Langvarige konsekvenser af arvæv

 

 

Mange har senfølger af arvæv uden at kende årsagen og sammenhængen mellem uforklarlige smerter og symptomer i kroppen.

Arvæv efter operation i mave-tarmregionen kan være årsag til, at bækkenet bliver trukket skævt i den ene side og kan dermed forårsage bækkensmerter.

Arvæv, specielt efter kejsersnit, kan spille en væsentlig rolle ved langvarige bækkensmerter. Også arvæv fra andre operationer i underlivet har indflydelse på bindevævet i bækkenregionen.

 

Af Lene Pilegaard, www.baekkensmerter.dk
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2019

 

Arvæv dannes ved, at bindevævet i et skadet område, fx efter en operation, danner broer og sammen­hæftninger med det omkringliggende væv. Forklaringen på langvarige konsekvenser af arvæv kan findes i bindevævet, og hvordan strukturen af dette organ er i kroppen.

Bindevæv, også kaldet fascier, er den samlede betegnelse for sener, muskelfascier, underhud og de hinder, der ligger rundt om de indre organer. Bindevævet er kroppens største organ og udgør ca. 1/3 af kroppen. Bindevæv er det væv, der forbinder de forskellige dele af kroppen. Det forbinder også de enkelte dele af kroppen med hinanden og er med til at opretholde kropsholdningen

Bindevævet er nogle steder kraftigt, som for eksempel i lænden og muskel-tilhæftningerne, hvor musklerne sidder fast på knoglerne. Andre steder er det spindelvævstyndt. Bindevævet har mange sensoriske nervefibre og er dermed et stort indvendigt sanseorgan, der sender mange signaler til hjernen og kan således være med til at forklare mange diffuse smerter og symptomer, der kan være vanskelige at diagnosticere.

 

Bindevævet har mange sensoriske nervefibre og er dermed et stort indvendigt sanseorgan.

 

Bindevævet sidder blandt andet uden på musklerne og har en glat overflade, så musklerne kan ”glide” frit mellem hinanden. Forestil dig to glasplader med væske imellem. De kan ikke trækkes fra hinanden, men pladerne kan glide frem og tilbage og bevæge sig i forhold til hinanden. Bindevævet kan også sammenlignes med en våddragt – når der trækkes i den ene ende, trækker det andre steder i kroppen. Og ligesom en våddragt føles rar at have på, når den er våd, varm og eftergivende, er den svær at bevæge sig i, når den er tør og stram.

 

Bindevævet forbinder alt
Alle organer, led, muskler osv. er på en eller anden måde forbundet med hinanden igennem kroppens bindevæv. Når et organ, muskel eller led påvirkes, vil bindevævet også påvirkes. Det kan forøge trækket på bindevævet, som igen kan forplante sig til forskellige træk i kroppen, idet denne naturligt kompenserer for de påvirkede muskler og led.

• Huden er det første bindevævslag, og herunder kommer muskelhinderne, som er det bindevæv, der holder musklerne sammen. Det er vigtigt, at disse lag har fri bevægelighed mellem hinanden. Ved fx arvæv kan bindevævslag blive ”klistret” sammen, så der er nedsat glidning og friktion mellem lagene.
• Det andet lag er ledbånd og ledkapsler.
• Det tredje lag af bindevæv er det, der er omkring organerne. Her er der både en hinde rundt om alle organerne, der holder dem sammen og på plads, og også imellem organerne, så de binder sig til hinanden. Organer er også hæftet med bindevæv til skelettet.
• Til sidst er der bindevævet, der omgiver nervesystemet i rygsøjlen. Det løber fra korsbenet inde i selve rygsøjlen helt op omkring hjernen.
• Alt bindevæv i kroppen hænger sammen, så smerte et sted kan betyde, at bindevævet er beskadiget eller for stramt og usmidigt et andet sted i kroppen – som for eksempel efter et kejsersnit, hvor arvævet påvirker, så der kan føles smerter både i bækkenet og fx i skulder eller nakke.
• Sundt bindevæv er kendetegnet ved at fibrene primært ligger i samme retning og er meget elastisk, og når det er usundt eller beskadiget, kan det være sammenfiltret og mere uelastisk.

 

Bindevæv kan blive stift på grund af stress
En teori er, at stresshormoner også kan være skyld i, at bindevævet spænder op og kan blive mere stift og uelastisk. Når kroppen gennemstrømmes af stresshormoner, påvirker det bindevævet, så det trækker sig sammen. Det kan være med til at forklare nogle af de symptomer og smerter, som personer med stress oplever.

Stift bindevæv kan medføre smerter, da det kan klemme på nerver, der går gennem vævet eller trække nettet af væv skævt, så andre områder i kroppen ikke fungerer optimalt. Hvis bindevævshinderne, som musklerne glider igennem, stivner og bliver sammenfiltrede, kan det også hæmme bevægelser og medføre smerte, og at du bliver mere usmidig. Stress medfører også ofte dårligere søvn, og det er igen med til at forstærke effekten på bindevævet, da produktionen af collagen, som er med til at danne bindevævet, er størst, når vi sover.

 

 

Bindevævet påvirkes ved ”kamp eller flugtreaktioner”
Kamp-flugtreaktionen er en evolutionært genial udviklet mekanisme, da bindevævet i disse situationer klemmer om blodkar og nerver, så du ikke bløder så kraftigt, hvis du skulle blive skadet. Hvis vi hyppigt udsættes for faktorer, som aktiverer kroppens ”kamp eller flugtreaktoiner”, og vi ikke får genoprettet balancen i kroppen inden ”næste angreb”, opstår der en form for stress i vævet, der kan blive mere stift og usmidigt.

 

Bindevævet er lang tid om at gendannes
I modsætning til muskler, der nærmest vokser fra gang til gang ved styrketræning, er bindevævet lang tid om at gendannes. Processen kan ikke fremskyndes ved at træne ekstra meget, for bindevævet kan ikke give sig hurtigere, end det gør. To-tre timers yoga, fysioflow (øvelser for fascier og bindevæv), pilates eller tai-chi om ugen er nok til at forbedre vævet, og efter træning bør der gå cirka 48 timer, før der trænes igen. Restitution er vigtigt, da kroppen producerer collagen i den mellem­liggende tid. Det tager cirka et år, før kroppen har skiftet halvdelen af det ”gamle” collagen ud med nyt. Kroppens naturlige produktion af collagen falder drastisk fra ca. 25-årsalderen.

 

Pas godt på dit bindevæv
Stræk kroppen godt igennem, både når du vågner efter en god nattesøvn og ved i det hele taget at bevæge dig godt igennem flere gange om dagen. Desuden er det vigtigt, at du får din nattesøvn. Når vi sover, producerer kroppen væksthormon og collagen, som begge er vigtige for bindevævet.

Mange lider af uforklarlige smerter i lænden, og et godt bud på en af årsagerne kan måske findes i den kraftige lumbalfascie (bindevæv i lænden). Hos mennesker, der har ondt i lænden, ses ofte, at den dybe lumbalfascie er tyk, stram og uelastisk.

 

Hvordan opstår arvæv?
Når celler ødelægges, opstår der inflammation (sårhelingsproces uden bakterier), som simpelt forklaret er kroppens reparationsproces. Bindevævsceller er programmeret til at reparere skader ved at producere flere collagenfibre, adhærencer, som danner en form for broer og sammenbindinger, og disse fibre hager sig fast i nabocellerne, hvorefter de begynder at trække for at stabilisere vævet efter skaden.

Bindevævscellernes produktion af collagenfibre kan fortsætte med at brede sig, hæfte vævet sammen, og påvirker cirkulation og funktionen i området. På den måde kan der opstå arvævsbånd langt fra det sted, hvor skaden oprindelig skete. De dybtliggende ar kommer ikke blot der, hvor der har været skade på celler, men også i vævet udenom, hvor der har været inflammation, og det bliver mindre smidigt.

 

Refererede smerter ved organproblemer
Organproblemer, som ved fx leverbetændelse, kan medføre arvæv. Dette arvæv kan forårsage rygsmerter, da leddene i ryggen har samme nervegruppe som organet. Se faktaboks om refererede smerter – den viscerosomatiske refleks.

 

 

Hjertet er forsynet fra T1-T5 fra rygsøjlen, og det påvirker også de led lige under og over. Og ved akut hjertetilfælde, føles der typisk smerte i hals, skulder, ryg og venstre arm, og ikke i hjertet, hvor selve problemet er.

Ved arvæv efter operationer kan der opstå nedsat blodgennemstrømning og mobilitet i organet. Arvæv medfører, at bindevævet omkring organet trækker sig sammen og klemmer blodårer (arterier/vener) samt lymfer. Det kan medføre nedsat væske til- og fraførsel og der kan opstå stase (ophobning af blod eller væsker) og et inflammatorisk miljø. Samtidig vil elasticiteten i bindevævet omkring organet være nedsat, og det kan mindske organets bevægelsesradius.

Eksempelvis bevæger nyren sig op til 4 cm, hver gang vi trækker vejret.

 

Arvæv efter operationer kan være årsag til, at der opstår skævt træk i kroppen, som kan medføre dysfunktioner i led.

 

Mennesker udvikler arvæv på forskellige måder, og nogle behøver behandling af arrene hele livet igennem, så disse ikke skaber sammenvoksninger, hævelser og stivhed.

 

Arvæv kan være årsag til skævt træk i kroppen
Arvæv har altid en betydning for det omkringliggende bindevæv, og da dette også kan hæfte på led, kan det være årsag til, at der opstår skævt træk i kroppen. For eksempel er der hinden (peritoneum), der kommer fra ribbenene og omgiver alle organer i abdomen (maven), hvorfra den løber ned igennem bækkenet og er fastgjort hele vejen gennem bækkenringen.

Når der laves et snit i denne hinde (peritoneum), vil arvævet være en sammenfiltring af bindevæv. Det medfører, at hinden bliver mindre elastisk i det område, hvor arvævet er, og det kan påvirke de andre lag af bindevæv i området, hvor bindevævslagene ikke så let kan bevæge sig mod hinanden. Arvæv kan derved også direkte trække i hinden på de steder, den sidder fast omkring ribbenene og i bækkenet. Det kan forårsage, at der kommer et skævt træk af leddene i den ene side af kroppen.

 

Når kroppen kompenserer
Når et eller flere led i fx bækkenet ikke bevæger sig normalt, eller sågar er blevet fejlstillede, vil kroppen automatisk forsøge at kompensere for de smertepåvirkede muskler og led i bækkenet ved at bruge andre muskler. Det kan føre til overbelastning og skævvridning andre steder i kroppen og dermed føre til diffuse og uforklarlige smerter, som kan være svære at diagnosticere. Læs eventuelt mere på www.baekkensmerter.dk

 

Arvæv efter kejsersnit
Tager vi helt konkret afsæt i bækkenet hos kvinden, så hæfter hinderne fra blæren fast på kønsbenet. Bagved sidder livmoderen og endetarmen. Alt sidder sammen i forhold til hinanden og hæfter på skelettet. Livmoderen er spændt ud mellem kønsbenet og korsbenet. Endetarmen hæfter på korsben og halebenet.

Arvæv fra kejsersnit kan være årsag til, at bækkenets led ikke kan bevæge sig frit og normalt som før. Dette kan give store smerter og gener, og denne sammenhæng overses oftest i undersøgelser, hvor patienterne overlades uden forklaring og løsning af årsagen til deres smerter.

 

Smerter fra arvæv opstår ikke altid lige der, hvor arvævet er, men kan forplante sig til mange andre steder i kroppen.

 

Kejsersnit og refererede smerter
Blæren, livmoderen og nyrerne ligger omkring det område, der er involveret, når der udføres kejsersnit. Disse organer har nerver, der udspringer fra lænden, de lumbale led L1-L3 (se faktaboks om den viscerosomatiske refleks), og kan derved give lændesmerter. Dermed kan de også referere smerter til de muskler, hud og bindevæv, der også forsynes herfra.

 

De mest almindelige symptomer fra arvæv efter kejsersnit

• Nakkeproblemer, migræne, hovedpine. Bughindens nerver udspringer fra nakkeområdet (kranielt og cervicalt) og registrerer, når der er irritation eller infektion i bughinden.
• Ryg-bækkensmerter á la stivhed, låsning, iskias, lyskesmerter m.m. forårsaget af nedsat mobilitet i bækkenorganerne på grund af arvævet og påvirkning af nerverne i hele segmentet.
• Dårlig holdning, fordi bindevævet forkortes og bliver mindre smidigt.
• Det kan tage længere tid at blive gravid igen efter et kejsersnit. Adhærencer kan forårsage sammenvoksning af organerne og dermed bidrage til infertilitet eller problemer med efterfølgende graviditet og fødsel.

 

Arvæv fra blindtarmsoperation
Smerter og gener fra arvæv fra blindtarmsoperation kan forklares med, at blindtarmen hæfter nederst på den højre bækkenknogle op imod en muskel, hvori der løber nerver ned til lysken. Dette kan medføre, at bækkenknoglen ikke kan bevæge sig normalt og i samme grad som før operationen. En konsekvens kan være, at bækkenets led bliver forskubbede eller fejlstillede, som kan medføre store smerter. Arvæv efter operationer i mave-tarmregionen kan medføre nedsat væskeflow mellem de indre organer, og at vævet i og omkring arvæv bliver stift og stramt.

