Spis kød, bliv stærk …

 

 

Løgn! Nogle af verdens største atleter er veganere, så tro ikke på det pjat med, at du skal spise oksebøffer for at opbygge styrke. Aminosyrer er dog en essentiel del, når du skal opbygge muskler, så det er heldigt, at du kan få de to essentielle aminosyrer L-arginin og L-carnitin helt vegansk.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

Veganere opbygger ikke muskler lige så godt som kødspisere! Veganere er blege, tynde og slappe! Veganere dør tidligere end kødspisere!

Ja, myterne står i kø, når mennesker, som egentlig bare har taget et ansvarsfuldt valg, skal angribes verbalt.

Er det kødspisernes dårlige samvittighed, der lurer, når der peges fingre ad personer, som ikke vil støtte udnyttelse af dyr, tænker på miljøet og deres egen sundhed …?

Vi tager ikke debatten her, men opfordrer derimod til accept af det individuelle menneskes valg, ikke mindst når det gælder kostvaner.

 

Hvorfor skal du vægttræne?

Vægttræning er blandt de mest effektive træningsformer, hvad enten du vil tabe dig, blive bedre til at løbe eller holde et ungdommeligt udseende.

 

Tre hurtige om, hvorfor vægttræning er godt for dig:

  1. Vægttræning øger muskelmassen, dit stofskifte og forbrænder fedt. Fedt er energi, og muskler kræver energi – derfor er dine muskler et fedtforbrændingsanlæg. Øger du din muskelmasse, øger du dit stofskifte og dermed hastigheden, hvormed din krop forbrænder og udnytter energi.
  2. Vægttræning holder dig ung. Undersøgelser viser, at voksne, som ikke styrketræner, taber mellem to og tre kilo muskelmasse hvert årti. Muskelmængden i din krop er den største indikator for din biologiske alder.
  3. Reducerer ledsmerter. Det er bevist, at styrketræning lindrer smerter ved slidgigt og kronisk leddegigt samt lændesmerter.

En hurtig konklusion er, at alle burde vægttræne for at forbedre deres helbred. Jo ældre du bliver, des vigtigere er det at træne med vægte for at vedligeholde muskelmassen og på den måde sænke din biologiske alder. Husk at kombinere din træning med en sund ernæring og søvn.

 

Vægttræning = vedligeholder din muskelmasse og forbrænder mere fedt på samme tid. Win-win situation!

 

Så skal der løftes!

Husk nu dine aminosyrer. Aminosyrer er kemiske forbindelser, som er mest kendt for deres evne til at opbygge protein. Forestiller du dig protein opdelt som perler på en halskæde, så er hver perle en aminosyre. Muskler har jo som bekendt brug for protein for at vokse og blive stærkere.

L-arginin er derfor et populært kosttilskud blandt mange, der træner, og uanset hvilken type atlet du er, kan du også få glæde af det. L-arginin kan nemlig have stor effekt på din præstationsevne, og du kan yde mere og have større udholdenhed. Tag L-arginin forud for din træning, da det er under din træning, at du udsætter din krop for en belastning.

L-arginin frigiver desuden nitrogenoxid i blodet. Kvælstofoxid udvider blodkarrene i blodstrømmen, hvilket kan hjælpe ved visse kredsløbstilstande, og derfor kan L-arginin også have gavnlig effekt ved fx rejsningsproblemer.

 

Husk at kombinere din træning med en sund ernæring og søvn.

 

Øg din præstationsevne!

Atleter, bodybuildere og andre sportsfolk har i mange år benyttet carnitintilskud for at øge deres fedtforbrænding og muskelmasse. Det er dog først her for få år siden, at forskere har dokumenteret, at musklernes canitinindhold kan øges med L-carnitin og på forskellig vis gavne ved både let og hårdt muskelarbejde.

Carnitin er en aminosyre, som minder meget om et vitamin, og det indgår i kroppens fedtforbrænding ved at medvirke til oxidering af fedtsyrer i cellernes mitokondrier. Konklusionen på en omfattende test viste, at et højt indhold af carnitin i musklerne er forbundet med en øget præstationsevne hos almindelige motionister og hos sportsfolk.

Forskning tyder desuden på, at L-carnitin kan fremme et sundt hjerte, understøtte et vægttab og forbedre sportspræstationer, herunder en hurtigere restitution efter sportslig udfoldelse.

 

Læs hele carnitin-testen på sund-forsknings hjemmeside ved at søge på titlen: ”Carnitin-tilskud forbedrer sportsfolks præstationer”.

 

Nå, skal vi i gang?

Nu kan vi ikke trække den længere. Fitnesscentret kalder! Er du vegetar/veganer, eller har du bare ikke lyst til at indtage animalske ingredienser i dine kosttilskud, så har vi gode nyheder. Biosym lancerer nemlig både L-arginin og L-carnitin, som er 100 % veganske, så du kan bygge en stærk krop helt uden at indtage forskellige dele fra dyr. C-vitaminer indgår desuden i L-carnitin. Et vitamin, som ud over at mindske træthed og udmattelse også vedligeholder immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning. I L-arginin finder du også chrom, som bidrager til en normal omsætning af mikronæringsstoffer og samtidig vedligeholder dit blodsukkerniveau. Zink er tilsat grundet dets evne til at opretholde en normal proteinsyntese og et godt immunsystem.

 

Ja, du kan både være veganer og udvikle muskler ved vægttræning!