Kombinerer du infrarød sauna med ekstra støtte til leverens arbejde, er der en større sandsynlighed for, at du får afgiftet mere effektivt, end hvis du gør det hver for sig.
Det er selvfølgelig en påstand, og lad os se, om vi i en artikel på to sider kan bære påstanden helt ud i vores celler og helt ud til tarme, luftveje og vores hud, kroppens største afgiftningsorgan.
Bliv også klogere på, at vi faktisk ikke skal afgifte for enhver pris!
Af Marianne Palm
Enkelte studier antyder, at mælkebøtten, hvis den vel at mærke er ekstraheret i en vand-/ alkoholopløsning, der ligesom fermenteringer fremmer optagelsen af de aktive stoffer, kan støtte syge celler i apoptose og autophagy.
Det betyder på pæredansk, at den forprogrammering, alle celler har, hvor cellen skal skabe en form for selvmord, hvis den er syg eller færdig med sit arbejde, bliver nemmere at udføre ved hjælp af de såkaldte leverurter, hvor mælkebøttens blade og rodekstrakt er en del af den palet af muligheder, som leveren råder over.
Autophagy handler om at få elimineret de affaldsstoffer, der altid opstår i både sunde og syge celler, så de ikke hober sig op i cellerne eller måske i det omkringliggende væv.
Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37814658/
Sundere længere i livet?
Inden for anti-age og behovet for at holde sig sund og rask ser netop apoptose og autophagy ud til at være to vigtige medspillere, da forskningen antyder, at det netop er den manglende bortledning af celleaffaldet, der kan skabe de største problemer på den lange bane – og måske ovenikøbet være en del af de sygdomme, der kan opstå hos ældre, bl.a. gigt, hjerte-kar-sygdomme og sygdomme i hjernen.
Alt det kan mælkebøttesaft og saunaterapi ikke hindre alene, og forskningen er da også kun ny og med spredte studier, så bliv ved med at tage hånd om din sundhed på alle mulige måder. Du kan heldigvis være godt på vej til en sundere alderdom, jo hurtigere du tager fat i din hverdag, og forskningen antyder også, at uanset alder kan det betale sig at komme i gang.
Med andre ord, selvom du bliver betragtet som “ældre”, er det ikke for sent at gøre noget ved det.
Her er det på sin plads at få to andre begreber ind i ligningen
Det ene begreb er mængden af belastende faktorer, et menneske bliver udsat for gennem livet. Vi kan ikke undgå belastninger, men vi kan reducere dem, så de er håndterbare for krop og sind. Vi kan ikke eliminere dem, og al forskning tyder da også på, at det skal vi heller ikke kunne!
Her kommer et begreb, hormese, ind. Hormese er et udtryk for, at kroppen faktisk gerne vil tage stilling til en vis mængde belastende faktorer, også kaldet stressorer, for det gør den aktiv i dens søgen efter en optimal tilstand. Man har fx set, at et barn, som ikke bliver udsat for en vis mængde bakterier og virus, får et mere svækket immunforsvar end andre børn, hvilket på sigt kan gøre dem mere modtagelige for mere alvorlige infektioner. Det betyder ikke, at man ligefrem behøver at stikke næsen frem i en stor virussky, men man skal finde en balance. Det skal vi så også for leverens arbejde. Den har brug for hjælp fra bl.a. vitaminer, mineraler, coenzymer og antioxidanter til at fremme alle funktioner, men hvis man kunne fjerne alle frie radikaler 100 pct., ville vi også blive syge. Måske endda meget syge, fordi leveren og cellerne bruger en vis portion frie radikaler til at booste forskellige enzymsystemer og signalstoffer, så vi bedre kan afgifte.
Vi, der ved noget om antioxidanter og at leve livet, er ikke bange for kosttilskud …
Evnen til konstant at kunne fjerne frie iltradikaler er nok også helt håbløs at efterstræbe. For hver gang vi trækker vejret, hver gang en celle udfører en opgave, og det gælder også vores meget aktive leverceller, dannes der frie iltradikaler.
Derfor er vi, der har arbejdet med antioxidanter og andre næringsstoffer samt afgiftning, på ingen måde bange for, at antioxidanter i kosttilskud kan skabe problemer, tværtimod – men det var lige et sidespring for at imødegå, at verden igen bliver sort og hvid efter nogle meget populære – og med rette – gode bøger har fundet vej fra danske forskere, bl.a. i den meget fine bog ”Gopler ældes baglæns” af Nicklas Brendborg.
Med andre ord handler hele kroppens velvære og sundhedsprofil om balance og regulering. Det lyder som et par slidte sætninger, især her i magasinet, men hægter vi to begreber på, opbygning og afgiftning, giver det så meget mere mening.
