PFAS, også kaldet fluorstoffer, kan måles i blodet på os alle sammen. Det er en af de største udfordringer i nyere tid for både menneskers sundhed og for miljøet. I denne artikel får du ny viden om PFAS. Det handler bl.a. om torskerogn, tekstiler og hotspots.
Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
PFAS klassificeres nu også som kræftfremkaldende og sammenhængende med lever- og stofskiftesygdomme, nedsat fødselsvægt, nedsat immunfunktion hos børn samt forringet effekt af vacciner. Det er også relateret til forøget kolesterol, diabetes, fedme, infertilitet, astma, visse neurologiske sygdomme og tidlig pubertet. En ordentlig palet – og så er det tilmed meget miljøbelastende.
Vi udsættes for PFAS fra mange kilder, og det ophobes især i lever, nyrer og testikler. Det er vanskeligt og tager meget lang tid for kroppen at udskille PFAS.
Vidste du … at det europæiske kemikalie-agentur har udsendt et forslag om at forbyde PFAS i EU? Det har affødt over 5.600 indsigelser – mest fra industrien …
PFAS i torskerogn
I udgangspunktet er torskerogn meget sundt. Derfor er det også brandærgerligt, at torskerogn havde det højeste niveau af PFAS i en af Fødevarestyrelsens nyere kontrolundersøgelser af fluorstoffer i forskellige fødevarer. Selv om grænsen for PFAS i fødevarer ikke er overskredet, er indholdet i torskerogn højere end alt andet, der var målt på: vildtkød, kylling, æg, oksekød, fisk, grønt, frugt osv.
Derfor kan du navigere efter dette ”forsigtighedsprincip” omkring torskerogn:
- Torskerogn kan indgå i en varieret kost, men bør ikke spises i store mængder.
- Spis en højtbelagt mad med torskerogn maks. én gang hver 14. dag – eller hvad der svarer til en portion torskerogn til aftensmad en gang om måneden.
- Anbefalingen gælder også børn, gravide og ammende.
- Undgå at spise torskerogn flere gange ugentligt i årevis. Det er indtaget på den lange bane, det handler om.
- Gå ikke i panik, hvis du eller dit barn har spist meget torskerogn. Det er, som det er. Du kan ikke gøre noget ved det. Det er formentlig ikke ”farligt”.
- Vær obs på din og dit barns samlede eksponering for PFAS. Det er i sidste ende dét, som er afgørende. Og dét kan du faktisk gøre noget ved.
I denne artikel kan du læse mere og få tips til at undgå PFAS:
https://sund-forskning.dk/artikler/dette-skal-du-vide-om-pfas-3/
PFAS i tekstiler
PFAS er ikke kun noget, der forekommer i overtøj for at gøre det vandafvisende. Det er meget udbredt at tilsætte PFAS til ”alle mulige tekstiler”, fordi de så krøller mindre og dermed er nemmere at sy i. Bemærk, at det ikke kun gælder tøj, men også sengetøj, gardiner, håndklæder osv. Den sikre vej til at undgå det er at vælge økologiske tekstiler, der er certificerede med fx GOTS. Genbrugstøj er også en fordel, da PFAS udvaskes over tid.
Møbelstoffer er ofte endnu værre, da det her også er superoplagt at tilsætte bl.a. uv-filtre (så tekstilerne ikke blegner). Men de kan være hormonforstyrrende.
Det er en god idé at vaske nye tekstiler flere gange før brug ved så høj temperatur, som de kan tåle – især hvis de ikke er certificerede økologiske.
Vidste du … at PFAS-forurening anslås til at koste svimlende 52-85 milliarder euro om året alene i EU i helbredsomkostninger?
Hotspot-eksponering
Der er globalt set en del både kendte og uidentificerede såkaldte hotspots med særlig høj PFAS-eksponering. Kendt herhjemme er Korsør-sagen, hvor en gruppe mennesker havde højt indhold af PFAS. De havde nemlig spist kød fra køer, som havde græsset på en eng, hvor der tidligere havde være brandøveplads. Brandslukningsskum har ofte et meget højt indhold af PFAS. Det viste sig, PFAS hos nogle af disse højteksponerede efter blot 12 uger blev reduceret med 60 pct. i gennemsnit ved hjælp af en særlig type medicin (Colestyamin). Det er vildt meget og ret positivt – da det ellers er meget vanskeligt at udskille PFAS.
I et nyt studie vil man undersøge, om lignende medicin med færre bivirkninger kan have samme effekt. Det er særligt interessant for højteksponerede unge kvinder, da fostre og børn er særligt følsomme for PFAS-eksponering. Fluorstoffer overføres nemlig via moderkage og brystmælk.
Kilder:
https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638445386882493026/PFAS%20i%20f%c3%b8devarer%202023.pdf
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/PFAS/Helbredseffekter-af-PFOA_-PFNA_-PFOS-og-PFHxS.ashx
https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyheder/prestigefyldt-bevilling-til-tina-kold-jensen
Tina Kold Jensen: Hotspot PFAS eksponering – kan vi gøre noget?
Oplæg ved Infodag hos Center for Hormonforstyrrende Stoffer 30.04.24
https://www.env-health.org/banpfas/
Om Rose Maimonide
Rose Maimonide hjælper børnefamilier og gravide med at have nemt ved at leve sundt, bæredygtigt og kemifrit i en travl hverdag. I Roses onlineunivers, Grøn Stue, får du genveje, personlig rådgivning og varmt fællesskab omkring alt til din bæredygtige hverdag. Se mere på rosemaimonide.com
