Safran er godt for søvn og sind

Safran2

 

Studier af det røde guld

Safran kaldes det røde guld, og måske er det ikke uden grund. I Østen har safran været kendt for sine lykkebringende egenskaber i århundreder, og adskillige studier har vist, at det har antidepressive egenskaber og modvirker søvnproblemer.

Hvis du har været på ferie i Spanien, har du sikkert fået paella og dermed også krydderiet safran. Men ellers er safran noget, mange af os erstatter med gurkemeje eller udelader, når vi selv laver mad, nok primært på grund af prisen. Det usædvanlige krydderi koster nemlig mere end guld. Når vi danskere skatter safran så lidt, som vi gør, så skyldes det måske også, at vi ikke kender effekten af det. Men nu kan vi blive klogere, for flere og flere studier viser nemlig, at safran kan være guld værd for vores helbred og gode humør.

Vi har gravet lidt i studier og videnskabelige artikler om dette usædvanlige krydderi, og her er vores opdaterede indsigt gengivet i kort og overskuelig form.

Af Marianne Palm

Søvnproblemer

Kniber det med at sove godt, kan et kosttilskud med safran være en vej ud af det. Et dobbeltblindet randomiseret studie fra april 2021 viste, at forsøgspersonenerne, der fik safranekstrakt, sov i længere tid end dem i placebogruppen, og at søvnen var af bedre kvalitet. Forsøgspersonerne havde også lettere ved at falde i søvn. De var tilfældigt udvalgt i en gruppe af mennesker med milde til moderate søvnforstyrrelser associeret med ængstelighed. I et andet studie fra 2020 fandt man også, at safran forbedrer søvnkvaliteten, at safran er veltolereret, og at der ikke blev rapporteret bivirkninger. Her var der tale om raske voksne med selvrapporterede søvnproblemer. Vi kan tilføje, at safran på ingen måde er vanedannende.

Godt for sindet

Hvis man er trist eller nedtrykt, og det ikke bare er forbigående, skal man søge hjælp hos professionelle. Men samtidig giver det god mening at tage et kosttilskud med safran. Adskillige studier gennem årtier peger på, at safran kan afhjælpe, når der er tale om milde eller moderate symptomer. I en artikel fra 2019, hvor man har gennemset en række kontrollerede og randomiserede forsøg, konkluderer man, at safran er signifikant bedre end placebo og lige så godt, når det testes op imod andre anti-depressiva (ved milde og moderate symptomer). Så det er altså ikke uden grund, at mennesker i århundreder har skattet safran for dets lykkebringende egenskaber. Ud over at safran bidrager til et lysere sind har det også betydning for sexlysten. En artikel fra september 2019 kom frem til, at safran generelt kan hjælpe mennesker med seksuel dysfunktion.

Hvordan virker det?

Safran virker ved, at det balancerer serotoninniveauet, så der er mere frit serotonin til rådighed. En tilstrækkelig stor mængde frit serotonin betyder meget for glæde, overskud, søvn, sexlyst, appetit og hukommelse. Safran har også stærke antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber, som har betydning for søvn og sind. I en videnskabelig artikel fra marts 2022 konkluderer man, at safran kan forbedre indlæringshukommelsen, REM-søvn og hæmme depression og neuronal celledød på grund af disse egenskaber.

Hvor meget og hvordan?

De fleste af studierne er baseret på en daglig dosis på 30 mg safran, og det er altså ikke helt nok med en omgang paella i ny og næ. Hvis man vil opnå en terapeutisk effekt, skal man ned i helsekostbutikken og have det som kosttilskud. Hvis du har søvnproblemer og vil prøve, om safran kan hjælpe dig på vej, så spørg efter Saframyl Positive Sleep. Hvis du er plaget af dårligt humør eller nedtrykthed og gerne vil finde tilbage til en positiv sindsstemning og mere overskud, så prøv med Saframyl Positive Mood. Saframyl indeholder 30 mg af et standardiseret safranekstrakt, og det betyder, at du kan være sikker på, at kosttilskuddet indeholder de mængder af de aktive stoffer, der er angivet i næringsdeklarationen.

Kilder:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33925432/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32056539/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30036891/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29387573/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31516855/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35310894/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15852492/