Naturligvis om vægt

Naturligvis om vægt

 

I et hvert ugeblad for kvinder, er der artikler om slankekure og vægttab. Se her, hvad der har været bragt gennem de sidste tre år i “Naturligvis” i Sundhed og velvære i Ugebladet Søndag… Selvom artiklerne ikke alle er fra i år, så kan der sagtens være tips til et nyt og sundere liv – og det endda uden en masse kostomlægninger…

Naturligvis i Søndag, uge 9, 2003

 

Vil du tabe dig sammen med mig ?

Bøger om fedtfattig kost findes der masser af. Her får du det ultimative forslag til et effektivt vægttab sammen med kostomlægninger og motion. Gør følgende: Køb Inshape, som indeholder de urter, der har de bedste beviser for virkning i hele verden. Læs og følg rådene på indlægsseddelen og tag kapslerne så længe, du skal tabe dig. Alle skal spise et samlet vitamin/mineraltilskud (for eksempel SuperAll), men har du samtidig ustyrlig trang til søde ting, så spis hver dag 4 stk.Zink complex, 4 stk. Chrom complex og drik Molkosan eller æbleeddike efter hvert måltid. Hører du til de meget sultne, kan du spise Easy-tab før måltiderne. Har du mange væskeophobninger, vil motion samt Inshape sikkert fjerne de fleste, men ellers kan du supplere med Solidamin. Taber du dig ikke af ovenstående, så er det tid at vende blikket indad. Alle mennesker har deres egne måder at gemme psykiske belastninger. Nogen får tarmkatar, andre får migræne, mens vi så tilhører gruppen, der deponerer vores stress i synlige depoter udenfor musklerne. Her kan kinesiologi, psykoterapi eller andre terapiformer, hvor vi får styr på vores følelser og vores måde at bruge os selv være en nødvendighed. Jeg må hellere se at komme i gang. For mon ikke alles øjne vil hvile på mig, når jeg nu har offentliggjort det her på disse sider ? Glæd dig over, at Inshape, vitaminerne og mineralerne også giver dig energi til at fuldføre måske dit livs største udfordring… Skriv til mig, hvordan det går !

Naturligvis i Søndag, uge 11, 2003

 

Sandheden om CLA

Som skribent udi sundhed bliver vi dagligt bombarderet med alskens nye forskningsresultater. I flere år har man i udlandet kunne købe CLA, et produkt som sælges til motionister, der gerne vil tabe et par kilo uden at bruge af muskelmassen. Nu er produktet blevet godkendt i Danmark og det nåede kun lige inden for døren, før det vrimlede med påstande om, at de firmaer, som sælger CLA kun ønsker at slå mønt på folks trang til at tabe sig. Kort fortalt består CLA af en bestemt slags fedtsyrer, som dannes fra linolsyre. CLA findes naturligt i oksekød, mejeriprodukter og plante olier, men der skal drikkes ret så mange liter mælk, for at få fat i netop de to CLA-kilder, som vi taber os af. Nu kommer så det svære. For det er vigtigt, at det produkt, du vælger, indeholder netop disse to CLA-kilder: cis9 trans11 CLA og trans10, cis12 CLA. Det lyder som optakten til en opera eller noget man kan brække tungen på, men klip informationen ud, find din helsekostafdeling og bed om et produkt, som har netop disse bestanddele. Der er flere forskningsforsøg, som viser, at dyrker du motion i rimelig mængde, så kan du få hjælp til fedtreduktion og samtidig en større muskelmasse. Tag en kur på en til tre måneder og hop ned i en mindre størrelse – eller behold netop den størrelse du har med muskler i stedet for store fedtceller, der råber på den forkerte slags fedt. For en positiv sidegevinst er, at jo mere du fylder dig med sunde fedtstoffer, jo mindre lyst får du til de usunde franske kartofler og flæskesvær.

Naturligvis i Søndag, uge 12, 2003

 

Hvor er det pinligt…

Måske hører jeg til en af de mange, som har været med til at fremme spiseforstyrrelser hos børn. Ved at fokusere på den korrekte ernæring, har vi fortalt dem, at fedt er usundt – både det vi spiser, men også det vi kan måle på badevægten. Måske er jeg medskyldig i, at ti-årige Louise mellem tommel-og pegefinger kan få fat i et stykke hud ved taljen og mener, at hun bør tabe sig. Jeg ved det ikke. Men i gamle dage havde vi næsten alle sammen hvalpefedt og det var godt. Lidt sul at trække på til dårlige tider eller til at vokse af. Begrebet er vist røget ud af nudansk ordbog eller i hvert fald ikke-eksisterende blandt nutidens forældre og børn. Hvis kroppen ikke indeholder de rette fedtstoffer, kan vi ikke danne hormoner. Menstruationen kan udeblive som den yderste konsekvens af mangel på fedstoffer. Men inden menstruationen forsvinder, kan der være synlige eller usynlige symptomer fra det øvrige hormonsystem. Der kan opstå store humørsvingninger, modløshed og træthed. Alle vores nerveceller er omgivet af et beskyttende lag fedt, som skal hjælpe med at bevare et sundt nervesystem. Vi bliver rastløse, få koncentrationsbevær og ikke mindst vil fordøjelsen reagere heftigt, hvis der i ugevis ikke bliver tilført fedtstoffer. Hvis dit barn pludselig tvinger sig selv eller bliver tvunget til at spise fedt kan en automatisk lede ved mad opstå og den onde cirkel hen mod alvorlige spiseforstyrrelser er begyndt. For ikke at nævne nedsat immunforsvar og dårligt kredsløb. Har du et barn med nogle af ovenstående symptomer, så allier dig med andre voksne, som dit barn ser op til og som har et naturligt forhold til mad. Få dit barn med til dygtige behandlere, som kan rådgive jer. Vel at mærke behandlere, som både tager sig af den psykiske og fysiske habitus. For anoreksi og bulimi er ikke kun af psykisk natur. Der findes masser af fysiske årsager, som skal klares sammen med de psykiske problemer.

Naturligvis i Søndag, uge 18, 2003

 

Forårsrengøring

Der skal pudses vinduer, nullermændene skal ud af hjørnerne og skidtet som ligger på reolerne skal væk. Sådan er det også med kroppen. Den har brug for en hovedrengøring et par gange om året, og hvorfor ikke begynde nu? Der er flere muligheder – faktisk rigtig mange og det kan være svært at skelne mellem de forskellige produkter. Forhåbentlig kan du bruge nedenstående som et fingerpeg. Fælles for dem alle er, at de udrenser via nyrer, hud og lever/tarmsystem. Tonidraine – hvis du lider en del af forstoppelse. Suppler med Husk, Biodrain eller ”Kuren”– hvis du har problemer med huden. Bodydrain – hvis du ikke synes, at din fordøjelse fungerer optimalt. Vand er udover en sund kost med masser af grønsager, frugt og fibre en væsentlig del af udrensningen. I hverdagen skal enhver voksen drikke mindst to liter vand dagligt. Dyrker du sport, hvor du sveder, så ryger der en del affaldsstoffer ud, men tre liter vand er nødvendig. Til gengæld er overdrevent forbrug af vand skadeligt for nyrerne, så tal med din læge, hvis du føler behov for mere end tre liter dagligt. Det kan være tegn på sukkersyge med mindre du dyrker særdeles hård motion. Affaldsstoffer har det med at ophobe sig i muskler, bindevæv, hud og led. Så har du smerter eller symptomer fra nogen af disse områder, så vil en kur på en måned eller to være på sin plads. Som gevinst vil du opleve mere energi, smertefrihed, en lettere krop og en klar hud. For ikke at tale om effektive nyrer og et velfungerende tarmsystem.

Naturligvis i Søndag, uge 39, 2003

 

Spiser du lidt for mange fedtstoffer?

