Ny viden om selen
Mere og mere tyder på, at sporstoffet selen spiller en central rolle for os mennesker ved at støtte en række af de forsvarsmekanismer, som holder os raske. Forskere har påvist, hvordan forekomsten af bestemte sygdomme synes at være mere udbredt i de lande, hvor befolkningens selenindtag er lavt.
Danmark tilhører en del af Europa, som har et begrænset indhold af dette vigtige næringsstof i jorden, og det er en del af forklaringen på, hvorfor vi har betydeligt mindre selen i blodet end folk i andre dele af verden, herunder USA.
Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk og //mig// – december 2013
200 mikrogram dagligt
Selen findes blandt andet i fisk, indmad, skaldyr, fuldkorn og nødder, så disse fødevarer bør under alle omstændigheder indgå i kosten, hvis man vil være nogenlunde sikker på at få dækket behovet. For en gennemsnitsdansker kan det dog være en fordel som supplement til en sund og varieret kost at tage et selen præparat, som sikrer, at man når op på den mængde selen, der ser ud til at yde den højeste grad af beskyttelse. Undersøgelser peger på, at den dosis ligger på omkring 100-200 mikrogram dagligt.
Beskytter mod prostatakræft
En helt ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som udkom i september, peger konkret på selen som en kilde til forebyggelse af prostatakræft. I rapporten, som hedder Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet og i øvrigt danner grundlag for Fødevarestyrelsens nye kostråd (se dem her), står der helt konkret, at ”Tilskud med selen reducerer risikoen for kræft i prostata”.
Bakkes op af forskning
At selen har en forebyggende rolle mod kræft i prostatakirtlen, findes der flere beviser på. Mest kendt er nok en undersøgelse offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA (Journal of the American Medical Association), i 1996, hvor den nu afdøde professor, Larry C. Clark fra University of Arizona, påviste en 63 % lavere forekomst af prostatakræft hos mænd, der havde fået 200 mikrogram selengær dagligt i en årrække. Lignende observationer er set i andre undersøgelser, hvor forskere har ønsket at afprøve virkningen af selen-tilskud. DTU.
Fødevareinstituttets konklusion vedrørende selens beskyttende virkning på prostatakræft læner sig kraftigt op ad en Cochrane review fra 2012, hvor i alt 12 undersøgelser af selen indgår.
Hvad gør selen så speciel?
Der findes normalt tre måder at behandle Graves sygdom på: medicin, radioaktiv jod eller operation. Det specielle ved at anvende selen er, at der i realiteten ikke er tale om en egentlig behandling, men nærmere en normalisering af skjoldbruskkirtlens funktion, som opstår i det øjeblik, selenstatus øges.
Medicinsk selengær
Den bedste og mest pålidelige måde at gøre dette på er ved at anvende et medicinsk selenpræparat som for eksempel SelenoPrecise. Ved at det er et lægemiddel, har man nemlig sikkerhed og dokumentation for optagelighed, hvilket er afgørende for præparatets virkning.
Seleno-Precise, som er en selengær bestående af cirka 30 forskellige organiske selentyper, er i stand til at dokumentere, at 88,7 % af selenindholdet bliver optaget i blodet. 1 tablet SelenoPrecise tilfører kroppen 100 mikrogram organisk selen i en form, der med sikkerhed optages i og udnyttes af kroppen
Nye officielle kostråd:
Vi skal have mere D-vitamin og selen Myndighederne ændrer på anbefalingerne i erkendelse af, at den danske befolkning ikke får nok af de vitale næringsstoffer. Men for D-vitamins vedkommende er vi stadig et godt stykke fra målet.
De nye anbefalinger fra Nordisk Råd afspejler et ønske om at regulere det anbefalede næringsstofindtag, så det kommer lidt nærmere på, hvad eksperter råder til ud fra den nyeste forskning. Hvor man tidligere har været yderst konservativ med eksempelvis D-vitamin, har man nu valgt at øge den anbefalede daglige dosis med næsten 25 %, så børn over to år samt voksne går fra 7,5 til 10 mikrogram.
Det lyder måske af meget, men ifølge en af Danmarks førende eksperter på D-vitamin, Professor Leif Mosekilde, professor, overlæge, dr. med. ved medicinsk-endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus, skal en ung elle ældre dansker for blot at opretholde, hvad man anser for ”et normalt D-vitamin-niveau i blodet” (en 25(OH)D-værdi på omkring 50 nmol/L) indtage 25-38 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterperioden. Det er to til tre gange mere end de nye anbefalinger.
Han understreger yderligere, at flere udenlandske eksperter er begyndt at anbefale dobbelt så højt blodindhold af D-vitamin i blodet – altså 75-80 nmol/l – for at være på den sikre side.
Selen er også i underkanten
For selens vedkommende stiger den anbefalede daglige dosis for kvinder fra de nuværende 40 til 50 mikrogram, hvor den hos mænd stiger fra 50 til 60 mikrogram. Isoleret set er dette et skridt i den rigtige retning, men igen ligger de nye anbefalinger et pænt stykke under de værdier, som mange forskere anser for passende.
Eksempelvis viste en britisk undersøgelse for nogle år siden, at et dagligt selenindtag på lidt over 100 mikrogram effektivt mættede et af de absolut vigtigste selenafhængige proteiner, nemlig selenoprotein P. Når det gælder interventionsundersøgelser af selen, hvor man ser på den forebyggende virkning af selen-tilskud, har 200 mikrogram dagligt vist god effekt. I lyset af dette ligger de nye anbefalinger et godt stykke lavere.
