Hvad er sandt, og hvad er sensationssøgende? Vi kigger bag overskrifterne, ind i danskernes kost og kroppe og tager pulsen på de anbefalede daglige doser af vitaminer og mineraler.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – oktober/november 2015
“Kosttilskud er spild af penge”, “Danskerenes problem er, at de spiser for meget – ikke at de mangler noget” og “Kosttilskud er i bedste fald uvirksomt – i værste, skadeligt”. Det er nogle af de overskrifter, vi ser i medierne, og lad os slå fast, kosttilskud har ikke haft den bedste presse herhjemme. Heldigvis er der undersøgelser, som både går i dybden og leverer klare facts, om hvor meget vi mennesker skal have af A, B, C, D, E- vitaminer og mineralerne – og hvor meget vi får fra det, vi spiser.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at de dagsdoser af vitaminer og mineraler, som myndighederne anbefaler, ind imellem halter bagefter det, som forskningen finder ud af er hensigtsmæssigt. Fx så man i marts i år i Ingeniøren et amerikansk studie offentliggjort, som netop konkluderede, at “Danskerne bør have 17,5 gange mere D-vitamin, end myndighederne i dag anbefaler”. De danske anbefalinger er på 10 mikrogram dagligt til børn og voksne og 20 mikrogram til særligt udsatte som fx personer over øget risiko for osteoporose. En gennemsnitsdansker får omkring en tredjedel af de 10 mikrogram med kosten.
DTU kortlægger danskernes kostvaner
Nye undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opdaterer løbende vores viden om danskernes kostvaner. Samtidig har nye beregninger fra især England undersøgt de økonomiske konsekvenser, hvis flere fik kosttilskud og dermed fik dækket behovet for livsvigtige næringsstoffer. Sagen er den, at kosttilskud kan spare samfundet for millioner af kroner. De tilbagevendende offentliggørelser af danskernes kostvaner baserer sig på interviews og kostregistrering hos et repræsentativt udsnit af danskerne.
En svaghed ved denne type undersøgelser er, at næsten halvdelen af de adspurgte ikke ønsker at deltage i undersøgelsen – det gælder både Danmark og andre lande. Måske er der derfor en overrepræsentation af personer, der anser sig selv for at leve “sundt” og spise efter anbefalingerne, så resultaterne i virkeligheden giver for høje tal i forhold til virkeligheden. Hvis du godt ved, at du spiser usundt eller har en problemfyldt dagligdag, hvor man normalt finder personer med mangelfuld kost, har man måske hverken lyst eller overskud til at deltage i interviews og registrere kosten. Med disse svagheder in mente må man fortolke de data, der nu én gang eksisterer bedst muligt.
Vi får for lidt vitamin D, folsyre og jern
I en befolkningsundersøgelse af indtag af næringsstoffer i Danmark har 3.946 personer udfyldt kostregistrering i mindst 4 dage. Hovedresultatet i kostundersøgelsen er, at bortset fra Vitamin D, folsyre og jern ligger gennemsnittet omkring det anbefalede i forhold til de kalorier, man indtager, sådan som det angives i Nordiske Næringsstofanbefalinger (2012). Mange nye forskningsresultater har påvist, at lav vitamin D-status ledsages af mange kroniske sygdomme som autoimmune sygdomme, kredsløbsproblemer, diabetes og naturligvis knoglestyrken. Så meget mere alvorligt er det naturligvis, at mange danskere mangler vitamin D. Folsyre er nødvendig for celledelingen, og under graviditet øger mangel på folsyre risikoen for rygmarvsbrok hos barnet. Folsyre har også været set som vigtig for kredsløbet, fordi tilstrækkelig folsyre nedsætter mængden af det skadelige homocystein i blodet. Jern er for kvinder i alderen 10-45 år et af de vigtigste næringsstoffer, og mangel vil typisk nedsætte de kognitive evner, dvs. evnen til at lære og huske, og medføre træthed. Det er altså tre vigtige næringsstoffer, vi får for lidt af.
Vi får også for lidt vitamin E, vitamin C, vitamin B og selen
Publikationen fra DTU går yderligere i detaljer med forholdene og fortæller, hvor stor en procentdel af befolkningen der får mindre end den lavest acceptable grænse, og hvor mange der får mindre end det gennemsnitlige behov. Igen er vitamin D den mest alvorlige mangel. 27 % af mændene og 42 % af kvinderne får under den absolut laveste grænse, og hele 80-86 % får mindre end det gennemsnitlige behov. Ikke uden grund, altså, at myndighederne er meget opmærksomme på, hvordan man kan rette op på denne mangel. Tilsætning til basisfødevarer har været på tale, men naturligvis også kosttilskud.
Af andre vitaminerne og mineraler er vitamin E, vitamin C, vitamin B og selen også i gruppen af stoffer, vi får for lidt af i kosten. Ca. 15 % får mindre vitamin E end det gennemsnitlige behov, og omkring 25 % ligger under det anbefalede indtag, når det drejer sig om vitamin B1 (thiamin). Vitamin B2 og B6 (riboflavin og pyridoxin) er der ca. 20 %, der ikke får nok af. Vitamin C er der 15 % mænd og 8 % kvinder, som mangler. Endelig er der 14 % af kvinderne, der ikke får nok selen. Hvad konsekvenserne er, kan man gisne om, men et kig på, hvad de europæiske myndigheder siger om betydningen af nogle af de nævnte næringsstoffer, kan måske antyde hvilke sundhedsparametre der må forventes at blive påvirket negativt.
