag til de andre problemer?
Derfor skal der andre end de såkaldte golden standard-studier til. Vi kan ikke lave randomiserede, dobbeltblindede studier på det hele menneske, medmindre vi anvender andre forskningsteknikker – og – vil det omgivende samfund, fx lægerne, så acceptere dem?
Blot lidt stof til eftertanke … inden vi går videre med et mineral, der til gengæld er rigtig meget forskning på, også selvom det heller ikke kan stå alene i vores ønske om at få en bedre nattesøvn, et bedre kredsløb, mindre uro og støtte til vores nervesystem og hjerne.
Magnesium og forskellige kilder fører til forskellige resultater
I juninummeret af sund-forskning 2024 beskrev jeg et væld af forskellige magnesiumkilder, dem kan du læse mere om her. QR. kode i listen
https://sund-forskning.dk/artikler/det-magiske-magnesium/
Jeg nåede ikke dem alle, og her er en magnesiumkilde, der især ser ud til at være brugbar til hovedpiner og migræner. At de andre magnesiumkilder ikke også skulle være det, al den stund at magnesium generelt virker regulerende på vores muskeltonus og nervesystem, er ikke hensigten med nærværende artikel, men spændende er det at se, hvordan magnesium bundet til pidolat, et aminosyrederivat, har vist sig at fungere i et studie.
Magnesiumtilskud sammen med pidolat
Masser af litteratur og studier har gennem det sidste årti påpeget, at forskellige typer af spændinger i muskler og nervesystem kan lindres eller afhjælpes med magnesium. Vi ved også i dag, at magnesium alene ikke trænger særlig nemt ind i forskellige typer væv, men har brug for at blive bundet sammen med fx en aminosyre eller det, man kalder et aminosyrederivat.
En særlig kombination til hovedpine og migræne
En af mulighederne for at påvirke spændingshovedpiner og migræne kunne ligge gemt i den særlige kombination af magnesium og pidolat. Pidolat er et derivat af en aminosyre, og på godt dansk betyder det, at aminosyren hjælper magnesium ind i hjernen, som ellers er godt beskyttet via den såkaldte blod-hjerne-barriere. Med andre ord vil magnesium, der er et makro-mineral, ikke kunne trænge ind i det væv, vi ønsker, uden at det bliver bundet sammen med fx en aminosyre, så man opnår så høj en biotilgængelighed som muligt.
Man ved fra forskningen på magnesium (Mg), at mineralet er nødvendigt for at opretholde bl.a. en god spændingstilstand i neuronerne. Neuronerne er ansvarlige for, hvordan vores nervesystem fungerer, og dermed har de også en betydning for musklernes evne til at slappe af.
Man har desuden i studier set, at der kan være et lavt niveau af magnesium i blodet og i spinalvæsken, som hjerne og centralnervesystem er omgivet af, og måske være en af årsagerne til de meget invaliderende smerter.
Tilførsel af magnesium vil næppe kunne hjælpe særligt under et akut anfald, her er der heldigvis udviklet en række effektive præparater, men det er absolut værd at prøve magnesium pidolate sammen med, hvad du end finder af mulige løsninger i nærværende artikel. Og faktisk ser det ud til, at magnesium givet under ellers meget alvorlige og akutte tilstande i både hjerne og hjerte kan gøre en forskel, men det ligger uden for denne artikels rammer, da tilstandene absolut hører til i lægeligt regi.
Tilbage til hovedpine og migræne: Mange med migræne kan faktisk mærke både en mudren fra fordøjelsen og en optakt til migræneanfald flere dage før, det egentlige anfald begynder. Her kunne det være en god ide at få orden på sit tarmsystem med fx Symbioflor og gå i gang med Magnesium+ 300 for at se, om der kan ske en akut lindring af symptomerne.
Alle processer, der kræver energi i kroppen, kræver magnesium, og makromineralet bidrager derfor til et normalt energistofskifte samt mindsker træthed og udmattelse. Magnesium påvirker aktiviteten af flere end 300 enzymer i kroppen og har derigennem betydning for en lang række af kroppens funktioner.
At styre, hvad der foregår gennem cellemembranen, handler bl.a. om magnesium
Vil vi gerne forstå, hvorfor bl.a. magnesium virker på så mange forskellige problemstillinger i kroppen, er vi nødt til at forstå, at hovedårsagen ligger i mineralets evne til at regulere alle de mange elektrisk ladede ioner, som bevæger sig hen over en cellemembran. Det lyder måske lidt langhåret for alle andre end biokemikere, men faktum er, at det tempo, hvormed magnesium sørger for at få ioner hen over cellemembranen, kickstarter en elektrisk spænding, der får cellen til at reagere. Denne kontrol af ioner hen over cellemembranen kontrollerer et væld af reaktioner lige fra en muskels evne til at trække sig sammen, fx i dine hjerteceller, til at få nervecellerne i hjernen op på dupperne. Det er også denne ionoverførsel fra bl.a. af magnesium, der skaber den rette spænding i dine blodkar, så du fx mindsker forhøjet blodtryk forårsaget af næringsstofmangel, bl.a. af dette kraftfulde mineral.
Måske har du allerede hørt om calcium-ioner, der også er involveret i arbejdet, og derfor kan vi heller ikke undvære kalk; du har sikkert også hørt om, hvordan man med medicin forsøger at blokere calciumkanalerne med medicin med de såkaldte calciumblokkere, hvis fx et hjerte overreagerer, hvilket kan forårsage alt fra hjertesymptomer til forhøjet blodtryk. Det er et vigtigt arbejde for medicinen, men det er værd at se, om calciums modstykke/samarbejdspartner, magnesium, kan gøre det samme. Ikke at du skal undlade at bruge lægens medicin, men måske samtidig få et godt forhold til dit magnesiumniveau, også i forebyggelsens navn. Det skaber en god regulering af blodkarrenes sammentrækninger overalt i kroppen og kan derfor også regulere spændinger i både muskler, blodkar og nervesystem.
Man har i studier set, hvordan magnesium er med i reguleringen af kalium-natrium-balancen, der styrer cellernes spændingstilstand, så de bedre kan optage næringsstoffer og afgive affaldsstoffer fra cellerne.
Styringen sker også i det indre af cellerne, hvor fx mitokondriet, ligesom cellen, er omgivet af en cellemembran, ovenikøbet to.
Magnesium har også betydning for at danne og regulere de receptorer, der sidder mellem to nerveceller, fx i hjernen. Receptoren hedder N-methyl-D-aspartat (NMDA) og er dannet af glutamat, som hjælper til i processen, så nervecellerne bevarer deres plasticitet. Denne plasticitet, altså evne til at være føjelig og modtagelig for signalstoffer m.m., når det er nødvendigt, hører blandt de allervigtigste i forhold til bl.a. indlæring og hukommelse.
Det er netop forholdet mellem calcium og magnesium, der styrer ion-kanalerne, der er så vigtigt at forstå. De findes i alle cellemembraner, og det faktum, at magnesium er med i reguleringen af calcium-ion-kanalerne, hvor de sammen fungerer som en tænd-sluk-mekanisme, der gør, at nogle fejlagtigt kalder de to mineraler for antagonister, altså nogle, der arbejder mod hinanden. De er ikke antagonister men på alle måder afhængige af hinandens arbejde, fuldstændig som en tænd-sluk-knap hjemme i huset. De er med som døråbnere ind til cellernes indre i rigtig mange situationer og altså allermest kendt for deres arbejde i hjerne, blodkar og muskler.
Det ville være så meget mere vigtigt set med ny og gammel viden om magnesium at kalde dem samarbejdspartnere for at holde spændingstilstanden i cellemembraner velreguleret, så vi får gavn af begge mineralers virkninger. I dele af litteraturen kalder man magnesium for “kroppens naturlige calciumblokkere”, og måske kan du forebygge nødvendigheden af at få hjertemedicin i første omgang ved at bruge calcium og magnesium som tilskud, men den diskussion må du tage med din læge.
Vi andre, som arbejder i den sekundære sundhedstjeneste, er bare rigtig glade for, at magnesium, og herunder magnesiumpidolat, har så fine virkninger på alle kroppens celler, herunder vores muskelsammentrækninger, vores blodkar og ikke mindst vores nervesystem med en overspændt vesterlandsk hjerne, der ofte har brug for ekstra støtte fra et kosttilskud.
Migræne – et studie på børn
Set i lyset af at magnesiumpidolat evner at skabe en bedre spændingstilstand hen over cellemembranen og gøre den mere plastisk, giver det mening i et lille studie, at 77,5 pct. af deltagerne helt slap for migræneanfald eller fik reduceret antallet af migræneanfald med 30 pct.
Kilde: Aloisi P, Marrelli A, Porto C, Tozzi E, Cerone G. Visual evoked potentials and serum magnesium levels in juvenile migraine patients. Headache. 1997 Jun;37(6):383-5.) samt 24 Castelli S, Meossi C, Domenici R, Fontana F, Stefani G. Magnesium in the prophylaxis of primary headache and other periodic disorders in children. Pediatr Med Chir. 1993 Sep-Oct;15(5):481-8.
Migræne og menstruation samt PMS
I et andet forsøg så man i et randomiseret forsøg, at i forbindelse med menstruation blev både frekvensen og styrken på migræneanfaldene reduceret markant.
I samme forsøg så man i øvrigt, at magnesiumpidolat reducerede forskellige PMS-symptomer, et forhold, som senere blev belyst i et andet studie.
Kilder: 25 Facchinetti F, Sances G, Borella P, Genazzani AR, Nappi G. Magnesium prophylaxis of menstrual migraine: effects on intracellular magnesium. Headache. 1991 May;31(5):298-301.
26 Benassi L, Barletta FP, Baroncini L, Bertani D, Filippini F, Beski L, Nani A, Tesauri P, Tridenti
G. Effectiveness of magnesium pidolate in the prophylactic treatment of primary dysmenorrhea.
Clin Exp Obstet Gynecol. 1992;19(3):176-9.)
Konklusion
Så vidt redaktionen ved, er det kun i Biosyms Magnesium +300, at der findes en binding skabt af magnesium og pidolat. Tag gerne en kur på tre måneder, og fortæl gerne redaktionen, om du med artiklen i hånden finder nogle årsager og løsninger på de meget generende hovedpiner og migræneanfald.
Kilde:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32878232/)
Migræneanfald kan muligvis også styres af B12-vitaminet
I et studie offentliggjort i 2019 har man set, at antallet af migræneanfald måske i høj grad kan være på grund af B12-vitaminmangel. Årsagen er, at der i blodet så kan forekomme en øget mængde af methylmalonat, der er medårsag til migræneanfald.
I et forsøg med 70 personer, så man, at hos dem, der havde det højeste niveau af B12 i blodet, havde 80 pct. nedsat risiko for migræneanfald.
Årsagen til den gode virkning af B12 skyldes formodentlig, at vitaminet evner at regulere homocystein-niveuaet i blodet, da et forhøjet niveau kan udløse migræneanfald.
Kilde: Headache. 2019 Oct;59(9):1492-1503
Læs her en meget spændende artikel, hvis du vil vide meget mere om signalstoffer, NMDA og de andre, der sørger for en god transport af signalstoffer i vores hjerne.
https://pittmedneuro.com/glutamate.html
