Gennem årtier har Herrens Mark modtaget breve fra nær og fjern, men især fra Fyn, hvor mennesker med generelle problemer med helbredet steg på cykel og bus for at hente en urtedrik i Assens, som ligger på Vestfyn. Her havde hr. Lægteskov i årevis dyrket, hvad andre kalder fandens mælkebøtte, men som de fleste ser som en gave til menneskeheden – et væld af meget lysende gule hoveder – som især i foråret lyste op over mark og sti. Hvad naboerne egentlig mente om den plante, mange oplever som uønsket, står hen i det uvisse, men de mange breve, som glade kunder sendte til købmanden ved Assens, vidner om, at den smukke gule mælkebøtte kan gøre en forskel.
Af Marianne Palm
Egentlig begynder mælkebøttens historie meget tidligere, nemlig med munkene, som over hele Europa havde opdaget, at de spæde, grønne blade, der sidder som en krans rundt om stilken, der med stolthed bærer det gule hoved, har en særlig nærende effekt. De gule blade har med deres indhold af bitterstoffer og et væld af mineraler en særlig sund effekt på alle kroppens celler, og moderne forskning har jo bekræftet det igen og igen: Har du nok mineraler i kroppen, og har du samtidig en god fordøjelse, skabt bl.a. af bitterstofferne, kan du også bedre udskille affaldsstoffer fra hver eneste celle i kroppen og altså ikke kun stimulere leverens arbejde, som vi jo altid har fokuseret meget på. For de små mineraler er med til at skabe de enzymer, der som postbude overalt i kroppen sørger for en god optagelse af næringsstoffer og en god nedbrydning af affaldsprodukter, som senere leveren, nyrerne, huden og luftvejene skal sørge for bliver fuldendt ved at skubbe dem helt ud af vores system.
De overjordiske dele og de spiselige rødder
Det vidste munkene, og om det var et naturligt instinkt, der fik dem til at udvælge én plante frem for en anden, om det var overlevering fra et kloster til det næste, står vist hen i det uvisse.
Men de mange breve, som strømmede ind til Herrens Mark om virkninger på kroppen, kan ikke bare henføres til, at det hele nok bare er tilfældigt, og at håb og tro kan flytte bjerge.
For i det flade landskab på Fyn blev de ved med at dyrke den fandens smukke mælkebøtte, og i dag har moderne metoder bekræftet, hvad vi godt vidste i forvejen.
Plantens overjordiske dele virker på afgiftning ved de nævnte bitterstoffer og mineraler, mens rødderne er endnu bedre til at skabe turbo på udrensningsorganerne. Faktisk ved man i dag, at det ikke kun er leveren, der får et skub i den rigtige retning, det er også nyrerne, bl.a. fordi plantens blade indeholder en god og afbalanceret mængde af kalium. Kalium, som i øvrigt også findes i mange vandrige grøntsager og frugter, fx i agurker og bananer, er med til at holde en god spænding mellem det ydre og indre af cellerne og støtter dermed den helt fundamentale evne til at hjælpe hver celle med at fungere optimalt.
Støtte til alle organer gennem en klog plante
Tilbage til de mange breve fra fordums tid: De handler i bund og grund om, hvordan en krop, der ellers er meget belastet af affaldsstoffer, får tilført en portion mælkebøttesaft, og at der herefter begynder at ske en udrensning, som det kaldtes dengang, et ord, vi stadig bruger til at beskrive, hvordan kroppens stofskifte ude i cellerne får mulighed for at arbejde bedre.
Derfor vil de områder i kroppen, der har problemer, få støtte:
- Huden bliver pænere, og bumser m.m. kan forsvinde
- Led, muskler og sener får også hjælp, hvis det er her, ”affaldsstofferne hober sig op”. At jeg lige nu skriver det med citationstegn handler om, at i virkeligheden, set med helt moderne briller, er mælkebøttens egenskaber med til at stoppe inflammationer ude i det pågældende væv. Det er en historie, vi her på redaktionen med garanti vil vende retur til et utal af gange fremadrettet
- Hovedpiner forårsaget af spændinger og myoser, springende smerter i musklerne, et uroligt nervesystem – årsagerne til, at man føler at ”affaldsstoffer ophober sig”, er utallige, og der er ikke mange moderne mennesker, der ikke vil have brug for at udskille og bygge op
I dag er mælkebøttesaften fermenteret, hvilket skaber ekstra hjælp til opbygning, al den stund at fermenteringen skaber bedre mulighed for at hejse madens næringsstoffer ind over tarmvæggen.
Om også munkene fermenterede mælkebøtterne, står for mig hen i det uvisse, men produktionsmetoden gør, at du kan nøjes med nogle store skefulde i dag, hvor munkene måske nok ordinerede de tørrede mælkebøtteblade i noget større mængder, end et moderne menneske har lyst til.
Opsummering
Har du været til læge og fået at vide, at dine måske lidt springende problemer med fordøjelsen, med hud, led og muskler, din træthed og dit ubehag ikke skyldes medicinske sygdomme, eller skyldes nogle sygdomme, som egentlig ikke kan behandles med medicin, så prøv en kur i en måneds tid eller tre. Og i dag behøver du ikke at cykle til Vestfyn, du kan blot cykle ned til den lokale helsekostbutik.