Prisen for underernæring
Selv om der altså er ret gode data, som viser, at større eller mindre dele af den danske befolkning mangler dette eller hint næringsstof, er der ikke gjort forsøg på at regne på konsekvenserne fx i form af sygedage og hospitalsudgifter. På ethvert givet tidspunkt er der mere end 3 millioner underernærede i Storbritannien i forskellige befolkningsgrupper, men her har man også forsøgt at sætte tal på omkostningerne, og en udgivelse fra Underhuset i 2009 anslog, at det kostede samfundet det svimlende beløb af 13 milliarder £ pr. år. Nogle lever på plejehjem eller er indlagt, men de fleste tilhører den almindelige befolkning, og selvom en del er gamle, udgør gruppen under 65 år hovedparten. På plejehjemmene er det blevet anslået, at kosttilskud kan spare i omegnen af 750 £ pr. år eller 7.500 kroner pr. person om året omregnet til danske forhold.
Operation med eller uden kosttilskud
En anden interessant publikation har understreget værdien af en god ernæringsstatus, når manskal opereres. Ved at undgå længere sygdomsforløb og indlæggelse kan man spare 332 £ (3320 kroner) pr. patient. I en oversigtsartikel i tidsskriftet Clinical Review, udgivet on-line her i sommer, konkluderes det, at kosttilskud øger livskvaliteten, nedsætter antallet af infektioner, reducerer antallet af komplikationer efter en operation og risikoen for at falde udover de økonomiske fordele. Desuden blev tiden, hvor man er indlagt på hospitalet reduceret med 16,5 %. Forfatterne til den sidstnævnte artikel er fra Storbritannien, Irland, Italien og Tyskland, så der er tale om et problem, der anerkendes bredt i Europa.
Tag et en daglig multivitamin, så er du helgaderet
Afhjælper den sociale skævhed
Underernæring træffes typisk blandt fattige, socialt udsatte og misbrugere, så når man ikke får dækket de basale behov, skubbes man endnu længere ud på sidelinjen. Fornuftig brug af kosttilskud kan med meget stor sandsynlighed hjælpe de i forvejen udsatte og samtidig hjælpe de, der er på vej ud over kanten, til at opretholde en fornuftig tilværelse.
Super+ fra Mezina er en serie af let optagelige ernæringstilskud. I Super+ serien er der så vidt muligt valgt aminosyrebundne mineraler, som optages bedre end andre kilder. Desuden kan der være fordele ved at indtage multivitamin-mineral præparater, da visse næringsstoffer fx jern og vitamin C arbejder sammen. De mineraler, der kunne intervenere i optagelsen af andre næringsstoffer er “pakket ind” i aminosyrer og optages direkte gennem tarmvæggen. Super+ serien er udviklet, så produkterne tager hensyn til danskernes kostvaner. Det betyder, at der er mere af det, vi mangler, og mindre af resten.
Hvad er D, E, C, B1, B2, B6 og jern vigtige for?
Vitamin D
Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder
Vitamin D bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion
Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin E
Vitamin E bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress (beskytter mod celeforandringer)
Vitamin C
Vitamin C bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning
Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar, normalt fungerende knogler, normalt fungerende brusk, normalt fungerende tandkød, normalt fungerende hud og normalt fungerende tænder Vitamin
C bidrager til et normalt energistofskifte
Vitamin C bidrager til nervesystemets normale funktion og en normal psykologisk funktion Vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin C bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Vitamin C bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Vitamin C øger optagelsen af jern
Thiamin (B1-vitamin)
Thiamin bidrager til et normalt energistofskifte
Thiamin bidrager til nervesystemets normale funktion og en normal psykologisk funktion
Thiamin bidrager til en normal hjertefunktion
Riboflavin (B2-vitamin)
Riboflavin bidrager til et normalt energistofskifte
Riboflavin bidrager til nervesystemets normale funktion
Riboflavin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
Riboflavin bidrager til at vedligeholde normale røde blodlegemer
Riboflavin bidrager til at vedligeholde en normal hud
Riboflavin bidrager til at vedligeholde et normalt syn
Riboflavin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Riboflavin bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Vitamin B6 (pyridoxin)
Vitamin B6 bidrager til et normalt energistofskifte
Vitamin B6 bidrager til nervesystemets normale funktion
Vitamin B6 bidrager til en normal omsætning af homocystein
Vitamin B6 bidrager til en normal omsætning af protein og glycogen
Vitamin B6 bidrager til en normal psykologisk funktion
Vitamin B6 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer
Vitamin B6 bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Vitamin B6 bidrager til at regulere hormonaktiviteten
Jern
Jern bidrager til en normal kognitiv funktion
Jern bidrager til et normalt energistofskifte
Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin
Jern bidrager til en normal ilttransport i kroppen
Jern bidrager til immunsystemets normale funktion
Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse
