Tilskud af E-vitamin reducerer risikoen for rygerlunger

smok

 

Et dagligt tilskud af E-vitamin kan reducere risikoen for at udvikle kronisk obstruktiv lungesygdom, bedre kendt som rygerlunger med op mod 10% konkluderer undersøgelse.

En efteranalyse af 38.597 kvinder uden kronisk lungesygdom som deltog i en undersøgelse kaldet Women’s Health Study har vist, at indtagelse af 600 internationale enheder E-vitamin og 100 mg aspirin hver anden dag nedsætter risikoen for at udvikle kronisk lungesygdom med 10% over en periode på 10 år sammenlignet med placebo (uvirksom behandling). Denne risikonedsættelse var uafhængig af cigaretrygning, alder, aspirinindtagelse, brug af multivitaminer eller E-vitamin fra kosten.

 

Samme type E-vitamin
Der er flere forskellige slags E-vitamin. Den anvendte dosis E-vitamin i undersøgelsen svarer til 57% af den mængde, man får ved at tage 1 stk Bio-E-vitamin daglig, som indeholder den samme type E-vitamin (d alfa tocopherol) anvendt i undersøgelsen. E-vitamin er som bekendt et fedtopløseligt vitamin, som man godt kan tage hver anden dag, uden at komme til at mangle det.

 

Bedst til kvinder
Forskerne har den hypotese, at hvis lungevævet mangler E-vitamin som er en vigtig fedtopløselig antioxidant, så kan det medvirke til udvikling af såkaldte rygerlunger. Man mener at E-vitaminet transporteres med HDL-kolesterol (det gode) til lungeblærerne. Da kvinders HDL-kolesterolniveau er 20-25% højere end mænds kan det være årsagen til, at E-vitamin virker bedst på kvinder.

 

Rygerlunger
Rygerlunger er en fremadskridende irreversible sygdom, der nedsætter lungekapaciteten. Som navnet antyder er cigaretrøg en væsentlig årsag til sygdommen, men også kostvaner, fedme, udsættelse for miljøgifte samt forbedret diagnostik medvirker til at øge antallet af denne diagnose. Omvendt viser forskningen, at patienter med rygerlunger som forøger deres indtag af antioxidantrige fødevarer, får forbedret deres lungefunktion i løbet af 3 år.

 

Én genstand om dagen
Grunden til at alkohol nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom menes ligeledes at bero på dets evne til at øge mængde af HDL-kolesterol. En grænse på 1 genstand om dagen er således knyttet til både et højere HDL-niveau i kroppen og en nedsættelse af risikoen for hjerte-karsygdom.

Skål på det!

 

Ref.
Agler AH, et al. Randomised vitamin E supplementation and risk of chronic lung disease in the Women’s Health Study. Thorax 2011;66:320-2

 

Om Bio-E-vitamin
Bio-E-vitamin er bløde gelatinekapsler med naturligt d-a-tocopherol i en mængde der svarer til 350 mg (525 I.E.) E-vitamin. E-vitamin transporteres rundt i kroppen på samme måde som fedt, bundet til lipoproteiner, hvorefter det fordeles til de fleste væv. E-vitamins fysiologiske virkning menes at bero på dets virkning som antioxidant, hvorved forharskningen af umættede fede syrer hæmmes. E-vitamin beskytter endvidere A-vitamin mod nedbrydning. Behovet for E-vitamin står i forhold til indtagelse af flerumættede fedtsyrer.