Støtteterapi til en forstyrrende overgangsalder

Overgangsalder

 

Det vrimler heldigvis med naturlige midler til overgangsalderen, og ja, det er faktisk styret af dalende østrogen, og så skulle man jo tro, at vi også alle mærker de helt samme symptomer. Men nej. Derfor kan du have glæde af at prøve dig lidt frem med forskellige produkter. Et i rækken af gode muligheder er Meno Joy.

Af Marianne Palm

Ved at blande forskellige droger og ikke kun anvende de aktive stoffer til kvindens fortrædeligheder under overgangsalderen får du måske skabt en mere afbalanceret tilstand af krop og sind. For en enkelt droge indeholder mange forskellige aktive stoffer og ikke blot phyto-østrogener, som der tales mest om i medierne.

En mandedroge i et kvindeprodukt?

En droge som fx Turnera diffusa er forvirrende nok en urt, man både bruger til mænd og kvinder for at højne eller bevare lysten til sex. Det skyldes måske urtens grundlæggende evne til at gå ind og virke på kroppens generelle hormonsystem – uden at virkningen i øvrigt er ledsaget af så mange andre forklaringer, men mere en masse erfaringer. Den virker måske ved at højne testosteronniveauet hos både kvinder og mænd, men altså uden at vi derfor får øget skægvækst og større muskler – den virker mere regulerende på hormon-systemet end kun at optimere det mandlige kønshormon. Det lyder måske som forvirrende snak, og det er det også, for hormonsystemets gåder er slet ikke løst endnu. Også derfor er det interessant at vende blikket mod århundreders brug af forskellige planter. Den er uden bivirkninger, anvendes traditionelt også til nervesystemet, til ufrivillig vandladning, forstørret prostata og forstoppelse uden at virke afførende. Bør dog ikke anvendes ved alvorlige nyresygdomme.

Vi er en del af naturen

Egentlig kan det være lidt interessant at sammenligne det at blande forskellige droger i en tablet med et begreb, som også kommer fra naturen, nemlig behovet for biodiversitet: Vi ved, at et landskab med mange forskellige planter og et rigt dyreliv er meget mere levedygtigt end et område med meget få planter. Planter og dyr i et for ensidigt miljø bliver lettere ofre for udefrakommende miljøbelastninger som fx forurening, de kan blive overtaget af invasive arter, som overtager området, og hele den naturlige flora og fauna bliver forstyrret. Dyr forsvinder, andre kommer til, og efter et par år er området helt forandret.

Derfor er det jo i øvrigt ikke ligegyldigt, hvor urterne er høstet. Det er miljøet, der skaber de indholdsstoffer, planten har brug for til at overleve og for at kunne værne sig mod belastninger fra muld, insekter og ikke mindst menneskets indgriben med insekticider og pesticider.

Når vi spiser varieret, og det gælder også, når vi taler krydderier og urter, skabes en gunstig mulighed for en bedre biodiversitet i tarmen, og det gælder især, hvis man samtidig hjælper det lokale miljø med tilførsel af tarmvenlige bakterier. De hjælper os med en bedre optagelighed af vores fødevarer og kosttilskud, vi hjælper dem med et miljø, hvor de får noget at leve og formere sig i. På fagsprog kaldet en god symbiose – vi lever i en god sameksistens til gensidig gavn. Derfor kan du med fordel sørge for en god mikroflora fx med Wild Biotic, som også er fra New Nordic. Et produkt, der bl.a. er skabt af bier i de franske bjergrige områder rundt om Nice.

Viden om produktion giver viden om effekt

I Meno Joy har tre droger fundet vej til produktet. Det er alle fuldspektrum ekstrakter, hvilket betyder, at alle komponenter i urtens oprindelige form er bevaret. Kun vand er fjernet ved ekstraktionen, alkohol er anvendt for at få alle plantens egenskaber med i det færdige produkt, hvorefter alkoholen er fjernet igen, og man får et fint tørekstrakt, som fylder meget mindre, end hvis man skulle drikke kopper af te for at få måske den samme effekt. Og det er netop forskellen på urtete og tørekstrakter: Ikke alle aktive stoffer vil finde vej til din krop, når du anvender te, for mange af stofferne er fedtopløselige, derfor anvender man alkohol i produktionen, så du får den bedste sammensætning lige ned til de lange tarme, hvor den rette mavesyre, enzymer, galde og mikroflora hjælper med resten af processen.

Humle er alt muligt andet end øl

Humle kender de fleste fra ølproduktionen. Den store slyngplante med op til seks meter lange stængler vokser vildt i Danmark i skovbryn og har med sit indhold af et særligt phytoøstrogen, 8-PN, været genstand for flere studier, herunder et på 67 kvinder med symptomer på overgangsalder. Det interessante i studiet var bl.a., at kvinderne, som fik det aktive humleekstrakt under hele studiet, der varede i 12 uger, fik en bedre effekt end dem, der fik snydekapsler, men at virkningen for alle i aktivgruppen var bedst i de første seks uger, og virkningen aftog ved kontrollen efter 12 uger. Men altså stadig en bedre effekt end dem, der gennem lodtrækning var udvalgt til at få snydekapsler (placebo). Det hele blev målt gennem bl.a. et specielt udviklet spørgeskema, der er internationalt brugt, Kupperman index (KI), som kvinderne udfylder på en lang stribe af de symptomer, som de specifikt oplever gennem overgangsalderen. Og ja, det er meget individuelt, hvilke gener der opleves: humørudsving, hedeture, dårlig nattesøvn, ledsmerter, tørre slimhinder, nedsat sexlyst – listen er lang …

(Der er kritik af spørgeskemaet rundt omkring, men der er stadig ikke noget at tage fejl af, når det gælder humleekstraktet: Symptomerne blev generelt mildnet gennem de tre måneder, som forsøget varede)

(A first prospective, randomized, double-blind, placebo-controlled study on the use of a standardized hop extract to alleviate menopausal discomforts, www.sciencedirect.com)


I Meno Joy finder du rødkløver sammen med Turnera diffusa og humle, et trekløver, der hver for sig og sammen kan skabe en rolig overgangsalder uden for mange udsving i humør, varmeregulering og fysisk ubehag.