Slank-O-Fort er det nyeste produkt til at reducere vægttab. Produktet sælges af Pharma Nord, som er kendte for deres gode vitamin-og mineral produkter. Ved at tilbageholde noget af fedtet fra maden i tarmen, så det ikke cirkulerer ud til fedtdepoterne, kan der ske en vægtreduktion. Men spiser du i forvejen særdeles fedt fattigt, har det ikke den store effekt. Her skal du have hjælp fra for eksempel InShape, Bogensepillen eller andre produkter, som også påvirker din evne til at nedbryde din mad korrekt, og for InShapes vedkommende giver dig energi til motion. Har du meget lyst til sukker, er der hjælp at hente fra Chrom, Sucrostop eller Myrtilliforce. Som min læge sagde engang: der var ingen i koncentrationslejrene, som led af overvægt, men til gengæld er der en del, som uanset hvor meget de knokler på motionscyklen, taber sig alt for lidt i forhold til andre. Kampen om de for mange kilo skal ske på flere fronter: motion, kostomlægninger og regulering af de forskellige kropsfunktioner ved hjælp af urter, samt måske hjælp til at kigge på måden vi tænker på og bruger os selv i hverdagen. Hvornår skete vægtforøgelsen, og var der en eller anden form for stress påvirkning på det pågældende tidspunkt? Det kan være værd at efterforske, mens du stille og roligt går i gang med de rette kosttilskud, den sjove motion og den nye vilje til at spise sund mad. Efteråret kan være en god tid at begynde et nyt liv. Sommerens grillaftener med pølser og kyllinger er overstået og der er stadig længe til de store julefrokoster.

Naturligvis i Søndag, uge 46, 2003

 

Julemærkehjem

En dejlig solrig septemberdag blev jeg mødt af en flok glade unger. De stod i indgangen til julemærkehjemmet i Nordsjælland, hvor de bød en flok journalister velkommen til et foredrag om sundhed og en tur rundt på deres helt egen træningsbane, hvor det gik op og ned af bakke, hvor vi hang og grinede fra et reb i træet, og hvor børnene fik selv den meste gumpe-tunge skribent til at lette benene. At Matas havde valgt at ligge deres foredrag her var ikke nogen tilfældighed. For de har netop lanceret en stribe af kosttilskud med vitaminer og mineraler, hvor de støtter Julemærkehjemmene med en krone, hver gang du køber Total tabs til hele familien. Egentlig er produkterne ganske ordinære, for der er netop de mængder af vitaminer og mineraler i, som der er i de fleste andre produkter. Der er Total Tabs for børn, voksne og ældre, så alle kan få dækket sit minimumsbehov af næringsstoffer i hverdagen. Selvom jeg ikke får skrevet et eneste julekort i år, skal jeg nok få købt nogle julemærker for netop i år har hjemmene eksisteret i 100 år og jeg vil gerne støtte de mange entusiastiske voksne, så de kan blive ved med at skabe herlige glade børn. Børnene kommer ikke kun på de fire julemærkehjem, fordi de har brug for vægttab. Hjemmene er små oaser for de mange børn, som af alle mulige årsager bliver mobbet i skolen eller har det svært derhjemme. Og når vitamin dåsen på mit køkkenbord er tom, løber jeg også lige forbi Matas efter Total tabs. Så min familie kan bevare sundheden, mens jeg giver et bidrag til andres.

Naturligvis i Søndag, uge 10, 2004

 

Hvad er det dog for et sprog…

Nu er jeg ikke ansat til at være ordbog, men jeg er nødt til at lufte min forargelse over eksperters og andres omtale af overvægtige personer. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at man kalder mennesker med for meget på sidebenene for fede. For mig ligner udtalelsen det mobberi, som børn og voksne er udsat for, hvad enten de vejer 3 kg eller 20 kg for meget: ”Se hende den fede derhenne” eller ”hvor er du dog grim og fed”, som børn siger, når de ikke kan finde på andet at lufte deres vrede med. For mig har dem, som ikke lige har den rette kropsvægt, enten for meget på sidebenene, er lettere overvægtig, overvægtig, kraftig overvægtig eller lider af den værste af katagorierne ”fedme”. Men så er vi oppe på en overvægt, som er langt over 30 kilo for meget, og selvom antallet måske er stigende, så er det en meget lille gruppe af befolkningen, og de er ikke fede, men lider af ”fedme”. Jeg lider for eksempel selv af overvægt. Nogen vil måske sige, at det er kraftig overvægt, men det er kun fordi det meste er placeret på maven. Naboen har mistet sine ungpigeformer, trods en masse motion. Hun er hverken overvægtig eller fed, hun har bare fået mere på sidebenene. For alle kategorier gælder det, at man ikke er mere selv-skyldig i sine vægtproblemer end folk er, når de får tarmkatar eller migræne. Det er bare mere synligt, at man har fået nogle gener med sig, hvor fedt ikke forbrændes på samme måde som andre, at der skal spises med omhyggelig omhu, hvis man vil forblive slank og at følelser, der ikke bliver bearbejdet, som ved alle andre problemer sætter sig i kroppen som et fysisk problem. Fedt at få luft for sine følelser…

Naturligvis i Søndag, uge 38, 2004

 

Slank om vinteren

Før i tiden indgik der ofte grapefrugt i en kostplan, når man ville tabe sig og i dag har forskerne bevist denne påstand. Forskerne delte en gruppe overvægtige ind i tre hold. Det første hold skulle spise en halv grapefrugt til hvert måltid, det andet skulle drikke et glas grapefrugtjuice til maden, mens det tredje hold slet ikke måtte spise grapefrugt. Alle skulle fortsætte med at spise, hvad de plejede. Efter 12 uger var det let at se, at grapefrugtspiserne havde tabt 1,6 kilo, mens holdet med juicen havde tabt 1,3 kilo. Gruppen uden grapefrugt, havde overhovedet ikke tabt sig. Forskerne tror, at grapefolkene simpelthen spiste mindre, fordi de var mindre sultne. Insulinniveauet i blodet bliver tilsyneladende mindre og regulerer dermed appetitten. Så lad grapefrugt blive en naturlig del af din hverdag. Du kan begynde hver morgen med en halv grapefrugt eventuelt med lidt rørsukker på til at tage lidt af den sure smag. Eller bland terninger af grupefrugten i salaten. Den er forfriskende, rig på C-vitaminer og fremmer fordøjelsen. Skal der endnu mere skub på forbrændingen, så følg vægtvogternes eller vægtkonsulenternes kostplaner og suppler med InShape fra Bidro eller Komplet fra Mezina, to kosttilskud som begge indeholder urter, der sætter forbrændingen i vejret. Du kan også komme godt i gang med at stimulere alle celler til at arbejde mere effektivt ved at spise stærke krydderier, hvor chilli kommer ind på førstepladsen. Og så behøver jeg vel ikke at nævne, at der skal motion til at få de slappe muskler til at fungere godt igen og fedtdepoterne flytter sig hen, hvor de skal være. Enten helt væk eller derhen, hvor vi har brug for dem.

Naturligvis i Søndag, uge 5, 2005

 

Slanketid

Forårstid er af en eller anden grund blevet til slanketid, selvom de fleste af os måske skulle tænke over det hele året… Men grib chancen og find den kostplan, der passer bedst til dit temperament. Hvorfor? For hvad nytter det at sætte en vegetar på proteinkur eller en kødelsker på vegetarmad. Det vil aldrig blive en succesfyldt kur og slet ikke til en livsstilsændring, og det er jo det, der skal til for os med lidt for meget på sidebenene. Kosttilskud til vægttab bliver godt og grundigt skældt ud af læger, diætister og andre journalister, men rent faktisk er der masser af grunde til i en periode at få lidt støtteterapi. En støtte, som giver mere energi, kan sætte lidt fut i forbrændingen eller understøtte en dårligt fungerende lever, som ikke kan finde ud af at nedbryde fedtstoffer korrekt. At de bedre produkter på markedet kan nævnes Komplet og InShape, som lidt mere komplekse midler, der virker lidt på det hele. Den grønne Bogense piller tilbageholder nogle af de dårlige fedtstoffer, som kan være svære at undgå, og hvis du spiser forkert, fordi dit blodsukker dikterer dig til at spise forkert, sødt og for fedt, så kan et tilskud af chrom og molkosan være et hit. Og nej, ingen af ovenstående produkter får dig ned i vægt uden at du samtidig får ændret kostvaner og får svedt flere gange om ugen. Men de kan støtte dig undervejs i kampen, som bliver mindre, når fordøjelse, forbrænding, energiniveau og lysten til at være super aktiv skal være i top. Og mangler du energi, så kommer du jo aldrig i nærheden af svømmehallen, motionscenteret eller får traveskoene på. Er du godt og grundig træt, så suppler med to Omnimin og Arctic Root eller ginsing. God arbejdslyst!

Naturligvis i Søndag, uge 8, 2005

 

Anorexi, spiseforstyrrelser og fordøjelsen

Selvom anorexi (spisevægring) som regel betragtes som en sygdom, der alene skyldes mentale årsager, kan behandlere verden over rapportere om ganske fine resultater med kosttilskud og ernæring. Og jeg vil påstå, at appetitløsheden, som hyppigt opstår i teenageårene, sagtens kan begynde med for lidt mavesyre, så der rent faktisk ikke er lyst til mad. For instinktivt føles mad som noget, der ligger tungt i maven eller giver kvalme uden store ildevarslende symptomer, så man søger læge. Faktisk kan der for rigtig mange med spiseforstyrrelser spores problemer med fordøjelsen helt tilbage i førskolealderen… Det kan også påvises, at langt de fleste med spiseforstyrrelser mangler vigtige vitaminer og mineraler i deres daglige kost og det er netop disse næringsstoffer, der skal sørge for en korrekt mængde mavesyre og enzymer til at nedbryde maden. At der så hos kvinder med stærke spiseforstyrrelser opstår en mental overbygning, som stadig skal afhjælpes hos dygtige psykoterapeuter, er et faktum. Men kun at behandle det psykiske aspekt, er lige så galt som at tro, at det hele kan klares med en almindelig vitamin-og mineralpille. Behandlingen af spiseforstyrrelser bør foregå i et tæt samarbejde mellem læge, psykolog/psykoterapeut, og specialister i ernæring, og vel at mærke terapeuter, som tør kigge længere end til de officielle ideer om, hvor mange vitaminer og mineraler vi har brug for i vores dagligdag. Dagsdoser, som knap nok passer til mennesker, der i forvejen er sunde og absolut ikke er høje nok til at afhjælpe kroniske problemer som en spiseforstyrrelse er.

Naturligvis i Søndag, uge 17, 2005

 

Helix slim til overvægt

Måske er du overvægtig eller måske lider du af decideret fedme. Og der er forskel. Hvor nogle af os tager kilo efter kilo på, fordi vi ikke bare lige kan styre, hvad vi putter i munden, og bliver slatne, vrantne og ganske umotiveret til at svinge kroppen ned i sidste års badedragt, så er fedme en sygdom, hvor der skal hjælp til fra læger, ernæringsterapeuter og måske en psykologer eller andre terapeuter. Her vil Helix Slim i sig selv kun skabe en kortåndet hjælp til at kontrollere appetitten. Men hører du blandt de overvægtige, som skal have et skub med på vejen, er Helix Slim fra Bioforce slet ikke så tosset – også til børn, der bare ikke kan lade være med at spise for meget. Indholdet af inulin i jordskokkerne og de andre urter i produktet nedsætter appetitten på en sund måde. For jordskokker fjerner både en del af trangen til søde ting og nedsætter appetitten. Det samme kan en række andre slankeprodukter også prale af – selvom der i mange medier bliver sagt noget andet, men de har så heller ikke læst på lektierne fra det store udland. For Danmark lider af en arrogance, som vist kun et lille land kan præstere: vi tror aldrig på noget som helst, før vi selv har set det med egne øjne. Derfor tager det himmelråbende lang tid, før forskere herhjemme vil erkende, at der er noget om snakken. På nettet kan du såmænd finde 277.000 links, hvis du skriver ”inulin” på søgemaskinen. De er sikkert ikke alle sammen lige seriøse, men der er altså masser af forskning, som viser inulins evne til at hjælpe os, der ellers har en evne til at tage munden lidt for fuld…

