Q10 mindsker muskelskader og forbedrer præstationsevnen

Q10

 

En tysk undersøgelse af sportsfolk, som enten fik tilskud af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 eller snydepiller, viste en markant forskel med hensyn til muskelskader og ydeevne.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Alle celler i kroppen behøver det vitaminagtige stof coenzym Q10 for at kunne danne energi. Især muskelceller er storforbrugere af stoffet, så det kan ikke komme som en stor overraskelse, at elitesportsfolk let kan komme i underskud, når de træner hårdt eller konkurrerer. En undersøgelse1 offentliggjort i OM & Ernährung, et af Europas førende tidsskrifter for ortomolekylær medicin, viser, at dagligt tilskud af coenzym Q10 har en positiv indvirkning på såvel muskelskader som ydeevne.

 

Målte omfang af muskelskader

I forsøget medvirkede 110 elitesportsudøvere, hvor de 50 var mænd, og de 61 var kvinder. Halvdelen af forsøgsdeltagerne fik 400 mg coenzym Q10 dagligt i tre måneder, og den anden halvdel fik snydepiller i samme periode. Forskerne målte energiomsætningen (ATP-dannelsen) i mitokondrierne og forekomsten af muskelskader, hvilket kan måles på indholdet af kreatinkinase (CK) i blodet. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres kreatinkinase til blodet, så forhøjet CK-indhold kan være et tegn på øget skadeomfang

 

Mere energi, færre vævsskader

Forskerne observerede generel mangel på coenzym Q10 hos 70 procent af deltagerne allerede ved forsøgets begyndelse. Ved sammenligning af de to grupper kunne forskerne se, at ATP-dannelsen hos de Q10-behandlede var signifikant højere end i den anden gruppe. Samtidig var CK-niveauet markant lavere. De sportsfolk, som havde muskelskader, havde højere CK-indhold end de udøvere, som ikke havde skader.

Generelt viste undersøgelsen, at Q10-tilskuddet øgede musklernes energiproduktion og præstationsevne samtidig med at mindske vævsskaderne.

 

Dansk Q10-præparat i finsk test

Allerede i 1997 viste en finsk undersøgelse2 af 25 elite-langrendsskiløbere tilsvarende resultater. Halvdelen af skiløbere fik Q10-kapsler (Bio-Qinon Q10 fra Pharma Nord), og den anden halvdel fik snydekapsler. Hos de Q10-behandlede kunne forskerne måle en signifikant forbedret fysisk præstation ud fra målinger af blandt andet mælkesyregrænsen og maksimal iltoptagelse. Desuden var der i Q10-gruppen signifikant hurtigere restitution.

 

Hjalp også kampsportsudøvere

Samme præparat blev anvendt i en undersøgelse3 fra 2008, hvor forskerne ville teste, om coenzym Q10 kunne forebygge muskelskader og oxidativ stress blandt japanske eliteudøvere af Kendo-kampsporten. I alt 18 udøvere medvirkede, og halvdelen tog 300 mg Q10 dagligt i 20 dage, hvorimod den anden halvdel fik snydekapsler. Ved hjælp af blodprøver kunne forskerne måle kreatinkinase og myoglobin samt lipidperoxider, der er et tegn på oxidativ stress. Ved sammenligning af de to grupper så forskerne, at der var signifikant færre tegn på skader hos dem, der tog Q10-kapslerne.

 

Kilder:

1OM Ernährung, 2022 – nr. 180

2 Molecular Aspects of Medicine, 1997

3 British Journal of Nutrition, 2008