Mindre kemi i hjemmet

 

 

Vi vil alle gerne undvære kemi og måske især i hjemmet. Men hvordan siger vi farvel til kemi, kan man overhovedet det? Vi kigger i køkkenet og på børnenes legetøj.

 

Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
Artiklen blev bragt i sund pause en del af magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

Du vil helst bare lukke ørerne, når snakken falder på skadelig kemi. Det er jo fuldstændig umuligt at gardere sig mod alle de kemiske stoffer, som findes overalt! Måske giver du op, fordi det opleves som enormt tidskrævende at skulle undersøge, hvilke produkter der er sikre. Men sundheds- og miljøbelastende stoffer er nu engang et livsvilkår for os alle, og de forsvinder jo ikke, bare fordi vi ikke forholder os til dem. Det er ikke en bæredygtig vej at være ligeglad.

 

Nu skal vi lave mad

Lad os begynde i køkkenet. Følger du de fem do’s og don’ts, er du virkelig langt i forhold til god kemi i dit køkken. Resten er (næsten) detaljer.

 

DE FEM DO’S

  1. Foretræk glas, porcelæn (ikke antikt/gammelt) og rustfrit stål til opbevaring af mad.
  2. Prioritér de steder, hvor maden er længst i kontakt med materialet. Madbeholdere er fx vigtigere end skærebrætter.
  3. Foretræk stegepander af støbe- eller pladejern (evt. med emalje) eller i rustfrit stål.
  4. Vælg en drikkedunk af glas eller rustfrit stål.
  5. Vælg madvarer i glas, plastposer eller på karton.

 

DE FEM DON’TS 

  1. Undgå varm/fed mad og drikke i pap- og papiremballage.
  2. Undgå at lade syrlige og varme madvarer være i kontakt med plast eller aluminium.
  3. Undgå gammel og/eller slidt plast.
  4. Undgå teflonpander – og hvis du har en alligevel, så undgå at overophede den.
  5. Undgå dåsemad og termobakker.

 

Værd at vide om mademballage

Den største sundhedsmæssige risiko i forhold til mademballage kommer klart fra fødevarer i pap- og papiremballage, som kan være imprægneret med de meget sundhedsskadelige fluorstoffer. Der er ingen lovgivning på området. Det gælder fx pomfrit- og pizzabakker, fedtpapir og café latte-krus. Tørvarer i papirsposer, fx mel og gryn, bør omhældes. Vælg gerne patentglas og stabelbare glasskåle med låg. Put bagerbrødet i en plastpose eller en økologisk stofpose. Kom hellere frugt og grønt i madposer af plast end i papirsposer.

 

Plast er bedre end sit rygte

Tørvarer i plastemballage behøver strengt taget ikke at blive omhældt. Plast til fødevarer er ofte udskældt, men det er faktisk ret godt reguleret. Madvarer på karton er helt okay, da de er uden fluorstoffer. Undgå til gengæld termobakker, da de er meget dårligt regulerede, samt dåsemad.

 

Vidste du, at der i Danmark ikke er regler for, hvor meget af de yderst sundhedsskadelige fluorstoffer der må være i mademballage? Og at plastemballage slet ikke behøver at være så slemt, bare du bruger det på den korrekte måde.

 

Nu skal vi lege! 

Med legetøjet. For ville det ikke være skønt, hvis du bare kunne gå ind i en hvilken som helst legetøjsbutik eller webshop og så være sikker på, at det stykke legetøj, som du valgte, var garanteret fri for kedelig kemi. Sådan er det bare ikke. Her får du de vigtigste grønne guidelines til legetøjsjunglen.

 

Træ eller plast?

Laboratorietests viser, at der generelt er mere skadelig kemi i trælegetøj end i plastiklegetøj. Det gælder især lak, maling, lim (fra limtræ) og formaldehyd m.m. i krydsfiner (tyndt, billigt træ). Legetøj af hård plast er sjældent problematisk. Det er blød plast, skumgummi, neopren og lignende til gengæld ofte.

Polyester i legetøj er som regel okay. Undgå dog polyester, som er smudsafvisende. Det kan tyde på, at materialet indeholder fluorstoffer, som er voldsomt sundhedsskadelige.

 

Økologisk legetøj?
Alle kan kalde deres legetøj for ”sundt”, ”naturligt” og ”økologisk”. Alligevel kan “økologisk legetøj” indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer, så det er ikke i sig selv en garanti. Det er muligt at få plastik- og trælegetøj med miljømærket Svanen, men udvalget er ret begrænset.

Oeko-tex-certificering har ikke noget med økologi at gøre. Det er et sundhedsmærke, som fortæller, at produktet har reduceret indhold af visse sundhedsskadelige stoffer.

 

Værd at vide om CE-mærket
CE-mærket på legetøj er desværre heller ikke nogen garanti. Det er hverken et sundheds- eller miljømærke. Det betyder bare, at producenten lover at have overholdt EU’s regler for produktet. Producenterne sætter selv mærket på deres legetøj, og der er ikke nogen, som kontrollerer dem … Der kan stadig være masser af problemkemi i produktet. Så CE-mærket på legetøj betyder egentlig bare “Dette er legetøj”!

 

Genbrug er ikke altid guld
Det funker ikke engang at holde sig til genbrug. Genbrug er jo guld, men ikke altid, hvad angår legetøj. Før i tiden var reglerne for indhold af kemi i legetøj nemlig ikke så skrappe. Så, adios til din barndoms barbiedukker og farfars tinsoldater. Legoklodserne kan derimod trygt gå i arv. Heldigvis behøver sundt legetøj ikke at lave flodbølger i gavebudgettet eller kræve besøg i eksotiske specialbutikker.

 

Quickguide til legetøj

Hvis du ikke orker at gå op i detaljer omkring legetøjet, så kommer du nemt langt ved at bruge disse fem enkle principper:

  • Fokusér på at støvsuge og lufte ud i børneværelset, og vask legetøjet regelmæssigt.
  • Kassér gamle barbiedukker og plastlegetøj fra før 2007 (det kan indeholde store mængder ftalater) samt ældre legetøj i træ eller metal, da det kan indeholde tungmetaller i malingen.
  • Køb ”med næsen”, og undgå legetøj, der lugter af kemi eller parfume. Slap af omkring resten.
  • Undgå konsekvent legetøj i form af blødt plast, skumgummi, neopren og lign. – det gælder også emballage, shampooflasker, svømmeudstyr, fodbolde, viskelæder m.m.
  • Vask legetøjet inden brug.

 

Vask nyt legetøj!

Børn udsættes primært for problematiske kemiske stoffer fra indeklimaet. Støvet og luften indeholder nemlig skadelige stoffer fra printere, elapparater, badeforhæng, byggematerialer, maling, gulve, møbler, billige plastiksko, pilatesbolde m.m. Særligt udsatte er børnene, hvis der ikke luftes grundigt ud dagligt, rengøres for lidt og evt. toppes med passiv rygning.

Heldigvis kan du reducere dit barns eksponering for problemkemi rigtig meget ved blot at lufte grundigt ud derhjemme mindst to gange om dagen med fem minutters gennemtræk. Det hjælper også meget at støvsuge og støve af mindst en gang om ugen, gerne oftere. Det er faktisk meget vigtigere, end om dukken er økologisk!

 

Luft ud!

Når dit barn får nyindkøbt legetøj, kan det være en god sundhedsmæssig investering lige at vaske det af inden brug, om muligt i (op)vaskemaskinen, ellers i varmt vand. Så fjernes en god del af eventuel ”overfladekemi”. Plan B er at vaske med en fugtig klud. Lad desuden alt nyt legetøj, børneudstyr og møbler m.m. dampe af – helst udenfor – til det ikke lugter mere.