Udåndingens magi

Luftveje3


Kan man puste sig til et liv uden panikangst, stress, migræne og KOL? Ja, mener den norske bestsellerforfatter, vejrtrækningsekspert og tidligere operasanger Anette Aarsland. Hendes vejrtrækningsteknikker har hjulpet mennesker ud af mange forskellige diagnoser og sågar været med til at genoptræne en hjerneskadet pige, som i dag lever uden mén. Den 17. marts udkom Pust ud i Danmark. Det er den første danske bog, der udelukkende fokuserer på udånding.

Åndedrættet er afgørende for vores liv og trivsel, men de færreste ved, hvordan man trækker vejret optimalt. Mange fokuserer på at trække vejret ind, men glemmer at ånde ud og ender med en overfladisk vejrtrækning, der forhindrer ilten i at komme ordentligt rundt i kroppen.

Det kan have store konsekvenser for ens fysiske og mentale helbred. Stress, angst, fibromyalgi, migræne og udmattelse hænger ofte sammen med måden, vi trækker vejret på. Men med få simple teknikker kan alle lære at ånde ud på en måde, som hjælper kroppen. ”Udåndingen er vigtig, fordi den aktiverer det parasympatiske nervesystem, altså det modsatte af ’fight or flight’.

Når vi puster ud, slår hjertet langsommere, og vi bliver roligere. Der kommer en større bevægelse i mellemgulvet, som er afgørende for en god tarmsundhed og nærmest masserer alle indre organer. Fokuserer du på udåndingen, undgår du unødvendige muskelspændinger i bryst, skuldre, nakke, kæbe og hoved og træner kroppen og hjernen på en sund måde,” siger Anette Aarsland.

Nogle af dem, der har haft store gavn af udåndingsteknikkerne, er den 68-årige KOL-patient Helle. Hun forbedrede sin lungekapacitet fra 50 % til 100 % på 6 måneder ved hjælp af vejrtrækningsteknikkerne fra Pust ud. En anden er 12-årige Dagmar. Som toårig fik hun en hjerneskade. Vejrtrækningsteknikkerne var en stor del af genoptræningen. I dag lever Dagmar uden mén.

Fra operasanger til vejrtrækningsspecialist Anette Aarsland er tidligere operasanger i Milano, Rom, New York og London. En morgen vågnede hun uden sin stemme. Hendes kæreste havde smidt hende ud, og det chok satte sig på stemmen. Anette Aarsland kæmpede i flere år med sin identitet og sit selvværd som stemmeløs operasanger.

Udåndingen blev hendes vendepunkt. Hun trænede vejrtrækningsteknikkerne, og fik stemmen tilbage med fornyet styrke. I dag underviser Anette Aarsland i vejrtrækningsteknik og er en efterspurgt foredragsholder. I 2016 holdt hun sin første TED Talk om vejrtrækning.

Anette Aarsland er i Danmark i forbindelse med udgivelsen og stiller gerne op til interview. Det samme gør Helle og Dagmar.

For interviewaftale eller anmeldereksemplar kontakt Mette de Fine Licht, mette@skrivevaerkstedet.dk, tlf.: 4160 1062