Mange nikker måske genkendende, når de hører navnet strontium. Man husker det som værende noget, man skulle undgå for enhver pris. Og det var også rigtigt dengang, hvor det blev forbundet med atomkraftværker i 50’erne.
Af læge Irene Hage
Men det var strontium-90, en radioaktiv komponent. I dag tales der meget om strontium, det almindelige, ikke-radioaktive mineral, som er det 15. mest almindelige grundstof, der findes her på jorden. Et grundstof, der er i familie med kalk og magnesium i det periodiske system. Læger og andre behandlere har fået øjnene op for endnu et naturprodukt, der har gode virkninger ligesom D-vitamin, når det gælder knogleskørhed.
Mange nye undersøgelser viser, at strontium er effektivt til at behandle og forebygge knogleskørhed og måske oven i købet caries i tænderne. Vi får ca. 1-3 mg gennem kosten, men der gives op til 680 mg i dosis som behandling og forebyggelse, hvilket er 200 -400 gange så meget, som man får gennem kosten. Der er ikke rapporteret bivirkninger udover kvalme og lidt løs mave.
For mange år siden viste undersøgelser med strontium, som f.eks. strontium lactate eller strontium carbonate, lovende resultater. Men på det tidspunkt fandtes der ikke de samme apparater til at måle knogletætheden med, som der er i dag, og man brugte almindelige røntgenoptagelser. Men ifølge forskerne dengang var det tydeligt at se en fortykkelse af knoglerne ved almindelige røntgenbilleder. Alligevel kom det lidt i glemmebogen, indtil for nylig.
Hvorledes strontium virker forstærkende, er man ikke helt klar over endnu. Mineralet søger mod knogler og tænder og menes at have betydning for, at kalken bliver bundet til knoglerne. Som en sidebemærkning kan det tilføjes, at der er mange faktorer, der er med til at sikre, at kalk netop søger og forbliver i knoglerne. Her spiller D- og K-vitamin samt magnesium en væsentlig rolle. Måske er det også sådan, strontium spiller ind. Mangler man disse næringsstoffer, kan man tage mange gram kalk, uden at det havner eller bliver i knoglerne.
Vores knoglemasse er opbygget af mange mineraler, hvoraf kalken fylder den største del. Men andre mineraler som magnesium, zink, bor, mangan og strontium er vigtige for knoglens styrke, og selvom disse findes i mindre procenter end kalken, spiller de en stor rolle. I USA kan man få strontium i forskellige forbindelser, som strontium carbonate og strontium lactate.
Her i Europa er der udviklet et patentprodukt med saltforbindelsen strontium ranelate. Det bliver brugt i stor udstrækning blandt læger til behandling og forebyggelse af knogleskørhed. Dosis er 2 gram dagligt af Strontium Ranelate (Protelos) – helst to timer efter man har spist, svarende til 680 mg strontium per dag. Kalk og strontium skal tages hver for sig, da de hæmmer hinandens optagelse. Derfor skal man heller ikke drikke mælk samtidig med, at man tager strontium. Men det er vigtigt at tage et kalk tilskud i løbet af dagen, for strontium erstatter ikke kalken. En undersøgelse viste, at Strontium Ranelate gav en klar formindskelse af brud på ryghvirvlerne på 49 % efter et år, og 41 % efter 3 år.
