Magnesium

Magnesium


Magnesium er et basedannende mineral, som findes i alle kroppens celler, og primært er i vores muskler (ca. 60 pct.) og knogler (ca. 25 pct.). Det er det 4. mest forekommende mineral i menneskekroppen, hvorfor det også er vigtigt at få nok af. De danske fødevaremyndigheder anbefaler en daglig dosis af magnesium på 375 mg.

Mineralet indgår i mere end 300 vitale processer i kroppen, herunder produktion og lagring af energi, dannelse af nervesignaler og produktion af proteiner. Derudover er magnesium afgørende for knoglesundhed og har indflydelse på muskelfunktionen.

Magnesium er for alle, men specielt..

Hvis du er motionist eller ældre, er magnesium et af de mineraler, du let vil komme til at mangle. Hvis du ønsker at understøtte normal muskelfunktion, eller at bidrage til gode fysiske præstationer, bør du være opmærksom på dit indtag af magnesium.

Hvis dit daglige protein-indhold i kosten er på under 30 g, vil magnesiumniveauet nedsættes, og kroppen vil begynde at frigøre magnesium fra knoglevævet, for at opretholde balancen.

Effekterne af indtagelse af magnesium

Magnesium har en positiv effekt på muskler, knogler, nervesystemet, koncentrations – og indlæringsevne, samt for dit energiniveau og energistofskiftet. Magnesium indgår i elektrolytbalancen, proteinsyntesen og den psykologiske funktion. Der er selvsagt mange gode grunde til at gøre magnesium til en større del af dine kostvaner, gennem ernæring eller kosttilskud som mineral.

Hvis du ønsker at øge dit magnesiumindtag med kost, kan du spise nødder, bladgrønt, frø, frugt og kål. Alternativt kan du øge indtaget ved at tage mineralet i tabletform som kosttilskud.

Ved overdosering

Hvis kroppen får for meget magnesium, udskiller nyrerne mineralet via urinen. Hvis indtaget af magnesium er ekstremt overdoseret, kan det føre til diarré, kvalmen og anden ubehag.

Hvis du har nedsat nyrefunktion, bør du ikke tage magnesium, medmindre det er ordineret af din læge.

Læs mere om magnesium på www.sund-forskning.dk eller hos www.pharmanord.dk