Af Thomas Kjærsgaard, Heilpraktiker
Bindevævsterapi
Terapi af cellemiljøet spiller en væsentlig rolle ved alle kronisk-degenerative sygdomme, allergier, immun-svækkelser, svampetilstande og lignende sygdomsforløb.
Følgesygdomme af vores moderne livsstil, fører ofte til at interaktionen mellem cellerne og det omgivende miljø, bliver indskrænket. Bliver denne interaktion begrænset eller blokeret, vil det uvilkårligt føre til sygdomme.
Det vegetative grundregulationssystem
Grundsystemet iflg. prof. dr. Pischinger beskriver disse sammenhænge. Som man ved er alle celler i kroppen omgivet af en ekstracellulærvæv, der tilhører til bindevævet, og hvor kapillærvæv såvel som det vegetative nervesystem, frit munder ud i. Dette grundsystem bestående af celler, lymfebaner, kapillærvæv, vegetative nerver og ekstra-cellulærvæske, er en af livets elementære byggesten. Alle materielle substanser som ilt og glykose, hormonelle informationer, transmitterstoffer fra nerveenderne såvel som elektriske impulser, når kun til cellen ved at passere det ekstracellulære miljø og bliver derved påvirket af dets funktionsdygtighed. Omvendt tager det omgivende cellemiljø imod alle stofskifteprodukter fra cellernes aktivitet og uskadeliggør dem før det udmundende kapillærvæv.
Forskningen viser at det bindevæv der er i kontakt med samtlige cellevægge, har en filtrerende egenskab og spiller via dets høje elektriske ledeevne, en vigtig rolle for informationsformidlingen i organismen. Alle stimuli der rammer organismen bliver derved optaget og ledet videre i et netværk til de rette celler.
De mangesidede indrettede stamceller i bindevævet har en speciel betydning, der er ansvarlige for opbygningen af de fleste kropsceller. De svarer reaktivt informationen fra miljøet og danner erytrocytter, makro- og mikrofager, lymfocytter, plasmaceller, fast og elastisk bindevæv og meget mere.
Er kommunikationen mellem disse stamceller og det omgivende miljø ødelagt eller med fejl, vil der opstå forkerte ydelser. Resultatet kan blive manglende cellenydannelse (degenerative sygdomme, immunsvækkelse), overskydende reaktioner (allergier) eller celleforandringer (tumorceller). Biofysikken og specielt biofotonforskningen viser at kvaliteten af den cellulære kommunikation indtager en nøgleposition for sundhed og sygdom.
Hvad har skadelig indflydelse på celle-miljøsystemet?
Vores moderne livsstil overbelaster organismen med en overflod af syntetisk fremstillede substanser, der ikke er set før i menneskets evolution. Fagfolk skønner, at vi daglig kommer i berøring med ca. 60.000 fremmedlegemer. Kroppen må første “mellemlagre” disse stoffer, da organismen mangler enzymer til at opspaltning af disse fremmedlegemer og vore afgiftningsorganer ofte er overbelastede. Et sådan mellemdepot er bindevævet med dets faste og løse former, samt det tilhørende ekstracellularrum. Som følge af denne deponering tilslagges det omgivende cellemiljø mere og mere. Celleåndedrættet bliver indskrænket og begunstiger derved den yderligere oplagring af stofskifteslagger, der endeligt fører til oversyring af vævet og ændringer i bindevævet.
Immunforsvarets aktiviteter der er møntet på fagycotose af oplagrede slagger, fører til en forhøjet inflammativ reaktionstilstand i vævet, og binder en række værdifulde forsvarskræfter til sig. Følgerne heraf er kroniske smertetilstande i bevægeapparatet, dannelse af foci for betændelser, svækkelse af immunforsvaret og meget mere.
Tungmetalbelastning og svamp
Sammenhængen mellem tungmetalbelastning og svampetilstande, er de senere år blevet en anerkendt reaktion. Da Tjernobyl atomkraftværket i 1986 udledte radioaktive tungmetaller der regnede ned over det sydlige Tyskland, skete der en kraftig vækst af svampe lokalt i naturen. Disse svampe indeholdt et unaturligt højt indhold af tungmetal, der udelukkende kunne tilskrives Tjernobyl værket. Forskere har de senere år fundet klare paralleller til dette fænomen i den menneskelige organisme.
Ved en tungmetalbelastning vil kroppen forsvare sig mod dette fænomen ved at ”pakke” belastningen ind i svamp. Man bør derfor være opmærksom på denne sammenhæng ved afgiftnings- og antimykoseterapier. Fjernes svampen før metallet vil der teoretisk set være fare for at tungmetallet vil gå i frit flow. Metallet binder sig gerne med fedtvæv, og den største koncentration af fedt vi har, er som bekendt hjernen. Tungmetalbelastninger af hjernen viser sig typisk som hovedpiner, hukommelsessvigt og koncentrations- samt indlæringsbesvær.
Miljøterapi med Derivatio H
Dette korte indblik i det oftest belastede system af cellemiljøer, viser at den sagligt rigtige miljø- og udledningsterapi er ved mange behandlinger blevet uomgængelig.
Derivatio H (tabletter og ampuller) er et afprøvet homøopatisk præparat med følgende egenskaber:
- Befordrer udledningen af oplagrede stofskifteprodukter og tungmetaller, som f.eks. amalgam.
- Aktivering af de vigtigste udskillelses- og lagringsorganer som:
- Lever/galde
- Milt/lymfesystem
- Nyrer/urinveje
- Hjerte/kredsløb
- Understøtter celleåndedrættet og oxidationsprocessen.
- Lindrer smertefulde irritationstilstande
- Forbedrer humørsvingende tilstande
I mange klinikker er Derivatio H fast præparat i mykoseterapien, da det via sin udledende og stofskifteaktiverende egenskaber forbedrer udskillelsen af de nedbrudte svampeceller.
Det forbedrer reaktionstilstanden i cellemiljøsystemet og understøtter dermed den videre forbedring af immunforsvaret.
