Tomater, tomater, tomater, tomater, tomater og så lige en mere …

Træt hjerte - tomater

 

Måske har du fulgt med i mit tomateventyr de sidste tre numre af SUND-FORSKNING, og måske var du ovenikøbet blandt de 100, der i maj måned kunne høre min rustne røst fortælle om forskningen på noget så vigtigt som støtteterapi til vores kredsløb.

Hvis du ikke var heldig, men gerne vil være klogere lige her og nu, så hæng i, når jeg på pæredansk fortæller om amerikanske tomater.

Af Marianne Palm

Vi går direkte ombord i de røde tomater, der i USA bliver dyrket på kontrollerede marker, så de kan køres ind på fabrikken. I én lille kapsel er der intet mindre end seks store tomater med alle deres aktive stoffer sammen med resten af frugtens plantestoffer. Det kan kun lade sig gøre, hvis man omdanner sine fødevarer til en tørekstrakt, hvor man med alkohol og vand får plantecellerne åbnet, så det strømmer ud med alle plantedelene i en letoptagelig form. Derefter fjernes al alkohol og vand, og den lidt våde sag køres til noget, der ligner en kæmpe tørretumbler, der ligger ned. Her bliver tomaterne, som stadig indeholder alle tomatens fortræffeligheder, omdannet til et fint tørt pulver, der efterfølgende hældes på kapsler, som er mørke, så der ikke sker en iltning af de mange plantestoffer.
 

Og hvad er det så, der er så fortræffeligt ved tomaterne, hvad siger forskningen?

I spidsen står hjertelæge og naturopath Decker Weiss, der bor i Arizona, og han opdagede, at det, som var allerværst for hans patienter, var den fremadskridende mangel på næringsstoffer, der kan stoppe en kaskade af farlig iltning på især den del af vores kolesterol, der kaldes LDL. Kolesterol i almindelighed er udtryk for en betændelsestilstand i de omkringliggende blodkar, og jo mere betændelse (uden bakterier), men alligevel et immunologisk fænomen, jo værre får blodkarrene det med åreforkalkning til følge. Åreforkalkning gør blodkarrene skøre og ustabile, og der kan frigøres blodpropper fx op til hjertet. De store blodkar kan blive så ødelagte, at der skal udskiftes årer eller indsættes små rør som erstatning tæt på hjertet eller ude i kroppen. I det hele taget kan den såkaldte inflammation skabe stor, stor ravage, som både kan ødelægge det daglige liv og være med døden til følge …

De er ikke en erstatning for medicin, men et supplement, og hvem ved …

Decker Weiss har brugt tomatekstraktet til meget syge hjerte- og kredsløbspatienter og altså ikke som en erstatning for medicin og operationer, men for at forebygge, at man måske ikke får brug for endnu mere medicin eller at skulle vedblive med at få lagt kunstige årer ind. Og måske vil vi i forskningen fremadrettet kunne se, at færre har brug for at blive så syge, for der er noget, vi selv kan gøre.

I kan møde fem af hans patienter i de foregående numre, men alt i alt så man, og det er virkelig store forskelle, at på samtlige blodprøver på alle 5.000 personer, som Decker Weiss har været involveret i, kom der en væsentlig positiv forandring i blodværdierne og dermed også, hvor grel en inflammation blodkarrene har været udsat for. Men som altså kan stoppes med bl.a. Sano Kardio.

På laboratoriet i Danmark kan man undersøge, hvordan det hele står til med den såkaldte inflammation. Her måler man på en række værdier, der fortæller noget om, i hvilken grad man har en inflammation et eller andet sted i kroppen, og man kan også lave nogle målinger, der mest handler om kredsløbet.

Derfor skal du spørge din læge, om du må få målt:

Kolesteroltallet, hvor især LDL er vigtig, men også triglycerider, som er et udtryk for, hvor meget frit fedt der flyder rundt i blodet. Det tal skal helst være på under 3 mmol/l.
Verden over diskuterer man, hvor meget det totale kolesterol må være på, og det er ikke en diskussion, der er plads til lige her og nu. Men spørg til LDL, triglycerider, og dertil skal du også spørge om at få målt på de såkaldte cytokiner, nogle molekyler, der fortæller, at der er inflammation. De vil måle på TNF-alfa og på Il-6. De må ikke være for høje, for så er de med til at lave ravage i dine blodkar. Men de skal være der, for de er også med til at regulere dele af vores immunforsvar. Så hverken for meget eller for lidt, og det kan være svært at tolke på egne blodprøver, derfor: Få din læge eller en hjertespecialist med på råd. Og hjælp fra fx en ernæringsterapeut, en biopat/naturopath ibm eller en heilpraktiker.

Endelig skal du også spørge til hs-CRP, det er denne specielle markør, som fortæller, om det netop er i blodkarrene, der er problemer, eller om inflammationen også kan skyldes trætte gamle knæ eller andre udfordringer i kroppen.

Så skriv disse ting ned, inden du går til lægen, hvis du gerne vil være med til at påvirke din krop gunstigt:

  1. Total kolesterol
  2. LDL
  3. Triglycerider
  4. TNF-alfa
  5. Il-6
  6. 6. hs-CRP

Dernæst kan du forebygge en masse problemer i dit kredsløb med motion, motion og motion, men også med sund nærende kost fra vores egne breddegrader. Her har Hjerteforeningen en række forslag.
Og så suppler med en lille bitte rød kapsel Sano Kardio, bare en eneste, der med sit indhold af seks tomater i en tørekstrakt kan gøre en meget stor forskel.

Vil du læse artiklerne af ældre dato, kan du finde dem alle på www. sund-forskning.dk