Magnesium kan forebygge kræft i tyktarmen

blo

 

Magnesium svarende til 1 Bio-Magnesium tablet dagligt kan nedsætte risikoen for kræft i tyktarmen med hele 24% tyder ny forskning på. Dette markante resultat er set hos overvægtige over 55 år.

Adenomer er svulster som vokser uden at invadere det omkringliggende væv og som ikke danner metastaser. Adenomer i tyktarmen kan dog i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Jo større adenomer, desto højere kræftrisiko.

I den aktuelle undersøgelse analyserede forskerne data fra tidligere undersøgelser i en såkaldt case-kontrol-analyse, der omfattede 768 personer med adenomer og 709 kontrolpersoner. Forskerne lavede også en meta-analyse hvor der indgik 3 undersøgelser af tyktarms-adenomer og 6 undersøgelser af tyktarmskræft.

Case-kontrol undersøgelsen viste, at for hver 100 mg stigning i magnesium-indtaget, faldt risikoen for adenomer med 19%, men kun for overvægtige personer over 55 år.
I meta-analysen blev hver 100 mg stigning forbundet med en 13% reduktion i risikoen for adenom, og en 12% reduktion i risikoen for tyktarmskræft.

Der er tidligere udgivet observations-undersøgelser af sammenhængen mellem personers magnesiumindtagelse og risikoen for at udvikle adenomer i tyktarmen. Blandt andet en svensk undersøgelse i tidsskriftet JAMA fra 2005 som viste, at andelen af kræft i tyktarmen var 41% lavere hos den femtedel der fik mest magnesium sammenlignet med den femtedel, der fik mindst.

 

Virkning på blodsukkeret
Tilskud af magnesium har vist sig at kunne bedre insulinresistens, en tilstand hvor kroppens celler har nedsat følsomhed for insulin og som kan påvirke udvikling af kræft. Insulin sørger for at sukker fra blodet lukkes ind i cellerne. Magnesium hjælper også bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller selv hos personer, der ikke  lider af sukkersyge.

 

Refs.
Wark PA, et al. Magnesium intake and colorectal tumor risk: a case-control study and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.

 

Kort om kræft i tyktarmen
Denne kræftform ses oftest hos personer over 50 år. Risikofaktorer er overvægt, alkohol, fiberfattig kost og type 2 sukkersyge. Arvelighed spiller også en rolle.
Ud over magnesium tyder forskning på, at 3-4 kopper kaffe om dagen også nedsætter risikoen for bl.a. tykarmskræft. Kaffe indeholder i øvrigt en del magnesium, men også forskellige aktive plantestoffer som kan være ansvarlige for kaffens kræftbeskyttende virkning.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *