Styrke til børn fra 0-7 gennem mad og naturens rytmer

Stemningsbillede-barn

 

Sundhed er mange ting, og når vi taler om pædagogik, ser vi på den langtidsvirkende effekt af tilknytning og de pædagogiske indsatser med børn. Vi ved, at når børn vokser op i et nærende miljø, der understøtter den mentale og ydre sundhed, så har børnene de bedste betingelser for det videre liv.

Af Marianne Palm

De første syv år er altafgørende for et menneskes liv. Det er i disse år, vi skal fylde på og nære barnet, hvilket er essentielt for at imødekomme mental og fysisk sundhed hos mennesker.

Netop dette har været udgangspunktet og en af de vigtigste værdier for leder Rikke Rosengren, da hun startede Børneøen Bonsai. Her samarbejder ledelse og personale om at skabe sundhed og styrke livskræfterne i barnets første syv år igennem bevægelse, ved at opholde sig i naturen og via god og sund leg i en harmonisk og rytmisk dagligdag.

Børneøen Bonsai er et privatejet Rudolf Steiner-børnehus, som består af to vuggestuegrupper med plads til i alt 26 børn og en børnehave med fire børnegrupper i et dejligt stråtækt hus ved skoven i Charlottenlund. Herudover har vi en vuggestue med 16 børn på Amager. Navnet Bonsai blev valgt, fordi ordet på japansk betyder “lille træ”, der skal næres og beskyttes i barndommen for at blive et stort og stærkt træ som voksen.

Mere information om Børneøen Bonsai kan findes på https://rs-bonsai.dk.

Fra starten har det været vigtigt for Rikke, at børns hverdag giver tryghed, styrker deres naturlige livskræfter og motivation til leg og fantasi.

Metoden har været at arbejde ud fra faste og gode rytmer, et rigt udeliv, sund mad og masser af kærlighed. At skabe den bedste rytme for barnet kan kun gøres, hvis man dykker ned i barnets essens og behov og opstiller rammer, der understøtter disse behov. Da der blev skabt en rytme for vuggestuebørnene, blev nogle særlige nøgleord væsentlige, og de ord blev til dagligdagsmantraer: Ro i alle overgange, udeliv hver dag, sund vegetarisk mad, legetid og smukke omgivelser og ikke mindst: et pædagogisk personale med åbne hjerter.

Da børnehaven skulle starte i 2002, var det vigtigt for Rikke, at konceptet blev baseret på en udflytterbørnehave, der kunne tilbyde pladser til både børn fra København og børn fra det lokale miljø. Naturen blev en inspirationskilde og en forudsætning i Børneøen Bonsais pædagogiske principper.

I Børneøen Bonsai er alt, hvad vi omgiver os med i dagligdagen med børnene, bæredygtigt, herunder møbler, legetøj, stof, mad, farver og maling m.m. Der bliver hver dag lavet og serveret biodynamisk/økologisk mad til børnene, som vi nyder i fælleskab.

Kærlige relationer imellem børn og personale, samt børnene imellem, er en kerneværdi. De voksne skal være gode forbilleder for børnene at spejle sig i. Der skal være tid, ro, gode rytmer og rutiner i den ofte travle hverdag hos børnefamilierne.

En organisation med fokus på et nærende miljø for udvikling af menneskets potentiale:

Der er 40 medarbejdere i Børneøen Bonsai, og en del medarbejdere har været med helt fra begyndelsen, da børnehuset åbnede. Sammensætningen er mangfoldig og med en høj faglighed.

Fundamentet for en sundhedsfremmende organisation er, at medarbejderne trives, har et godt udviklende og trygt arbejdsmiljø.

Derudover er det altafgørende for ledelsen, at alle medarbejdere arbejder med tilknytningspsykologi, har et åbent hjerte og kan sige ja til at arbejde med Rudolf Steiner-pædagogikken.

I Bonsai arbejdes der med at skabe et godt samarbejde mellem forældre og daginstitution. Det er vigtigt, at der er den nødvendige tillid for at skabe de bedste rammer for hvert barn. Forældrene er interesserede i pædagogikken og ønsker ofte uddybende forklaringer på, hvordan vi arbejder. Dette imødekommes på forældremøder og ved oplæg.

Efterspørgslen på indsigt i Bonsais pædagogiske rammer og i børnenes dagligdag blev en indgangsvinkel til, at Rikke grundlagde et lille bogforlag, Blue Pearl Books. Forlagets udgangspunkt er at udgive bøger til inspiration om Bonsais pædagogiske metoder.

Igennem bogudgivelserne ønsker Rikke at styrke personalets faglighed og gøre det nemt for dem at tilegne sig pædagogikken. Tilbagemelding fra forældre, der læser bøgerne, skaber en oplevelse af brobygning imellem dagtilbud og hjem. Når vi eksempelvis i fællesskab arbejder med tilknytning og læser et givent kapitel fra bogen ”Barnets udvikling igennem tilknytning og leg” op til et forældremøde, forstår vi hinanden og kan understøtte barnets behov.

Blue Pearl Books er et lille forlag, som udgiver bøger til børn, forældre og pædagogisk personale. Forlagets titler omfatter bl.a.:

  • Barnet i naturen – naturen i barnet (oversat til engelsk, tysk og japansk)
  • Barnets udvikling
  • Barnets sangperler
  • Barnets eventyrperler
  • Ren Barnemad


I foråret 2022 udkommer to nye bøger hos Blue Pearl Books. Besøg www.bluepearlbooks.dk.

I november 2021 udkom bogen ”Ren barnemad” på forlaget. Ren barnemad er en samling af 30 vegetariske opskrifter. Bogen henvender sig til både pædagoger og forældre og tilstræber at gøre det nemmere at bygge bro mellem barnets to verdener – hjemmet og daginstitutionen.

Bøgerne på forlaget kredser om universet i børneøen og giver en grundig indføring i de relaterede emner for børnenes dagligdag: naturpædagogik, Steiner-pædagogik, tilknytningsbaserede teorier, sund vegetarisk og biodynamisk kost samt andre vigtige forudsætninger for et sundt og stimulerende læringsmiljø for børns positive udvikling.

Børneøen Bonsai har igennem årene også været en inspiration for udlandet. Fagpersoner fra Japan, USA, Korea, Kina, Tyskland, Sverige, England, Irland og Litauen har været forbi institutionen i Charlottenlund for at få inspiration til at skabe et børneliv med udeliv, sundhed og gode nærende relationer.

Endvidere har Rikke besøgt universiteter i USA og Japan med det formål at undervise i udeliv og naturpædagogik.

Børneøen har også igennem alle årene oplevet en stor interesse for at kunne have praktikophold i Bonsai og får henvendelser fra seminarier, jobcentre og frivilligorganisationer, der forespørger om muligheden for praktikophold for elever, studerende eller borgere.

Da der har været mange henvendelser med ønsket om, at vores pædagogik bliver belyst og formidlet, har Rikke ud over bogforlaget også grundlagt et kursus- og kompetencecenter, Bonsai Institute, der tilbyder kurser og uddannelse til forældre og fagfolk.

Bonsai Institute formidler pædagogik og ledelse, der giver Børneøen Bonsais personale og andre pædagoger mulighed for at tilegne sig ledelses- og kommunikationskompetencer. Dertil er der en del pædagogisk personale og forældre, der har stor interesse i naturpædagogik og sund kost, og som flittigt deltager på fx ”Ren barnemad”-kursus eller en kursusdag i skoven for at få inspiration til udeliv med børnene.

Kursuscenteret møder også netop den efterspørgsel, vi har oplevet fra udlandet, og formidles til denne gruppe igennem webinarer og onlineundervisning på platformen Udemy.


Bonsai Institute udbyder faglige kurser og uddannelser for forældre og pædagoger. Derudover tilbydes en ledelsesuddannelse og et ledelsesnetværk, der henvender sig til alle ledere i offentlige og private daginstitutioner. Kurser og uddannelser, som udbydes bl.a. inden for:

  • Barnet i naturen – natur- og småbørnspædagogik
  • Kreative teknikker til aktiviteter med børn
  • Ledelses- og personaleudvikling samt mulighed for et ledelsesnetværk
  • Pædagogisk rådgivning og ledelsessupervision
  • Bæredygtig ledelse
  • Ren barnemad – kursus i sund og vegetarisk mad til børn
  • Coaching
  • Onlinekursus i skovbørnehavepædagogik

www.bonsaiinstitute.dk er der meget mere information.