Når vi spiser, skal det ikke kun handle om at blive mæt. Vores mad har nemlig en stor indflydelse på, hvordan vores immunforsvar reagerer. Læs med og find ud af, om et mindre skift er nok for dig, eller om du har brug for nye øjne på din kost. Og bliv meget klogere på sukker og fedt i samme måltid!
Af Torunn Laksafoss, biokemiker og biopat
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019
Det handler langt fra kun om overvægtsbekymringer. Så læs med!
Her er nogle af de vigtigste grunde til, at ingen hverken slanke eller tykke, skal spise uhæmmede mængder af sukker.
Den mad vi spiser, skal virke nærende for vores krop. Kalorierne skal bruges til at danne energi i form af ATP, og de samme fødevarer skal supplere med vitaminer og mineraler til at holde de enzymatiske processerne kørende. Den ene kan ganske enkelt ikke fungere uden den anden.
Hvad sker der, når vi spiser meget forarbejdet mad?
Ser man overordnet på de tre makronæringskilder, protein, fedt og kulhydrat, så tyder det på, at især et højt indtag af mættet fedt sammen med meget sukker, kan virke skadeligt både i vores tarmsystem og inde i vores krop. Hver for sig og i mindre mængder gør de ingen fortræd, men kombinationen i større mængde er ikke god.
Årsagen til påvirkningen skyldes, at høje mængder af fedt og sukker kan skabe en forskydning mellem de gode og dårlige bakterier. Kroppen har en genkendelse over for de gode bakterier og accepterer deres tilstedeværelse i tarmen – til gengæld er der ikke samme genkendelse af de dårlige, og immunforsvaret reagerer med inflammation over for de forskellige stoffer, de danner. Som noget modsigende ift. dette, så tyder forskning på, at tarmen giver patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier lov til at passere barrieren, mens de gode skal blive udenfor. Det er endnu ikke klart hvorfor, men konsekvensen er, at de dårlige bakterier nu kan skabe en direkte inflammation inde i kroppen. Bliver kroppen fortsat fodret med flere dårlige bakterier, så kan den lokale tarminflammation sprede sig og blive en mere systemisk inflammation andre steder i kroppen.
Frit sukker kan binde sig til celler i dine blodkar
Et andet problem med forarbejdet mad er, at mange vitaminer og mineraler går tabt undervejs, så der er færre af de oprindelige fibre i. Forarbejdningen skiller fibre og stivelse ad, så stivelsen optages langt hurtigere, end når den var bundet til sine fibre. Stivelsen nedbrydes let til glukose og får blodsukkeret til at stige hurtigt. Insulin vil stige tilsvarende, men er der med tiden udviklet insulinresistens, så kan den høje mængde af sukker i blodet binde sig til overfladen af cellerne i dine blodkar. Immunforsvaret vil genkende sukkeret som et signal om, at cellen skal fjernes, hvilket skaber et hul i barrieren og dermed en lokal inflammation. Ulempen her er, at den lokale inflammation sker i mikrokredsløbet, som findes overalt i kroppen.
Effekten af uforarbejdet mad
Vælger du så få uforarbejdede fødevarer som muligt og øger indtaget af frugt, grønt og fuldkorn, får du en del ekstra næringsstoffer med, ud over bare kalorier. Indholdet af vitaminer, mineraler og andre aktive stoffer vil virke stimulerende på hele kroppen, inklusive immunforsvaret. De gode tarmbakterier kan bruge resterne af maden til at danne stoffer, der regulerer på immunforsvaret, og du undgår inflammationen af dit mikrokredsløb. Skiftet i valg af mad er ikke stort, men effekten er til gengæld.
Har du allerede svære inflammationer, så vil skiftet næppe være nok i sig selv. Du kan med fordel opsøge en behandler for at få god hjælp til at støtte kroppen med at få det bedre.