 

Vævsheling
Heling af væv sker over tid, og de forskellige strukturer i kroppen har forskellige helingstider. Muskler har god blodforsyning og heler på dage, bindevæv og ledbånd, knoglevæv og nervevæv har en lang helingstid og heler over måneder.

Normalt aftager smerte med vævsheling, men varer smerten ved, kan det skyldes, at nerverne i vævet er sensitiviseret og ikke, at der mangler vævsheling. Et sensitivt nervesystem kan skyldes overbelastning af vævet i helingsperioden.

Helingsfasen strækker sig fra tre til helt op til 18 måneder, hvor det område, der heler op, bliver gradvist mere modent og stærkt. Belastning og genoptræning skal tilrettelægges efter helingstiden.

 

Arvævsbehandling
Man kan med systematisk behandling af arvæv ikke alene smidiggøre vævet, men også skabe afløb fra hævelser, som måske har befundet sig på stedet i mange måneder eller år siden operationen eller skaden. Arvæv kan ikke trænes væk; Det kræver dyb bindevævsmassage for at blive bedre. Der findes mange forskellige former for manuel terapi, blandt andet bindevævsmassage, rolfing, craniosakral terapi, KMI (kinesis myofasciel integration) osteopati, og fysioterapi, som kan løsne sammen­klistret bindevæv, så det igen kan blive fyldt med væske og blive spændstigt.

 

Usynlige ar
Arrene efter en kikkertoperation er ganske små og forsvinder hurtigt blandt andre små rynker i huden. De åbninger, som redskaberne har lavet i dybereliggende fascier, vil også lukke sig, men processen stopper ikke med det. Arvævet har tilbøjelighed til at blive ved med at danne små og store broer og sammen­voksninger til nabovæv og organer, og så snart en forbindelse er dannet, begynder den at trække sig sammen. Det vil ske lige indtil, der kommer stræk på vævet.

 

Arvæv efter overbelastning og overanstrengelse
Den almindeligste arvævsdannelse sker, når muskler og sener er slidte og ikke når at hele ind imellem de bliver belastet, og så vil der opstå inflammation. Disse stramninger og sammenklæbninger kan behandles på samme måde som arvæv efter en operation. Hvis skaden bliver ignoreret, forstærkes inflammationen, og der kommer flere sammenbindinger og sammenklæbninger mellem væv, der ellers skulle glide fint i forhold til hinanden.

 

Forebyggelse ønskes
Som nævnt her i artiklen er der mange faktorer, der kan have indflydelse på bækkenet. Det kunne være optimalt, hvis der efter kejsersnit (eller andre større operationer) blev tilbudt at kunne få arvævet behandlet, så dette får en god og normal elasticitet og hverken påvirker organerne, leddene eller bindevævet.

Læs gerne mere på www.baekkensmerter.dk

 

Kilder:

Bækkensmerter.dk i samarbejde med osteopat Jens Gram og fysioterapeut Micha Grøn (www.baekkensmerter.dk)

Højgaard, Gunna: Behandling af synlige og usynlige ar, Magasinet Sund-forskning juni/juli 2016

Bølling, Christina: Din krops hemmelige lag

https://www.alt.dk/sundhed/arsagen-tilsmerter-kan-gemme-sig-her

 

Ny forskning

Interstitium – nyt bindevævslag?

Der har for nyligt været skrevet om, at forskere har fundet et nyt særligt rum i vævet, interstitium, som er fyldt med væske. Rummet ligger i vævet under kroppens slimhinder, og forskerne konkluderer, at det ser ud til at være mere aktivt, end man hidtil har troet. Man har længe kendt til dette lag, så forskningen er ikke kommet med konklusion på, at det er et nyt lag i bindevævet eller sågar et nyt organ, som mange ellers har kaldt det. De har blandt andet haft fokus på at se efter sammenhængen mellem dette lag og lymfesystemet, og hvordan kræft kan sprede sig i kroppen.

 

Om Lene Pilegaard

Lene Pilegaard, http://www.baekkensmerter.dk, er til daglig næstformand i patientforeningen Bækkensmerter.dk, hvor hun også er på foreningens telefonrådgivningslinje. Hun har selv lidt af kroniske smerter igennem en længere årrække, der skyldtes fald på en trappe, hvor hun kom til skade med sit bækken. Det var nysgerrigheden efter at forstå smertemekanismen og jegten på forklaringer til smertesensitivitet, der bragte hende til at lede efter og forstå sammenhængen mellem krop og sind.