Naturligvis i Søndag, uge 30, 2005

 

Symptomer fra slidgigt reduceret ved vægttab

Lægerne har nu solid grund under fødderne, når de anbefaler vægttab til den overvægtige patient med slidgigt i knæene. Det viser en netop offentliggjort videnskabelig artikel fra Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. Cand. scient. Robin Christensen har sammen med bl.a. professor Henning Bliddal nu påvist, at et gennemsnitligt vægttab på 11 kg, markant reducerer symptomerne på slidgigt. Forskerne fulgte 80 overvægtige patienter med slidgigt i knæene, hvoraf halvdelen blev udtrukket til at skulle spise Speasy slanke-pulver fra Dansk Droge i 8 uger mens den modsatte gruppe, ved forsøgets start modtog undervisning og materiale omkring hvordan man generelt opnår vægttab. Alle blev hjulpet af den samme kliniske diætist. Patienterne havde alle slidgigt i knæene og smerter, hvilket blev vurderet før og efter vægttabet. Efter denne 8 ugers periode havde pulvergruppen tabt sig mest, med 11,0 kg sammenlignet med 4,4 kg i kontrolgruppen. Pulvergruppen fik det bedst efter kuren, og halvdelen havde tabt mere end 10 pct. af deres oprindelige vægt efter forsøget. Ingen i kontrolgruppen havde opnået tilsvarende. Helt generelt viste resultaterne, at 1 pct. vægttab giver 3 pct. færre symptomer. På baggrund af Parker Instituttets resultater, er det derfor rimeligt at anbefale alle overvægtige med slidgigt i knæene at tabe sig f.eks. 10 kg. Det ser ud til at kunne gøres bl.a. ved en pulverkur, men den skal selvfølgelig følges op af en mere varig ændring af kost, hvilket også indgår i Parker Instituttets program. Etårs resultaterne fra undersøgelsen er ved at være klar og vil vise, om den gunstige effekt holder sig.

Naturligvis i Søndag, uge 34, 2005

 

Løbetræningsprogram

Det er sagt så mange gange før, så der er vel ikke så meget nyt at sige. Uden motion falder vores kroppe sammen før tid, der opstår sygdomme, som ikke bare handler om vægtproblemer, og vi opbygger skader, hvis vi gør det hele forkert. Har du aldrig løbet før, eller er du godt i gang, så er der nu hjælp at hente på internettet. Kom i gang med god, stabil træning, som giver dig vægttab som holder, bedre kondition og et bedre selvværd og som kan afhjælpe rygskader, nakkeskader og ledsmerter – bedre end du tror. Hvis du aldrig eller kun sjældent dyrker motion, er det nu muligt at få udarbejdet et løbetræningsprogram, der tager udgangspunkt i dig. Hvilken alder du har, hvor høj du er, hvor meget du vejer, hvor god/dårlig din form er -det er nogle af de parametre, der danner grundlag for programmet, som du kan læse mere om på www.dinform.dk Målet for siden er at give så mange som muligt en god løbeoplevelse, samt lyst til at dyrke regelmæssig motion. For langt de fleste der starter med at løbe, vil den afgørende faktor for succes være, at der løbes i det tempo og den distance, som formen tillader. Internetsiden www.dinform.dk giver mulighed for, først at udarbejde et korrekt træningsprogram, at informere og guide undervejs, og at justere programmet, hvis der opstår problemer. Et korrekt tilrettelagt træningsprogram forebygger også skader, så nu er der ingen undskyldning.