Alle noter er fra Ugebladet Søndag, hvor jeg har skrevet de sidste tre år på siderne “Sundhed og velvære”
Naturligvis i Søndag, uge 14, 2003
Når det hele bare bliver for alternativt…
Suk. Nu må jeg igen høre på kolleger, som mener, at penicillin og antibiotika er unødvendige. Atter må jeg bruge tyve minutter til at overbevise en kvinde om, at lægerne faktisk har en udmærket uddannelse og de i øvrigt kan en pokkers masse ting, som ingen alternative behandlere kan. At vi så kan en masse andet, er jo fint, men når det for eksempel drejer sig om ondt i halsen, hævede kirtler, synkebesvær og feber, så må lægen altså sikre, at det ikke er en infektion, som skal behandles. Nu har jeg arbejdet som alternativ behandler i tyve år og det er både sikkert og vist, at flere og flere er blevet så skeptiske overfor lægestanden, at de søger alternative veje. Men enhver alternativ behandler uden læge baggrund bør stoppe med at praktisere, hvis de ikke bruger tiden på at overbevise klienten om det sunde i at gå tilbage til lægen. For hvad de færreste almindelige mennesker tænker på er, at antibiotika redder liv og hjerter. Immunforsvaret kan af forskellige årsager køre af sporet og begynder derfor at angribe noget så vigtigt som vores hjerteklapper. Så lægen skal med på råd. Samtidig kan du drikke en superdrik med en skive løg blandet med skiver af hvidløg, som overhældes med kogende vand. Tilsæt eventuelt salvie og timian. Gå i svedekasse i sengen og drik så mange kopper af den desinficerende te om dagen. Tag din antibiotika og smil samtidig, mens du hjælper din mikroflora mod bivirkningerne og sluger et par Symbioflor tre gange dagligt. Hellere lidt tynd mave i nogle uger end ødelagte hjerteklapper.
Naturligvis i Søndag, uge 34, 2003
Når helsebranchen går amok
Normalt er jeg et positivt og glad menneske. Normalt er jeg en af de første, som forsvarer naturmedicin og alternativ behandling. Jeg plejer også at forsvare hele flokken af distributører af naturmedicin, for de allerfleste er faktisk ganske så idealistiske og opfører sig ganske ansvarligt overfor os forbrugere, så vi får så seriøs information som muligt. At jeg nu farer i kridthuset for første gang her i Søndag, skyldes et brev fra et firma.. For pludselig er et ellers velkendt produkt mod galde-og nyresten blevet til et produkt, som virker ”alment udrensende”. Og hvorfor så det? Jo, såmænd fordi lige nu er en hel del fokus på netop det område. Fordi vi er en flok mennesker, der har informeret om vigtigheden af, at kroppen ikke ophober affaldsstoffer hist og pist og alle vegne. Vupti, så har et firma gjort et produkt til ”alment udrensende”, så de kan være med til at skumme fløden af den markedsføring, som firmaerne med de rigtige udrensningsprodukter har lavet. Det er hamrende ulødigt overfor forbrugeren. For vi får aldrig en kinamands chance for at kunne se forskel. Alle produkterne består jo af urter, så er de vel også alle sammen udrensende? Nej, nej og nej. Hvis ikke det lige var fordi jeg har min gode gesjæft her på Søndag, så ville jeg lade mig optage i ”Foreningen af Rasende Forbrugere” For nu må helsebranchen tage sig bare lidt sammen. Vi så det i foråret med alverdens produkter, som via reklamer lavede ellers gode fordøjelsesprodukter om til slankekure. Så kære forbruger: Bed om grundig vejledning i de seriøse helsekostbutikker. Så du vitterlig får et produkt, som virker udrensende på hele organismen og ikke mod nyresten, som du ikke har.
Naturligvis i Søndag, uge 10, 2004
De lærde kender ikke forskel på slang og sygdom
Nu er jeg ikke ansat til at være ordbog, men jeg er nødt til at lufte min forargelse over eksperters og andres omtale af overvægtige personer. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at man kalder mennesker med for meget på sidebenene for fede. For mig ligner udtalelsen det mobberi, som børn og voksne er udsat for, hvad enten de vejer 3 kg eller 20 kg for meget: ”Se hende den fede derhenne” eller ”hvor er du dog grim og fed”, som børn siger, når de ikke kan finde på andet at lufte deres vrede med. For mig har dem, som ikke lige har den rette kropsvægt, enten for meget på sidebenene, er lettere overvægtig, overvægtig, kraftig overvægtig eller lider af den værste af katagorierne ”fedme”. Men så er vi oppe på en overvægt, som er langt over 30 kilo for meget, og selvom antallet måske er stigende, så er det en meget lille gruppe af befolkningen, og de er ikke fede, men lider af ”fedme”. Jeg lider for eksempel selv af overvægt. Nogen vil måske sige, at det er kraftig overvægt, men det er kun fordi det meste er placeret på maven. Naboen har mistet sine ungpigeformer, trods en masse motion. Hun er hverken overvægtig eller fed, hun har bare fået mere på sidebenene. For alle kategorier gælder det, at man ikke er mere selv-skyldig i sine vægtproblemer end folk er, når de får tarmkatar eller migræne. Det er bare mere synligt, at man har fået nogle gener med sig, hvor fedt ikke forbrændes på samme måde som andre, at der skal spises med omhyggelig omhu, hvis man vil forblive slank og at følelser, der ikke bliver bearbejdet, som ved alle andre problemer sætter sig i kroppen som et fysisk problem. Fedt at få luft for sine følelser…
