Muligheder mod migræne

Migræne

 

Et studie fra 2019 viser, hvordan et produkt med 14 forskellige mælkesyrer kan nedsætte antallet af migræneanfald.

Af Marianne Palm

Der findes flere typer af migræne, men internationalt opdeler man det bl.a. i to: Kronisk migræne (KM), når der er flere end 15 anfald på en måned og episodisk migræne (EM), når der er 0 – 14 dage pr. måned.

Forskerne spurgte sig selv, før de gik i gang:

Er et multistammet probiotika (14 stammer) mere effektivt end placebo (snydekapsler) til dels at reducere frekvensen samt mindske intensiteten og invaliditetsgraden af både kronisk og episodisk migræne?

Definitionen af to generende tilstande

Kronisk Migræne (KM) = defineret som 15 eller flere migrænedage pr. måned.

Episodisk Migræne (EM) = defineret som 0-14 migrænedage pr. måned.

100 patienter med KM (n=50 = med 50 personer) eller EM (n=50) – eller som defineret af International Headache Classification ICHD kriterie III – blev rekrutteret til at få enten probiotika (14 bakteriestammer, 4 milliarder CFU pr. dag) eller placebo (snydekapsler) i otte uger.


Forsøget var dobbeltblindet, så hverken deltagerne eller sundhedspersonalet, som udleverede kapslerne, vidste, hvem der fik de aktive mælkesyrebakterier eller placebo. Forsøget var også randomiseret, så alle blev valgt ved lodtrækning.

Resultaterne taler vist for sig selv

Kronisk migræne

  • I probiotikagruppen gennemførte 21 ud af 25 deltagere, mens 18 ud af 25 deltagere i placebogruppen gennemførte.
  • Ved slutningen af studiet var frekvensen af anfald faldet med 45 pct. i probiotikagruppen (fra 22 anfald måned til 12 anfald pr. måned) – signifikant bedre end faldet på en procent i placebogruppen. Det giver en signifikant forskel (p<0,001). Det betyder, at der er sandsynlighed for, at det ikke er en tilfældighed, at det gik så meget bedre for de personer, der fik de aktive kapsler med Bio-Kult.
  • Ved hjælp af Visual Analogue Scale (VAS) blev migræneintensiteten vurderet og viste en signifikant forbedring i løbet af studiet i probiotikagruppen, men ikke i placebogruppen (31 pct. reduktion vs. 2 pct. reduktion; p<0,001).

Episodisk migræne

  • I probiotikagruppen gennemførte 22 ud af 25 deltagere, mens 18 ud af 25 deltagere i placebogruppen gennemførte.
  • Ved slutningen af studiet var frekvensen af anfald signifikant faldet i probiotikagruppen sammenlignet med placebogruppen (40 pct. reduktion i forhold til starten af forsøget, mens kun 1 pct. ændring i placebogruppen; p<0,001).
  • Migræneintensiteten, der blev vurderet ved hjælp af Visual Analogue Scale (VAS), var ligeledes signifikant forbedret i probiotikagruppen i sammenligning med placebogruppen (29 pct. reduktion vs. 2 pct. stigning; p<0,001).
  • Invaliditetsgraden af migrænen blev vurderet vha. Migraine Disability Assessment Score (MIDAS). Ved slutningen af studiet var den signifikant lavere i probiotikagruppen sammenlignet med placebogruppen (en 30 pct. reduktion sammenlignet med en 7 pct. stigning; p<0,001). Som du kan læse ovenfor, betyder det, at der er sandsynlighed for, at det ikke er en tilfældighed, at det gik så meget bedre for de personer, der fik de aktive kapsler med Bio-Kult.


Konklusionen var tydelig: Et produkt med de 14 forskellige stammer af mælkesyrer skabte en signifikant reduktion i dels frekvensen af migræne såvel som intensiteten og invaliditetsgraden hos begge grupper af personer med migræne (KM & EM).

(Kilde til ovenstående artikel: Martami, F., Togha, M., Seifishahpar, M et al The effects of a multispecies probiotic supplement on inflammatory markers and episodic and chronic migraine characteristics: A randomized double-blind controlled trial. Cephalalgia. Jan 2019)


At mælkesyrebakterier kan afhjælpe en del af migræneanfaldene, kan skyldes den sammenhæng, man har set i adskillige studier, hvor der er en højere forekomst af fordøjelsesproblemer hos migrænikere. En anden årsag kan være en bedre regulering af inflammationer i kroppen, som bl.a. styres af mængden og forekomsten af visse immunologiske komponenter, kaldet cytokiner.

(Kilde: van Hemert S, Breedveld AC, Rovers JM, et al. Migraine associated with gastrointestinal disorders: Review of the literature and clinical implications. Front Neurol 2014; 5.)

Videnscenter for Hovedpine skriver:

Migræne er den hovedpineform, der på samfundsplan fylder mest.

Migræne rammer oftest yngre aldersgrupper i den erhvervsaktive alder. Flere kvinder end mænd har migræne.

På verdensplan er migræne den ledende sygdomsbyrde blandt 15- til 49-årige.

Den højeste forekomst ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse.

Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden migræne – 5 pct. af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden migræne – 14 % af alle sygedage.

Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1,2 mia. kr. i tabt produktion.

(Læs meget mere på videnscenterforhovedpine.dk )