Overvægt og fedme er hotte emner i det danske samfund og medier. Det skyldes primært den stigende forekomst af overvægt, vi ser i Danmark, hvor omkring 43 % af befolkningen er overvægtige (BMI >25-30), og 13 % lider af svær ovevægt (BMI>30).
En af konsekvenserne af abdominal overvægt er inflammation i kroppen, som kan føre til metabolisk syndrom – et syndrom, der er ved at vinde frem i Danmark og kendetegnes ved et taljemål på over 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd, samt minimum to faktorer i form af forhøjet triglycerid indhold, formindsket HDL indhold, forhøjet plasma glukose, og forhøjet blodtryk.
Af Caroline Alsted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2015
Kriterier for det metaboliske syndrom:
- Taljemål på over 80 cm for kvinder og over 94 cm for mænd
- Samt mindst to af de følgende kriterier:
- Triglycerid indhold over 150 mg/dL (1.7 mmol/L)
- HDL indhold Under 40 mg/dL (1.03 mmmol/) hos mænd og under 50 ml/dL (1.29 mmmol/L) hos kvinder
- Blodtryk: systolisk over 130 mm Hg eller diastolisk over 85 mm Hg
- Plasma glukose over 100 mg/dL (5.6 mmol/L)
Årsager til udvikling af overvægt
Hvis vi skal forebygge og mindske udvikling af overvægt samt reducere forekomsten af det metaboliske syndrom, er det nødvendigt med en bredspektret forståelse og viden om de grundliggende årsager for overvægt.
Grundlæggende samspillende årsager til overvægt:
- Energi ubalance – større energiindtag i forhold til energiforbrug
- Inaktiv livsstil
- Miljø og omgivelser: mangel på fortove, cykelstier og grønne arealer, arbejdstider mm.
- Gener og familie-historik
- Krops- og sundhedstilstand: hormonelle ubalancer
- Medicin: antidepressiv medicin, kortikossteroider mm.
- Graviditet
- Rygestop
- Alder
- Psykologiske faktorer: stress, overspisning mm.
- Søvnmangel
To kategorier af overvægt: hypertrofisk og hyperplastisk overvægt
Overvægt skyldes et samspil mellem de nævnte årsager og kan inddeles i to grupper, afhængigt af om der er tale om forstørrelse af fedtcellerne (hypertrofisk overvægt) eller antallet af fedtceller (hyperplastisk overvægt).
Hyperplastisk fedme og barndommens betydning
Hyperplastisk fedme betegnes af WHO som en kronisk sygdom på grund af de kropslige dysfunktioner og det kronisk forøgede antal fedtceller, som ikke kan reduceres uden medicinsk eller kirurgisk indgreb. Hyperplastisk fedme skyldes primært gener og udvikles i barndommen eller ungdomsårene, hvilket gør det ekstra svært at gøre noget ved i voksenlivet. Hos normalvægtige børn tre-firdobles både størrelsen og antallet af fedtceller fra spæd til 2-års alderen, hvorefter der først sker en forøgelse af fedtceller omkring puberteten igen. Hos småbørn med overvægt sker der fra 2-årsalderen og op til puberteten derimod en fortsat udvikling i både størrelse og antal af fedtceller. Et barn med hyperplastisk overvægt får altså rigtig svært ved at komme ned på sin idealvægt senere i livet, da kroppen har udviklet et kronisk forhøjet antal fedtceller i barndommen. Derfor er det enormt vigtigt at gribe ind overfor overvægt så tidligt i barndommen som muligt. En måde udvikling af hyperplastisk overvægt kan forebygges på, er ved at fokusere på børn, der er disponeret for hyperplastisk overvægt, da de skal bevæge sig betydeligt mere end andre børn og have en varieret kost allerede fra 2-3 års alderen.
Hvem er i risiko for at udvikle hyperplastisk overvægt:
Personer der har:
- Familie-historie med overvægt
- Overvægt i barndommen eller ungdomsårene
- Svært ved at ændre vægt, uanset fysisk aktivitet og kostændringer
- Mislykkede vægttabsforsøg, som ender tilbage på startvægten igen
Hyperplastisk overvægt hos børn kan tjekkes via barnets vægt og familie-historie:
Ved én overvægtig forælder er risikoen nemlig 40 % for at udvikle hyperplastisk overvægt, og ved overvægt hos begge
forældre er risikoen oppe på 80%.
Hypertrofisk overvægt
Hypertrofisk overvægt er primært aldersbetinget og udvikles, i modsætning til hyperplastisk overvægt, oftest i voksen-livet, når vi bliver mere stillesiddende, og hormonerne ændrer sig. En person med hypertrofisk overvægt kan bedre tabe sig ved hjælp af livsstilsændringer, da det her drejer sig om størrelsen på fedtcellerne, som godt kan mindskes. Det er det, viser, når taljen svinder ind ved vægttab.
Genernes betydning for overvægt
Hyperplastisk overvægt er et eksempel på genernes betydning for overvægt og samspillet mellem gener og miljø.
Forskere har fundet hundrede forskellige slags gener, der er indblandet i udvikling af overvægt og fedme. Den stigende viden om genernes betydning for overvægt bidrager til et holistisk syn på overvægt og kan være med til bekæmpelse
af overvægtstigmatisering, da det fjerner fokus fra selvansvarlige faktorer såsom kost og motion. Der skelnes mellem to former for gen-relateret overvægt: ”Monogenisk” også kaldt sjælden form for overvægt, og ”polygenisk” eller almindelig overvægt, der er den mest udbredte form for overvægt.
Genpræget sjælden overvægt (monogenisk)
Monogenisk overvægt udgør kun omkring 5 % blandt overvægtige, er arvelig og skyldes mutationer i enkelte gener i centralnervesystemet, der tit fører til ekstrem fedme og i nogle tilfælde endokrine dysfunktioner. Personer, der lider af monogenisk overvægt, har oftest udviklet overvægt, da de var børn, og de har altid haft en stærkt forøget trang og lyst til at spise, især kalorieholdige madvarer.
De mutationsramte gener, indblandet i monogenisk overvægt, er ofte relateret til leptinregulering
De mest forekommende mutationer finder sted på:
- Leptin receptorer
- Melanocortin-4 receptorer (MC4R) – den mest forekommende årsag til monogenisk overvægt
- Pro-opiomelanocortin (POMC)
- Prohormone convertase 1 (PC1)
- Peroxisome proliferator-activated receptor gamma (PPAR)
Leptin: Er et signalstof, der udløses af mæthedscentret i hypotyhalamus og produceres i fedtdepoterne. Ved nedsat leptinfølsomhed eller manglende leptinregulering opstår der ubalance i kroppens energibalance i form af et øget madindtag pga. manglende mæthedsfornemmelse, som resulterer i overvægt.
Diagnosticering og behandling af monogenisk overvægt
Hvis vi skal forebygge og minimere udvikling af monogenisk overvægt, skal fokus lægges på tidlig diagnosticering og screening blandt børn, der er i risiko for at udvikle monogenisk overvægt. I modsætning til andre former for overvægt, kan monogenisk overvægt testes, da de ansvarlige gener kendes. Gentests bør foretages hos børn, der viser tegn på monogenisk overvægt i form af overvægt, overvægtige forældre, ved konstant forøget appetit og indtagelse af mad. Herved kan det ansvarlige gen identificeres, som derved kan sikre den mest optimale og præcise behandling. Behandling af personer, der lider af monogenisk overvægt, er en stor udfordring, og der findes endnu ingen farmakologisk behandling. Nogle af de nuværende behandlingsmuligheder inkluderer blandt andet daglige indsprøjtninger af leptin, gastric bypass operation og støtte til livsstilsændringer.
Genpræget almindelig overvægt (polygenisk)
Polygenisk overvægt er langt mere udbredt end den monogeniske form, og udgøres af mange forskellige genvarianter, hvoraf der findes flere hundrede slags. Folk, der har en af genvarianterne, har 20-30 % større risiko for at udvikle over-vægt. En af de bedst identificerede genvarianter er det såkaldte FTO gen (fat mass and obesity gene), som sidder på kromoson-nummer 16. Ca. hver 6. person bærer FTO genet og har en risiko på 70 % for at udvikle overvægt. Forskning i FTO genet har vist, at overvægtige med FTO-genet har en højere forekomst af hormonet ghrelin i blodet, der er ansvarlig for sultfølelsen og forklarer en øget indtagelse af mad. Den gode nyhed er, at udviklingen af FTO genbetinget overvægt kan holdes nede og modvirkes af øget fysisk aktivitet. Et dansk studie fra 2008 viste, at folk med FTO genet, der var fysisk inaktive, havde et højere BMI, end folk uden den variant af genet, som også var fysisk inaktive. Til gengæld viste studiet også, at den gruppe af populationen med FTO-genet, som var fysisk aktive, havde samme BMI som populationen uden gen-varianten, der også var fysisk aktive. Studiet bekræfter altså teorien om, at der er tæt samspil mellem gener og miljø, og at befolkningsgrupper med disponerede gener er ekstra afhængige af en aktiv og balanceret livsstil, især i barndomsårene.
Genrelateret overvægt og vægttab / De officielle kostråd er ikke for overvægtige
Vægttab ved hjælp af kost og motion afhænger af årsagen til overvægt. Den optimale kost- og motionsform for vægttab kan ved genbetinget overvægt først bedømmes helt præcist efter en gentest, især ved monogenisk overvægt, der kan vise, hvilken motions- og kosttype der er ideel for personen. Dog tyder ny forskning på, at personer med overvægtige, der vil tabe sig og holde vægten nede efter vægttab, skal styre udenom kulhydrater, som ellers anbefales som den primære næringskilde i de officielle kostråd. Forskning, som blandt andet Arne Astrup har medvirket i, viser nemlig, at diæter med lavt kulhydratindhold i forhold til diæter med lavt fedtindhold er mere effektive ved vægttab. Det er især en proteinholdig kost med lavt glykæmisk index og lavt kulhydrat-indhold, der kan hjælpe størstedelen af overvægtige personer med at tabe sig og holde vægten nede efter vægttab. Den optimale kostform til vedligeholdelse af vægttab skal bestå af fiberrige og proteinrige fødevarer samt balance mellem polyumættet, monoumættet og mættet fedt.
Proteinrige diæter, såsom Palæo kuren, er blandt de kostformer, der følger idealet om højt proteinindhold, fordelt fedtindhold, højt indhold af vitaminer og mineraler samt et lavt kulhydratindhold i form af sukker, som har vist sig at være effektive i vægttab og vedligeholdelse af vægten blandt personer, der lider af overvægt.
Med den fortsat voksende viden og forståelse for genernes relation til overvægt kan det diskuteres, om fedme er så selvforskyldt, som det ofte anklages for, eller om vi skal fjerne skylden og bebrejdelserne af overvægtige befolkningsgrupper, da årsagerne bag overvægt mange gange er udenfor ens egen kontrol. Konklusionen må være, at folk i samarbejde med læge og behandler, skal finde og følge deres individuelle vej i kampen mod overvægt.
Læs mere om det metaboliske syndrom, overvægt og ny forskning indenfor overvægt på sund-forsknings hjemmeside: http://www.sund-forskning.dk