Lecithin til huden – og til resten af kroppen

 

 

At forstå fedtsyrernes opbygning og deres indbyrdes arbejde er svært tilgængeligt stof. Men splitter vi det hele op i delfunktionerne, får man øje på fx lecithin og cholins rolle i kroppen.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2017/januar 2018

 

Lecithin er medlem af en gruppe af stoffer, man kalder fosfolipider (lipid = fedtstof), og lecithin hører til blandt de vigtigste, da de indgår i hele cellemembranens opbygning hos dyr, mennesker og sågar i planter. Lecithin indeholder en stor mængde fosfatidyl-cholin, og det er vigtigt for at forstå, hvilke funktioner det har i kroppen.

Helt fundamentalt er det netop dette fedtstof, der sikrer, at forskellige næringsstoffer, herunder andre typer fedtstoffer, bliver transporteret ind i cellerne, og det er også her i cellemembranen, der skal være en elasticitet, så cellens affaldsstoffer kan bæres ud til cellen. Disse fosfolipider sørger hele tiden for at danne nye cellemembraner, forny de gamle, men er også involveret i kommunikationen mellem cellerne. Med andre ord helt uundværlige for alt liv i kroppen!

Fedtstofferne i vores mad kan inddeles i tre hovedgrupper: Triglycerider, fosfolipider og steroler. Triglycerider udgør hovedparten af fedtet i vores mad og findes i de mest brugte fødevarer, fx smør, margarine og madolier. Det meste af vores fedt i kroppen består også af triglycerider og findes lagret i fedtvæv. Fosfolipider er opbygget næsten ligesom triglycerider. Forskellen er, at en af fedtsyrerne er byttet ud med en fosforgrupper. Fosfolipider hjælper med at transportere de frie triglycerider i blodet. Den mest almindelige fosfolipid er lecithin.

De mange funktioner i en kaskade ind og ud af kroppen. Fosfolipider, og derfor også lecithin, er vigtige byggesten i cellemembraner, og de har derigennem stor betydning for cellernes funktion i alle kroppens væv og organer. Et af fosfolipiderne er fosfatidylcholin, der indeholder cholin, som har mange funktioner i kroppen:

 

  • Medvirker til en normal omsætning af fedtstoffer i kroppen
  • Reducerer det dårlige kolesterol og kan støtte leverens arbejde, hvis man samtidig sørger for en god balance i kosten med mange proteiner, færre kulhydrater og sundt fedt

 

En tør hud er en livløs hud

Ifølge den nu afdøde forsker D.F. Horrobin er eksem kroppens første tegn på mangel af essentielle fedtsyrer. GLA, som stammer fra bl.a. hjulkroneolie, hjælper huden med at holde på væsken, og er den i underskud, kan kløe, udslæt og skællende hud være nogle af de symptomer, der viser sig. Et underskud, der ikke kun opstår under varme himmelstrøg, men også i vinterens tørre klima, når frost og radiatorer kæmper om at udtørre huden.

GLA er en omega-6-fedtsyre, og ved større inflammationer i huden, fx ved voldsom eksem, skal planteolien kombineres med omega-3-fedtsyrer fra enten fiskeolie eller fra alger. Det har bl.a. Biosym gjort ved at skabe EPA-GLA, hvor alle tænkelige fedtsyrer er samlet: omega 3, 6, 7 og 9. Kapslerne egner sig derfor ikke kun til den tørre hud, men kan også anvendes, hvor der er inflammationer. Er der kraftig eksem eller fx store ledsmerter eller andre smerter fra muskler etc., vil det være en god ide kun at fokusere på omega-3, som du kan få i fx Krillolie eller VegOmega-3. For mange studier viser, at ved meget kraftige inflammationer får vi nemlig gennem fastfood, dressinger, stegning i planteolier etc. alt for mange omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3- fedtsyrer.

 

En tør hud kalder dog på alle fedtsyrer, og her er EPA-GLA et fint valg.

En sund krop kan selv skabe de forskellige fedtsyrer og tranformere dem til sund cellemad. I et moderne liv, hvor vi er udsat for mange kemikalier og stoffer, der kan udfordre leverens evne til at omsætte til gode fedtsyrer, kan et kosttilskud til den tørre hud absolut være en nødvendighed. Prøv en kur på en til tre måneder, afhængigt af hvor tør hud du har. Kombiner gerne med sunde olier udefra, dem kan du læse om på andre sider af sund-forskning eller på www.sund-forskning.dk.

 

P.S. Stort set alle vitaminer og mineraler er involveret i hudens opbygning, så tag et tilskud, fx Omnipure, 2 stk. dagligt i samme periode.

 

Sammen med sunde farverige grøntsager og frugter, nødder, vand og motion skaber lecithin ikke kun mulighed for at hjælpe næringsstoffer ind over tarmvæggen og ud i alle celler, de skaber også mulighed for at få leveren til at ekspedere giftstoffer og kropsfremmede kemikalier ud af kroppen.

EPA-GLA indeholder ud over fiskeolie også koldpresset lægehjulkroneolie samt flydende lecithin. Læge­hjulkroneolie har et naturligt højt indhold af omega-6-fedtsyrer kaldet GLA (gamma-linolensyre) samt omega-9-fedtsyrer. Lecithin indeholder fosfolipider, som er en vigtig bestanddel af alle cellemembraner.

I EPA-GLA er lecithinkilden fra raps. Rapslecithin er GMO-fri, kommer fra europæiske rapsmarker og indeholder mere fosfatidyl-cholin end lecithin udvundet af soja.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *