Spædbørn bliver klogere af fiskeolie

Fede fisk - sild


Nye undersøgelser peger på, at fedtsyrerne i fiskeolie øger spædbørns visuelle opmærksomhed. På Københavns Universitet har forskere netop kigget på, hvad fisk gør ved de helt små børns hjerner.

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – forår 2014

 

Fisk er hjerneguf! De er rige på essentielle omega-3-fedtsyrer, som er vigtige for hjernens udvikling og funktioner. Den nye hjerne hos et spædbarn står overfor en rivende udvikling af kognitive evner. Den lille hjerne, der kun er ca. 25 % af sin voksenvægt, skal producere milliarder af celler og trillioner af synapser mellem cellerne. Det siger sig selv, at en god start kan have afgørende betydning senere i livet, og mangel på de livsvigtige omega-3-fedtsyrer kan gå ud over hjernens funktion.

 

Fiskeoliers betydning for hjerneudviklingen hos små børn

På Institut for Ernæring, Motion og Sport på Københavns Universitet er man gået skridtet videre med at blive klogere på fiskeoliens betydning for hjernen ved at kigge på spædbørn. 94 spædbørn deltog (83 gennemførte) i et forsøg med Eskimo-3 leveret af Anjo. Halvdelen af forældrene blev bedt om at give deres spædbarn en daglig dosis på 5 ml fiskeolie første gang ved 9 måneders undersøgelsen og indtil 12 måneders undersøgelsen. Forældrene blev bedt om at holde åbne flasker nedkølet, at returnere ubrugt olie og at indberette eventuelle spild. Den daglige gennemsnitlige indtagelse af fiskeolie blev estimeret til at være 3,3 ml. Interviews og undersøgelser blev udført, ligesom forældrene blev interviewet om kost, vækst og trivsel. Før og efter forsøget målte man blodtryk, tog venøse blodprøver og testede børnene for visuel opmærksomhed. Konklusionen var, at de spædbørn, der fik n-3-tilskud, havde større evne til visuel opmærksomhed end placebo-gruppen. Men hvad betyder visuel opmærksomhed?

 

Visuel opmærksomhed er evnen til at følge med i de ting, man ser

De basale dele af hjernen er fra fødslen de mest udviklede. Således er barnet født med evner til regulering af vågenhed, opstemthed og med en parathed til at rette opmærksomheden mod omverden. Visuel opmærksomhed kan defineres som evnen til at fastholde sin bevidsthed og perception på et bestemt emne eller en bestemt aktivitet i et passende tidsrum, og gennem skift i fokus på stimuli kunne foretage en selektion af hvilke stimuli, der er relevante for emnet eller aktiviteten på det pågældende tidspunkt. Altså en vigtig kognitiv funktion.

De hjerneområder, der primært anses for at være involveret i opmærksomhedsfunktionen, er hjernestammen, som gør barnet interesseret i omverdenen.

Opmærksomhed er et resultat af et samspil mellem regulering (hjernestamme), følelse (limbiske system), bearbejdning (temporal, parietal og occipitallapperne) og styring (frontallapperne).

 

Fisk er byggesten i hjernens celler

Uden at fortage forsøg, er det sådan set ret så indlysende, hvorfor vi har glæde af få fiskens sunde olier. Omega-3-fedtsyrerne EPA (eicosapentaensyre) og DHA (dokosa-hexaensyre) er nemlig indbygget i den cellemembran, der omgiver hver eneste af vores celler. Et menneske består af flere tusind milliarder celler, der fungerer som små velorganiserede samfund, hvor grupper af specialiserede celler udfører bestemte funktioner. Når du læser ordene her, er det en sammentrækning af muskelceller, der flytter øjet hen over sætningen, og når du beslutter dig for at bladre om på næste side, er det nerveceller, der sender signaler fra cellerne i hjernen til muskelcellerne i hånden. Vi fungerer, fordi de enkelte celler fungerer. Alt, hvad vi gør, sker fordi cellerne gør noget.

 

Essentielle fedtsyrer betyder, at det er fedtsyrer kroppen ikke selv kan danne og derfor skal have tilført via kosten.

 

Bør spædbørn have n-3-tilskud under hjernens spurt?

Undersøgelsen på Københavns Universitet pegede på, at der opstår registrerbare forskelle i hjerne-DHA mellem flaskebørn med og uden n-3-tilskud. Vil du være på den sikre side, så husk at give flaskespædbørn 5 ml fiskeolie om dagen. Ammer du, får dit barn omega-3-fedtsyren – og de kognitive fordele – direkte fra modermælken. Her kan moren med fordel tage et tilskud hjerneguf.

Eskimo-3, som indgik i forsøget med spædbørn, er en naturlig fiskeolie. Koncentrationen af Omega-3 svarer til den naturlige mængde, der er i fed fisk. Derudover er olien tilsat Pufanox, som skal sikre en stabil og frisk fiskeolie.

Hvilke nervebaner, der etableres og cementeres, og hvilke der falder fra, afhænger også af de vilkår, barnet gives i den tidlige udvikling, herunder stimuli, relationer og kost.

Omega-3-fedtsyren DHA i fiskeolie er en vigtig byggesten i hjernen. DHA-mangel de første leveår går måske ud over hjernens normale udvikling.

One thought on “Spædbørn bliver klogere af fiskeolie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *