Sådan kan du undgå at få muskelsmerter af statiner

 

 

Statiner er effektive til at sænke forhøjede kolesterolmængder i blodet, men hos nogle mennesker giver disse præparater træthed og muskelsmerter. Ny forskning peger på en mulig løsning mod problemet.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

En del, men langt fra alle, som anvender kolesterolsænkende statiner, oplever bivirkninger såsom trætte og ømme muskler. I nogle af tilfælde kan det blive så slemt, at de føler sig nødsaget til at droppe medicinen, reducere deres dosis eller skifte til et andet præparat. Statiner er indtil videre den mest effektive behandling mod forhøjet kolesterol, så indtil lægevidenskaben kommer på banen med et bedre alternativ, er disse bivirkninger noget, men må leve med. Eller er det?

Q10-tilskud hjalp patienterne

I oktober-udgaven af Journal of American Heart Association (den amerikanske hjerteforenings officielle tidsskrift) kan man læse om en helt ny meta-analyse, som omfatter 12 undersøgelser med 575 patienter i alt. Forskningen viser, at muskeltræthed og -ømhed forårsaget af statiner kan afhjælpes ved at give patienter et tilskud af coenzym Q10 ved siden af medicinen. Forskerne opfordrer ligefrem til, at dette burde overvejes som en fremtidig behandlingsmulighed.

 

Forhindrer fejl i mitokondrierne

De fleste kender coenzym Q10 fra stoffers rolle i kroppens energiomsætning. Mange anvender det da også som et energipræparat, der på en naturlig måde understøtter cellernes energiproduktion. Det er også netop denne egenskab, som er relevant for musklerne. Både hjertemusklen og den almindelige skeletmuskulatur har behov for en effektiv energiforsyning, men statiner har i flere undersøgelser vist sig at sænke coenzym Q10-indholdet i cellerne, og det har tilsyneladende en række utilsigtede virkninger. Man mener, at der opstår såkaldt mitokondriel dysfunktion – altså fejl i de små kraftværker i cellerne, som står for energiforsyningen, og dette skyldes manglen på coenzym Q10. Det kan man så korrigere ved at give stoffet som tilskud for at kompensere for tabet. Man har observeret lignende mitokondrie-dysfunktioner i musklerne hos kvinder med brystkræft, som får kemoterapi mod deres sygdom. Ifølge en artikel – Cell Physiology kan dette føre til træthed og svaghed hos patienterne.