Folk med lavt blodindhold af sporstoffet selen, som blandt andet findes i fisk, skaldyr og nødder, har signifikant højere dødelighed end dem med høj selenstatus, viser tysk forskning.
Af Bjørn Falck Madsen
Den mængde selen, vi mennesker skal tilføre kroppen hver dag, er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje. Selen er et såkaldt sporstof, hvilket betyder, at vi kun behøver det i mikroskopiske doseringer. Vi taler om milliontedele af et gram. Til gengæld kan det have katastrofale følger, hvis vi kommer i mangel. Det har tyske forskere demonstreret ved at se på selenindholdet i blodet hos 7.186 mænd og kvinder og sammenligne det med totaldødelighed og dødelighed forårsaget af hjerte-kar-sygdom, luftvejsinfektion, mave-tarm-sygdomme og kræft. Ud fra resultaterne kunne forskerne konkludere, at der hos den tredjedel af forsøgspersonerne med mindst selen i blodet var en signifikant højere totaldødelighed og en højere dødelighed af de nævnte sygdomme sammenlignet med dem, der havde højest selenindhold. Sammenhængen var især tydelig hos mænd.
Det vigtige selenoprotein P
De tyske forskere kiggede specifikt på et særligt selenoprotein, som hedder selenoprotein P, der foruden at fungere som selen-transportør, som forsyner kroppens forskellige væv med selen, er en kraftigt virkende antioxidant. De tyske forskere gætter da også på, at den højere dødelighed hos dem med lavest selenoprotein P-indhold i blodet kan forklares med, at selentransporten til de forskellige organer og væv, der behøver selen, var forringet. Der manglede ganske enkelt effektiv cellebeskyttelse i disse væv.
Når forskere kiggede på den gruppe med lavest selenoprotein P-niveau, hvilket lå på 4,1 mg/L eller mindre, fandt de en 24 procent højere dødelighed af hjerte-kar-sygdom og en 31 procent højere kræftdødelighed. Dødeligheden af henholdsvis luftvejssygdomme og mave-tarm-sygdomme var øget med over 200 procent.
Bruges som målestok for selenstatus
Selenoprotein P er en af knap 30 forskellige selenoproteiner, som kroppen er afhængig af, og som den selv danner ud fra selen. Hvis man mangler selen, har det en negativ indvirkning på selenoproteinernes funktion i ting som stofskiftet, immunforsvaret, cellebeskyttelse og en række andre områder. Det er vigtigt at få tilpas meget selen til at mætte selenoproteinerne, og selenoprotein P specifikt bliver anvendt som en markør, når forskere skal vurdere kroppens generelle selenstatus. Hvis selenmætningen af selenoprotein P er høj, er det udtryk for, at kroppen har nok selen til at fungere optimalt.
Fisk og skaldyr var ikke nok
Det er udfordrende for europæere at få nok selen fra kosten, da selenindholdet i landbrugsjorden i forvejen er lavt. Selen findes imidlertid også i fisk og skaldyr, men selv her kan der være udfordringer med at nå op på et tilpas højt selenindtag. Det viste blandt andet et dansk forsøg udført i samarbejde med forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrients i 2015, havde til formål at afklare, om det er muligt at dække kroppens selenbehov ved dagligt at spise fisk og skaldyr i en periode på et halvt år.
Forskerne rekrutterede 102 raske mænd og kvinder i alderen 48-76 år og inddelte dem tilfældigt i to grupper. En gruppe fik sammenlagt et kilo fisk og skaldyr om ugen i de 26 uger, undersøgelsen varede. Den anden gruppe forsøgspersoner skulle blot spise, som de plejede.
Anbefalede organisk selengær
Da de to grupper blev sammenlignet bagefter, var der naturligvis sket en stigning i blodets selenindhold hos dem, der spiste fisk og skaldyr. Men niveauet blev ikke hævet tilstrækkeligt til at sikre en komplet mætning af selenoprotein P. Dette kom lidt bag på forskerne, som havde forskellige teorier om, hvad det kunne skyldes. En teori var, at fisk indeholder kviksølv, som binder selen, og det bevirker, at det ikke kan indsluses i selenoproteinerne. I undersøgelsen pointerede de derfor, at det også er muligt at øge selenindholdet i kroppen ved eksempelvis at tage organisk selengær som tilskud. Det er netop, hvad forskere har afprøvet i andre undersøgelser med godt resultat.
Selen og Q10 bør tages sammen
Den mest kendte og omtalte af slagsen er KiSel-10-undersøgelsen, hvor 443 ældre mænd og kvinder blev delt i to grupper. En gruppe fik SelenoPrecise (organisk selengær) og Bio-Qinon Q10 (coenzym Q10). Den anden gruppe fik snydepiller. Selenniveauet i behandlingsgruppen blev hævet markant, og hjerte-kar-dødeligheden blev reduceret med 54 procent, hvilket er temmelig markant. Selen og coenzym Q10 understøtter hinanden i organismen, og det var årsagen til, at forskerne valgte at give begge stoffer. Det er dog også relevant at nævne, at blodets indhold af såvel selen som coenzym Q10 hos ældre er betydeligt lavere end hos yngre mennesker, og derfor giver det mening for dem at tage tilskud.
Kilde: European Journal of Epidemiology, januar 2024
