Slidgigt og glucosamin

De skøre knogler 1

 

Glucosamin effektiv ved slidgigt i knæet

Glucosaminsulfat klarede sig bedre end en hyppigt anvendt smertestiller, da de to præparattyper blev sammenlignet i en undersøgelse udført på patienter med slidgigt i knæet.

For 10 år siden var glucosamin noget, man anvendte indenfor veterinærmedicin. Da kvikke hoveder lagde to og to sammen og konkluderede, at hvis det hjælper mod ledsmerter hos heste, må det også virke på mennesker, skulle alle lige pludselig bruge glucosamin til deres stakkels hest.

I dag er er det ikke længere nødvendigt at lyve om hesten for at købe glucosamin. Det er nemlig godkendt til humant brug og er desuden et veldokumenteret lægemiddel til behandling af slidgigt hos mennesker.

 

At det virker, har forskere påvist i en lang række undersøgelser.

En af de mere spændende er en undersøgelse, som spanske forskere offentliggjorde sidste år i tidsskriftet Arhritis Rheumatology. Her havde de sammenlignet glucosaminsulfat med en af de mest hyppigt anvendte smertestillere ved slidgigt, nemlig præparatet acetaminophen.

 

Bedre effekt
Det viste sig, at glucosaminsulfat havde en bedre symtom-lindrende virkning end det medicinske præparat bedømt ud fra to forskellige skalaer til fastsættelse af patienternes tilstand.

Ialt 318 patienter med moderate slidgigt-symptomer deltog i projektet. De blev udvalgt og inddelt tilfældigt i tre grupper. En gruppe fik 1.500 mg glucosaminsulfat dagligt, en gruppe fik tre gram acetaminophen dagligt, og en gruppe fungerede som kontrolgruppe og fik snydepiller (placebo).

Undersøgelsen strakte sig over seks måneder. Ved undersøgelsens start blev alle deltageres symptomer bedømt, og da forskerne efter et halvt år påny lavede en samlet bedømmelse af symptomerne, fremgik det tydeligt, at deltagerne i glucosaminsulfat-gruppen havde opnået bedre resultater end de to andre grupper.

 

Vigtigt stof
Glucosamin er et vigtigt stof, som indgår i flere forskellige molekyler i ledbrusken. Det er med andre ord en biologisk ”byggesten”, der medvirker til at opretholde strukturen i ledbrusk og er derfor afgørende for ledbruskens beskaffenhed.

Veldokumenterede undersøgelser har vist, at glucosaminsulfat bremser den nedbrydning af ledbrusk, som er kendetegnende for slidigt, og samtidigt har stoffet en smertestillende virkning, samtidigt med at det forbedrer ledfunktionen.

Der findes flere forskellige kilder til glucosamin. Forskere er dog generelt enige om, at den form som hedder glucosaminsulfat, har bedst virkning. ”Sulfat” er et andet ord for svovl, og det er vigtigt, at der er svovl tilstede, da glucosamin ikke fungerer uden dette stof.

Andre glucosaminformer som blandt andet glucosamin-hydroklorid har været afprøvet i kliniske studier, men udfaldet er ofte ringe sammenlignet med de resultater, som man opnår med glucosaminsulfat. Du finder Glucosaminsulfat i Pharma Nords produkt.

 

Kilde: Arthritis Rheum. 2007 Feb;56(2):555-67.