Optimal kost skal helst ikke være raketvidenskab

Raket

 

Derfor har Birgitte Emborg udviklet HEAL (Holistic Eating and Living), et praktisk og tidsbesparende koncept, hvor et enkelt af dagens måltider bliver erstattet af et optimeret måltid, som giver dig et stort forspring på dagens sundhed.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Har du nogensinde haft lyst til at smide håndklædet i ringen, fordi det er så besværligt og omstændigt at leve op til ambitionerne om at spise optimalt? Føler du, at du bruger alt for lang tid på at skaffe råvarer til ultrasunde måltider, hvor du tilmed ikke har nogen garanti for, at du når i mål med alle vitaminer, mineraler og andre ting? Så vil du sikkert være lettet over at høre, at der findes en løsning, som kan optimere din kost, uden at du skal stresse over tingene.

Næringspakket måltids-booster

Ved blot at supplere eller erstatte et enkelt af dagens måltider med den specialudviklede måltids-booster har du tryghed for at få hele spektret af næringsstoffer udvundet af 34 af de mest næringsrige fødevarer. Alle råvarer er 100 procent økologiske og sammensat med det ene formål at dække hele dit daglige behov for vitaminer, mineraler, protein og fiber.

Udviklet af dansk kvinde

HEAL (Holistic Eating and Living) er et nyt og banebrydende koncept, der er udviklet af en dansk kvinde, som selv følte sig frustreret over alle de mange spørgsmål og løse ender. Hvordan ved jeg, hvor meget frugt jeg skal spise for at få nok C-vitamin? Hvor meget af madens næringsindhold går tabt ved kogning og stegning? Er der forskel på råvarers næringsindhold, afhængigt af hvor i verden de stammer fra? Har jeg fået fibre nok i dag?

Gør det let at optimere din kost

Med en solid baggrund inden for ernæring og sundhed, blandt andet med en efteruddannelse i Nutrition Science fra Stanford University, har Birgitte Emborg en rigtig god indsigt i næringsstoffers betydning for kroppen og dens evne til at holde immunforsvaret kampdygtigt, bekæmpe inflammation og vedligeholde en sund tarmflora. Men hun ved samtidig, at med en travl hverdag kan det virke uoverskueligt for de fleste at skulle stresse over optimal kostsammensætning hver dag. Hendes mål var derfor at udvikle en form for ”smart food”, som gør det let og ukompliceret at optimere kosten.

Mindre stress over føden

-Med HEAL er man sikker på at få alle de næringsstoffer, som forskningen har vist, er afgørende for, at kroppen kører på skinner, forklarer Birgitte Emborg, som kan glæde sig over, at flere og flere kan se det praktiske ved HEAL-konceptet og har tegnet et abonnement.

-Det betyder på ingen måde, at vi bare kan spise usundt på alle tidspunkter af dagen. Slet ikke. Men fordi dette ene måltid indeholder alt, hvad vi behøver, skal vi ikke stresse over, at vi kommer til at springe frokosten over en dag, fordi vi har travlt, eller måske en aften vælger en pizza foran fjernsynet.

En fordel for veganere og vegetarer

Der er også den fordel ved HEAL, at konceptet gør det muligt for blandt andet veganere og vegetarer at få nok protein, B12-vitamin, zink, jern og andre ting, som en kødfri diæt i mange tilfælde giver for lidt af. Og så er der et helt andet aspekt, som flere og flere mennesker bliver opmærksomme på: klimaaftrykket. HEAL-konceptet er helt og holdent plantebaseret, og alene der bidrager det til et reduceret C02-udslip. Ud over det er problemet med madspild, som vi alle kender fra dagligdagen, fjernet fra ligningen. Og så er måltids-boosteren med til at reducere mængden af plastic og anden engangsemballage, som vores fødevarer typisk er pakket ind i.

Du kan læse mere om HEAL her: https://heal4meal.com/

 

Hvad indeholder HEAL?

Ét HEAL-måltid (cirka 100 gram) indeholder et fuldt dækkende spektrum af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer, protein og fiber. Produktet er fremstillet af mandler, kokosnød, chiafrø, gojibær, banan, ris, gurkemeje, rødbede, havregryn, kanel, vanilje, spinat, kål, cikorie, olivenolie, broccoli, blåbær, hindbær, brombær, selleri, ingefær, gulerødder, jordbær, persille, hvidløg, blomkål, æble, tomater, rosenkål, løg, druer, asparges, kirsebær og peberfrugt. Desuden indeholder det de vigtige og naturlige tarmflorabakterier (probiotika) samt havalger, så man får omega-3 med de livsvigtige fedtsyrer EPA og DHA.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *