Svovl
(S) får vi tilført gennem såvel vegetabilske som animalske fødevarer, da svovl er bygget ind i nogle af aminosyrerne. Svovl er livsvigtigt for os, da det deltager i organismens iltningsprocesser. Svovl i de røde blodlegemer er forudsætningen for, at hæmoglobin kan binde ilt til sig. En gennemsnitsvoksen indeholder 175 g svovl. Svovl har evnen til at binde giftstoffer, som blandt andet tungmetaller, til sig. Svovl tilhører en gruppe stoffer kaldet sulfhydryler (SH-grupper), som har denne evne. Svovl har betydning for hud, hår, negle og nervesystem. Mangel på svovl giver skøre negle, hår- og hudproblemer som for eksempel eksem, udslæt og knopper. Desuden dårlig lever/ galdefunktion samt dårlig omsætning og udnyttelse af proteiner og B-vitaminer. Mangler forekommer kun, hvis det daglige proteinindtag er for lille. Særligt vegetarer, som ikke spiser mælkeprodukter og æg, skal være opmærksomme på at få nok svovl gennem proteiner. Svovl kan overdoseres, hvis man spiser for meget kød, æg og mælkeprodukter. Symptomerne er syreoverskud og nyrebelastning, som kan forårsage muskelsmerter, inflammation. Desuden kan dybe smerter i ryggen forekomme. Kosten bør ændres og der skal drikkes rigeligt med vand.
Hvor findes det
Svovl findes i sojabønner og andre bønner, i løg, hvidløg, grønkål og anden kål, i fisk, kød og æg, i kornprodukter og mælkeprodukter og i ost. Desuden i havsalt og i en lang række grøntsager og frugt.
Hvor meget har vi brug for
Daglig tilførsel er ikke fastsat, men omkring 850 miligram (mg) for en voksen er et godt bud.
