De færreste af os tænker over, hvor meget (eller lidt) magnesium vi får hver dag. Men netop dette mineral har kæmpe betydning, især når vi bliver ældre.
Af Bjørn Falck Madsen
I fald du ikke er klar over det, er magnesium medspiller i over 300 forskellige biologiske processer i kroppen. Det er imponerende mange, og derfor er det også vigtigt, at vi får nok af mineralet, som især findes i mørke grøntsager, nødder, kerner og fuldkorn. Et meget velkendt tegn på magnesiummangel er muskelkramper, og det kan forklares ved, at magnesium blandt andet er med til at styre vores muskler og nerver. Når vi kigger på stoffets rolle i forbindelse med kroppens ældning, bliver det straks mere kompliceret, fordi der er tale om biologiske processer, som ikke umiddelbart kan mærkes. Hvis vi mangler magnesium, kan det for eksempel svække kroppens forsvar mod oxidativt stress. Det er en tilstand, som især opstår hos ældre, men der er ikke umiddelbart symptomer. Det er en usynlig og ikke mærkbar biokemisk proces, som dog slider kraftigt på cellerne.
Vigtigt for den aldrende krop
Aldring er mange ting lige fra tab af kognitive evner til øget risiko for sygdom, gråt hår og tab af muskelmasse. Men netop fordi magnesium indgår i så mange biologiske processer, har mineralet en afgørende betydning for den aldrende krop. I en artikel i tidsskriftet Nutrients kommer forskere ind på magnesiums rolle i forbindelse med ældningsprocessen og fremhæver blandt andet følgende:
- Beskyttelse af telomerer
For enden af alle kromosomer sidder telomerer, som holder kromosomerne intakte. Det er ligesom plastic-dupperne, som sørger for at holde snørebånd pæne og forhindre dem i at flosse. Ved hver celledeling afkortes telomererne, indtil de er slidt helt op, og cellen går til grunde. Magnesium er med til at beskytte telomererne, så tidspunktet for celledød udsættes.
- Forebygger DNA-skader
DNA-skader, kromosomforandringer og mutationer er med til at skubbe til ældningsprocessen. En nøglefaktor i den forbindelse er oxidativt stress, som opstår når ødelæggende frie radikaler angriber raske celler og væv. Magnesium er med til at sætte en kæp i hjulet for disse processer. En række af de enzymer, som kræves for at reparere ødelagt DNA, kan ikke fungere uden magnesium.
- Mitokondrie-dysfunktion
Cellernes ”energifabrikker” – de såkaldte mitokondrier – er involveret i en række signalprocesser, som afgør en celles skæbne. Hvis mitokondrierne ikke fungerer korrekt, kan det føre til inflammation, celleskade og oxidativt stress. Mangel på magnesium kan blandt andet svække cellernes forsvar mod dette. Desuden har magnesium en central rolle inde i selve mitokondriet.
Sund og varieret kost med mange forskellige magnesiumholdige grøntsager er en rigtig god forudsætning for at sikre et tilpas højt indtag af magnesium. Men en række faktorer er samtidig med til at øge kroppens behov for magnesium, og det gælder alt lige fra et højt indtag af kaffe og alkohol til stress, stor svedafsondring og hyppig vandladning.
Et dagligt magnesiumtilskud kan derfor være en god måde at sikre sig nok magnesium til at dække kroppens øgede behov. Her er det vigtigt at kigge efter en pålidelig kvalitet for at være sikker på, at præparatet bliver optaget ordentligt. En videnskabelig undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy har for eksempel vist, at daglig indtagelse af præparatet Bio-Magnesium i otte uger seksdobler blodets magnesiumindhold.
Med magnesium er det en god ide at tage tabletterne om aftenen tæt på sengetid. Magnesium har en afslappende effekt på musklerne, blandt andet på grund af sin regulerede indvirkning på en neurotransmitter, som hedder N-methyl-aspartat-receptor.
Kilde: Nutrients, februar 2024