Træt af ordet detox, det giver ikke mening i Danmark
I kølvandet på en enorm detoxbølge, hvor det engelske modeord detox jo bare dækker over et mere dansk og lidt mere kedeligt ord, afgiftning, giver det ikke mening at tale om afgiftning uden at tale om opbygning.
Vi skal bygge kroppen op med sunde madvarer, vi må hver og en finde de daglige madvaner, der passer til vores system – og det er meget individuelt – og vi må hver især droppe alle former for fanatisme og turde kaste os ud i en omgang hormese – uden at blive forskrækket.
Det betyder, at du godt kan præsentere din krop for en vis portion alkohol, hvis du lyster, dog maks. fem genstande om ugen. Det betyder også, at du ikke nødvendigvis skal tage mælkebøttesaft hver dag året rundt, leveren skal også kunne håndtere hormese og en vis portion belastende faktorer ved selv at stå for en regulerende afgiftning.
Vi reagerer som planter …
Om man kan sige, at kroppen bliver sløv og dvask ved ikke at skulle tage stilling, er måske at tage munden for fuld, men vi ved, at hele naturen er reguleret af opbygning og nedbrydning, som altså også handler om at provokere kroppen til at danne de rette komponenter. Det ser vi bl.a. hos planter: Bliver de udsat for en vis mængde nedbør, tørke, kulde eller varme, skaber de en ekstra mængde af forskellige stoffer for at beskytte sig.
Det bringer os hen til mælkebøtter i græsplæner: Forvent ikke, at de har de samme aktive stoffer som dem, du finder i mælkebøttesaften fra Herrens Mark. Vil du gå all-in, så køb en dunk fermenterede mælkebøtter, kaldet Regopur. Tag en kur på et par måneder, og gentag gerne både forår og efterår.
Tag også en saunakur, og den må til gengæld gerne gentages hele året …
Det bringer os hen til saunaen, for en infrarød sauna sørger på alle mulige måder for at aktivere cellernes arbejde, det sker med infrarød sauna, hvor nogle celler bliver aktiveret i huden, andre cirka fem til seks centimeter inde i kroppen. Den stråling, der sker længere inde i kroppen, kaldes for FIR (Fjern InfraRød) og for hudens vedkommende NIR (Nær InfraRød stråling). Visse typer af nye saunaer kan begge dele, og dem kan du læse om på www.radienthhealth.no en meget nem side at forstå, selvom den er på norsk. Du kan købe de fleste af deres saunaer på www.helsam.dk.
Både dybt inde i kroppen og i hudlagene mærkes en tydelig blodgennemstrømning som ekstra sved, en bedre cirkulation i kroppen, færre smerter og en smukkere hud samt et mere velfungerende nervesystem – afhængig af hvilken type sauna man anvender.
At en vis portion belastning gennem hormese kan være med til at skabe sundhed, betyder ikke, at du blot skal smide alle sundhedsprincipper fra dig, men redaktionen ser frem til, at vi kan finde præcise og individuelle målemetoder til at holde øje med vores evne til at opbygge og afgifte, danne tilpas med hormese og skabe den individuelle regulering, der gør, at vi også som ældre kan have et godt liv uden et væld af konkurrerende sygdomme.
Måske ligger der en målemetode gemt i en vurdering af vores biologiske alder, som efter sigende skulle kunne se, om vores krop er yngre, eller i det mindste alderssvarende som et mål for, om vi er gode til at opretholde en sund regulering af alle celler. Redaktionen holder øje, og har du input til effektive og valide målemetoder, hører vi gerne fra dig.
Infrarød stråling, som ikke kan ses med det blotte øje, deles op i FIR (fjern) og NIR (nær). FIR er de stråler, der når dybest ind i kroppen, aktiverer cellernes egne afgivelser af stråler, som bliver kastet ud igen af kroppen og mærkes som en behagelig varme, da man ikke som i almindelige saunaer er nødt til at svede voldsomt, for at de virker.
Hold øje med www.sund-forskning.dk, for der er også nogle nye saunaer på vej til Danmark, som kombinerer FIR og NIR med jadestene, der er kendte for at lede infrarød varme, og i kombination med rødlysterapi bliver der sat endnu mere fokus på at øge produktionen af kollagen, reducere rynker og forbedre hudkvaliteten. Studier har også vist, at rødlysterapi og nær infrarød varme (NIR) kan fremme sårheling og dæmpe betændelser.
FIR, NIR og rødt lys tilhører alle det elektromagnetiske spektre, men har forskellige bølgelængder, som giver de forskellige terapeutiske egenskaber.
Vil du se nogle studier på de mange fordele, der er ved saunaterapi med FIR, NIR og rødt lys, kan du læse meget mere på www.sund-forskning.dk
Læs alle studierne på www.sund-forskning.dk og læs meget mere på www.radienthhealth.no
På www.sund-forskning.dk kan du finde en ældre men gratis pdf om leverens afgiftningsevne, og hvorfor du skal passe godt på den.
