Salvie til hukommelsen

Salvie til hukommelsen 1

 

Bevist – Salvie fremmer hukommelsen

Forskere på universiteterne i Newcastle og Northumbria i England har nu fundet bevis på, hvad Maren i Kæret har vidst i hundreder af år: Salvie (Salvia officinalis) virker fremmende på hukommelsen. 44 forsøgspersoner fik enten salvie olie tabletter eller placebo tabletter. Og der var en signifikant forskel på, hvor godt deltagerne efterfølgende kunne løse en hukommelsestest. Forskerne mener, at salvie indeholder et stof, som fremmer et af de kemikalier i hjernen, som er involveret i transmissionen af signaler.

Kigger vi tilbage i historien, så var det herbalisten John Gerard fra 1597, som første gang nævnte at urten er god for hovedet og fremmede nervesystemet og hukommelsen. Researcher Nicola Tildsley, en af forskerne bag projektet, udtaler på baggrund af undersøgelsen  Herbalister bør i det mindste engang imellem blive taget alvorligt og fortsætter: Undersøgelsen viser, hvilket værdifuldt arbejde, herbalister gjorde den gang og at de ikke bare bør blive ignoreret, selvom de skrev om urter for flere hundrede år siden.

Tak for det!

 

(Kilde: Health World Online)