Fedtsyrer og inflammationer. Slut med planteolier hvis du lider af inflammationer…
Af Marianne Palm, biopat og naturopath ibm
Provokerende? Ja. Sandt? Måske… For al ny forskning på tværs af landegrænser, og ikke mindst på tværs af forskere, der ellers sjældent er enige om noget som helst, viser, at spiser du for mange planteolier i forhold til fisk, holder du liv i inflammationerne i muskler, sener, led, hud og slimhinder.
Inflammationer og arvelighed
Man ved stadig ikke meget om, hvorfor inflammationer opstår, men slut resultatet er ofte synligt og mærkbart. Er inflammationen at finde i muskler, sener eller led, er det typisk med irriterende eller store smerter til følge. For fælles for alle inflammationer er, at de fremtræder ligesom blå mærker – hævede, ømme, ofte væskefyldte og med en masse immunsubstanser, som forsøger at begrænse eller fjerne problemet.
Det samme sker ved visse hudsygdomme og belastes indre organer, er det ofte luftvejenes eller tarmenes slimhinder, som koger og brænder. Forskerne kender stadig ikke til hele arvegangen, men kigger man på familiers historik, kan man pludselig forstå, hvor lille Ole har sine hudproblemer fra, når mor Maren har migræne, søster Lise har stærke menstrua-tionssmerter, onkel Leif har gigt og tante Olga har fibromyalgi. For bagved tilsyneladende vidt forskellige sygdomme er der måske en fællesnævner, som både kan forklare, at vi her i vesten ser flere og flere sygdomme i bevægeapparatet, men også, at de alle får et mere kronisk forløb endog med opstart i barneårene for senere at udvikle sig til helt andre sygdomme. For det er et faktum, at vi spiser langt flere planteolier – både gode og dårlige – end tidligere.
Det er også et faktum, at de fede fisk både er dyre og ikke særligt velkomne på dagligdagens spiseborde. Og så er de kendt for at være giftige, men det vender vi lige tilbage til…
Fedtsyrer i familien
Hvad forskerne næsten er enige om i dag, er, at omega 3 fedtsyrer er overordentlig vigtige til at forebygge og bekæmpe inflammationer. Og måske bliver de også snart enige om, at visse familier har sværere ved at nedbryde og optage fedtstoffer korrekt, uanset hvor sundt – eller usundt – de spiser. At rigtig mange familier skal holde sig væk fra de grimme fedtstoffer fra animalsk fedt og brankede olier, mens andre familier kan spise næsten hvad som helst uden at skabe de samme sygdomme. Og så skal vi holde igen med de mange planteolier. Lige fra den tvivlsomme slags fra færdig-mads-industrien, til den sundere af slagsen. For vi anvender planteolier i slik, kager, is, som dressing, til stegning, i bagværk – ja alle steder, på alle tidspunkter af døgnet og i mængder, som i hvert fald inflammationsfamilierne skal holde sig fra.
Sådan ser det ud, når man kigger på diverse studier fra hele verden og sammenholder det med erfaringer fra behandlere udi ernæring. Fisken tilbage på spisebordet, ud med de mange planteolier og hvis lille Ole ikke vil have fisk, må kapslerne, eller de smagsløse flydende varianter frem.
Fede fisk med giftstoffer….
Fede fisk ophober giftstoffer. Det har man vidst i årevis og erkendt, at der faktisk ikke engang kan laves et kosttilskud, hvor man kan forlange, at det er fuldstændig fri for alle typer af menneskeskabte farligheder. Men man kan godt forlange, at producenten tilstræber et så rent produkt som muligt.
I 2002 satte Forbrugerstyrelsen sig for at finde ud af, hvilke produkter, der var de reneste. De havde også andre parametre med, for eksempel, hvor mange omega 3 fedtsyrer, en kunde fik pr. kapsel og om produktet var sammensat, så iltning og dermed harske fedtsyrer blev holdt væk fra produktet så lang tid som muligt.
Eskimo 3 kom ind på en klar førsteplads, hvad renhed angår. Hvor mange fedtsyrer man kan hælde i en kapsel er til stadig diskussion. For hvor meget kan man opkoncentrere en olie og stadig kalde den naturlig? Og er det naturlige et hit, når vi nu ved, at naturen er tilsat kviksølv og dioxin?
Uanset hvor ovenstående diskussion ender, så ved man i dag, at en ren og stabil fiskeolie som for eksempel Eskimo 3 har en fin effekt på vidt forskellige segmenter:
- Kredsløbet, herunder forkalkning og kolesterolniveauet i blodet – lige nu jubler det officielle Danmark, fordi også de har opdaget den fine virkning på triglycerider. Vi andre jubler med, for et officielt stempel gør det meget lettere at være behandler og forbruger.
- Inflammationer i led, bindevæv, muskler og sener. En mærkbar forandring i bevægeapparatet kan skabes med en terapeutisk dosering i nogle måneder. Og den opnår du bedst og billigst med den flydende Eskimo 3, som oven i købet er uden grim fiskesmag.
- Inflammationer kan også opstå i underlivets muskler, hvor der skabes menstruationssmerter hos både teenagere og voksne kvinder. Her kan en effekt mærkes efter et par måneder.
- Kroniske hudproblemer kan være svære at få bugt med, hvis der er mangel på de rette fedtsyrer og er man særlig ramt, kan man måske se frem til en terapeutisk dosering et par gange om året og en almindelig forebyggede dosis resten af tiden. De samme doseringer gælder i øvrigt for bevægeapparatet.
- Også nervesystem, hjerne og slimhinder i tarm og luftveje er afhængige af de rette fedtsyrer, men effekten kan – selvfølgelig afhængig af problemet – ses allerede efter få uger.
- Eller sagt på den mest enkle måde: alle cellemembraner er opbygget af fedtsyrer, og er derfor nødvendigt for al liv. Fede fisk, halvfede fisk og magre fisk Det er ganske forvirrende at finde ud af hvilken fisk, der er fed og det bør man vide, for i de fede fisk ophobes flere giftstoffer heriblandt kviksølv og dioxin, som kan give skader på hjerne og nerver. Derfor mener man fra officielt hold, at vi kun bør spise fed fisk et par gange om måneden, men gerne fisk et par gange om ugen, som så skal være af de halvfede eller magre af slagsen. Ærgerligt, for det er netop i de fede fisk, vi finder det højeste indhold af de sunde fedtstoffer, som er så vigtige for vores hormoner, nerver, muskler og kredsløb. Om man helt skal undgå fede fisk i graviditeten er man ikke helt enige om. I Sverige er de mere forsigtige og ønsker, at man helt undgår ål og torskelever i graviditeten og slet ikke spiser sild og laks fanget i Østersøen, da dioxin grænserne er højere end EU’s grænseværdier.
Klip listen ud til din klient
Fede fisk: tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, laks, rokke, gedde, aborre, sandart
Halvfede fisk: Brasen, havørred, knurhane, karpe, havkat, helleflynder, helt, hornfisk, pighvar, regnbueørred, skærising, slethvar, mulle og sværdfisk.
Magre fisk: Rødspætte, aborre, brosme, fjæsing, gedde, gråtunge, havtaske, lange, mørksej, blåhvilling, torsk, ising, hvilling, kuller, kulmule, hestemakrel, lyssej, rokke, rødfisk, rødtunge, sandart, sildehaj, skalle, skrubbe, sperling, suder, tobis, atlantisk tun, papegøjefisk, sankt petersfisk. Den meget opmærksomme læser vil få øje på, at bl.a. sværdfisk går igen i både fede og halvfede fisk, men den simple årsag kan være, hvornår fisken er fanget, for mængden af fedtstoffer i fisken afhænger af årstiden…
Kilder: Professor dr.med Tom Saldeen: Fiskeolier og Sundhed, 1997
Ugebladet SØNDAG, sundhed og velvære, 2005
Forbrugerstyrelsen, Tænk, august 2002
